SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om, hvor stor en andel af de fuldtidsbeskæftigede der betaler mere end 55 pct., 52,5 pct., 50 pct., 47,5 pct., 45 pct., 42,5 pct. og 40 pct. af deres indkomst i skatter og afgifter, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

12. september 2018

J.nr. 2018 - 5225

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 507 af 20. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 508: Spm. om, hvor stor en andel af de fuldtidsbeskæftigede der betaler mere end 55 pct., 52,5 pct., 50 pct., 47,5 pct., 45 pct., 42,5 pct. og 40 pct. af deres indkomst i skatter og afgifter, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af de beskæftigede der betaler mere end

55 pct., 52,5 pct., 50 pct., 47,5 pct., 45 pct., 42,5 pct. og 40 pct. af deres indkomst i skatter

og afgifter?

Svar

tabel 1

er vist andelen af alle beskæftigede og fuldtidsbeskæftigede (jf. SAU spørgsmål nr.

508 af 20. august 2018), hvis samlede skatte- og afgiftsbetaling målt i procent af brutto-

indkomsten

–

benævnt den

effektive gennemsnitsskat

–

overstiger de i spørgsmålet nævnte

grænser.

Tabel 1. Effektiv gennemsnitsskat opgjort på andele og antal for beskæftigede og fuldtidsbeskæfti-

gede i 2016

Beskæftigede

Effektiv gennemsnitsskat

(pct.)

Over 55 pct.

Over 52�½ pct.

Over 50 pct.

Over 47�½ pct.

Over 45 pct.

Over 42�½ pct.

Over 40 pct.

I alt

Andel

(pct.)

100

Antal

(1.000 personer)

130

270

770

1.380

1.660

1.750

1.790

1.840

Fuldtidsbeskæftigede

Andel

(pct.)

100

Antal

(1.000 personer)

120

260

740

1.310

1.540

1.610

1.630

1.670

Anm.: Indkomst og skattebetalinger er opgjort for indkomståret 2016. Den individuelle skattebetaling består af arbejdsmar-

kedsbidrag, indkomstskatter (ekskl. grøn check), ejendomsværdiskat og aktieindkomst, mens der for afgiftsbetalingen er

forudsat et gennemsnitligt afgiftsindhold på 24�½ pct. af den individuelle disponible indkomst. Bruttoindkomsten udgøres af

summen af individuel personlig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag, herunder skattepligtige indkomstoverførsler, samt net-

tokapital- og aktieindkomst. For sambeskattede udgør nettokapitalindkomsten den samlede nettokapitalindkomst fordelt

ligeligt mellem ægtefæller. Der betragtes alene skattepligtige personer med en positiv effektiv gennemsnitsskat i beregnin-

gerne.

Kilde: Lovmodelberegninger på en fuldtælling af befolkningen i 2016.

I 2016 betalte 97 pct. af de beskæftigede og 98 pct. af de fuldtidsbeskæftigede mere end

40 pct. af deres bruttoindkomst i skatter og afgifter. Ca. 7 pct. af såvel de beskæftigede

som af de fuldtidsbeskæftigede betalte mere end 55 pct. af deres bruttoindkomst i skatter

og afgifter. Det bemærkes, at fuldtidsbeskæftigede udgør ca. 90 pct. af alle beskæftigede,

givet de i besvarelsen anvendte definitioner (jf. nærmere forklaring nedenfor).

Den gennemsnitlige effektive marginalskat er beregnet til ca. 49,7 pct. for fuldtidsbeskæf-

tigede og 49,3 pct. for alle beskæftigede. Forskellen skyldes hovedsageligt progressionen i

indkomstbeskatningen, hvor skattebetalingen øges relativt i takt med stigende indkomst.

Der er i opgørelsen set bort fra selvstændige og delårsbeskæftigede (dvs. personer som er

ledige eller uden for arbejdsmarkedet en del af året), da disse personer kan have stor årlig

Side 2 af 3

variation i bruttoindkomsten. Opgørelsen af beskæftigede omfatter således alene fuldtids-

og deltidsbeskæftigede personer

De direkte skatter omfatter arbejdsmarkedsbidrag, indkomstskatter (ekskl. grøn check),

ejendomsværdiskat og aktieindkomstskat. Den gennemsnitlige afgiftsbetaling er bereg-

ningsteknisk opgjort til 24,5 pct. af de disponible indkomster, svarende til det forudsatte

automatiske tilbageløb fra moms- og afgiftsindtægter ved ændringer, der påvirker de dis-

ponible indkomster

Bruttoindkomsten er defineret som personlig indkomst (før arbejdsmarkedsbidrag), net-

tokapitalindkomst og aktieindkomst. For sambeskattede er nettokapitalindkomst og aktie-

indkomst fordelt ligeligt mellem ægtefæller. Det skal ses i lyset af, at ægtefæller kan over-

føre uudnyttet bundfradrag for positiv nettokapital- og aktieindkomst imellem sig samt

overføre eventuel negativ nettokapital- og aktieindkomst. I topskattegrundlaget indgår

endvidere ægtefællers samlede positive nettokapitalindkomst.

Opgørelsesmetoden indebærer, at personer med samme bruttoindkomst kan have for-

skellig skattebetaling, da de enkelte skatter opkræves på forskellige skattegrundlag. For

knap 500 beskæftigede er den effektive gennemsnitsskat beregnet til at være større end

100 pct. Dette kan eksempelvis forekomme, når en person har en stor negativ nettokapi-

talindkomst eller aktieindkomst og derved har en beskeden opgjort bruttoindkomst,

selvom personen har positiv personlig indkomst og dermed en positiv skattebetaling.

De anvendte definitioner af arbejdsmarkedsstatus er nærmere beskrevet i

Fordeling og Incitamenter 2004.

Det afspejler en gennemsnitsbetragtning på baggrund af hele befolkningen. Antagelsen understøttes i øvrigt af analysen af

forbrugsskatternes fordelingsvirkning,

jf. Skatteøkonomisk Redegørelse 2017,

der viser, at skattebetalingen i pct. af forbruget er

omtrent konstant på tværs af indkomstgrupper.

Side 3 af 3