Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1936608_0001.png
Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31
Offentligt
8. november 2017
J.nr. 2017 - 6941
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 13. oktober 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 506: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i kroner og øre, i pct. af disponibel indkomst pg som andel af den samlede indkomstmasse, til skatteministeren
1936608_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes opdatere provenuskønnet i svar på SAU alm. del
–
spørgsmål
191 (2016-17), således at der foretages to supplerende beregning; én beregning hvor per-
sonfradraget aftrappes i indkomstintervallet 250.000-350.000 kroner, og én beregning
hvor personfradraget aftrappes i indkomstintervallet 300.000-350.000 kroner. Der ønskes
en beregning af marginalbeskatning for begge aftrapningsmodeller.
Svar
I svaret på SAU alm. del
–
spørgsmål 191 (2016-17) blev der skønnet over de prove-
numæssige konsekvenser af at forhøje personfradraget med hhv. 10.000 kr., 20.000 kr.,
30.000 kr., 40.000 kr. og 50.000 kr., hvor det forhøjede personfradrag aftrappes i ind-
komstintervallet 200.000-250.000 kr. og 250.000-300.000 kr. I nærværende svar anvendes
de samme beregningstekniske forudsætninger, som blev lagt til grund i SAU 191.
Personfradraget udgør i 2018 efter gældende regler 46.000 kr. (2018-niveau)
1
. Forhøjes
personfradraget med 10.000 kr., som aftrappes i indkomstintervallet 250.000-350.000 kr.,
betyder det, at en person med en indkomst på 250.000 kr. eller derunder vil have et per-
sonfradrag på 56.000 kr. En person med en indkomst på 300.000 kr. vil have et person-
fradrag på 51.000 kr., og en person med en indkomst på 350.000 kr. eller derover vil have
et uændret personfradrag på 46.000 kr.
En forhøjelse af personfradraget på 10.000 kr., som aftrappes i indkomstintervallet
250.000-350.000 kr., skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 8,8 mia.
kr. (2018-niveau) i 2018. Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 8,3
mia. kr.,
jf. tabel 1.
Der skønnes at være en væsentlig afledt negativ provenuvirkning på omtrent -1,6 mia. kr.
som følge af de afledte arbejdsudbudsvirkninger forbundet med indførelsen af en ind-
komstaftrappet forhøjelse af personfradraget med 10.000 kr. Det afspejler en forøgelse af
marginalskatten i aftrapningsintervallet med ca. 3,8 pct.-point. (i forhold til gældende reg-
ler i 2018). Aftrappes forhøjelsen af personfradraget i stedet i det kortere indkomstinter-
val 300.000-350.000 kr., vil marginalskatten i aftrapningsintervallet forøges med ca. 7,6
pct.-point.
Ved større forhøjelser af personfradraget øges virkningen på marginalskatten for personer
i aftrapningsintervallet yderligere, proportionalt med forhøjelsens størrelse. Ved en forhø-
jelse af personfradraget på 50.000 kr. og et aftrapningsinterval på 300.000-350.000 kr.
øges marginalskatten hypotetisk således med næsten 38 pct.-point.
1
For personer under 18 år er personfradraget på 34.500 kr. (2018-niveau).
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 506: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler, samt for de enkelte percentiler i den 10. indkomstdecil i kroner og øre, i pct. af disponibel indkomst pg som andel af den samlede indkomstmasse, til skatteministeren
1936608_0003.png
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en indkomstaftrappet forhøjelse af personfradraget
Forhøjelse af personfradrag (kr.)
Mia. kr. (2018-niveau)
Aftrapning i intervallet 250.000-350.000 kr.
2018-regler (2018-niveau)
Umiddelbar provenuvirkning
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
2025-regler (2018-niveau)
Umiddelbar provenuvirkning
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
Aftrapning i intervallet 300.000-350.000 kr.
2018-regler (2018-niveau)
Umiddelbar provenuvirkning
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
2025-regler (2018-niveau)
Umiddelbar provenuvirkning
Provenu efter tilbageløb
Provenu efter tilbageløb og adfærd
-9,6
-7,2
-9,1
-19,0
-14,4
-18,5
-28,3
-21,3
-28,3
-37,3
-28,1
-38,8
-46,1
-34,8
-48,3
-9,6
-7,2
-9,1
-19,1
-14,4
-18,5
-28,3
-21,4
-28,4
-37,4
-28,2
-38,9
-46,2
-34,9
-48,5
-8,8
-6,7
-8,3
-17,5
-13,2
-16,7
-25,9
-19,6
-25,0
-34,2
-25,8
-33,4
-42,2
-31,8
-42,0
-8,8
-6,7
-8,3
-17,5
-13,2
-16,7
-26,0
-19,6
-25,1
-34,2
-25,8
-33,5
-42,3
-31,9
-42,1
10.000
20.000
30.000 40.000
50.000
Anm.: Det forudsættes, at personfradraget for personer under 18 år forhøjes proportionalt med personfradraget for perso-
ner over 18 år. Indkomstgrundlaget for aftrapningen udgøres af den personlige indkomst tillagt arbejdsmarkedsbidrag
plus positiv nettokapitalindkomst og positiv nettoaktieindkomst. Adfærdseffekten er skønnet pba. skattereglerne i
2025. De dynamiske virkninger med 2018-regler er skønnet med udgangspunkt i de beregnede effekter med 2025-
regler, skaleret med forskellen i det umiddelbare provenu hhv. med 2018-regler og 2025-regler.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2013- og 2014-data fremskrevet til 2018 med for-
udsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2017.
Provenuvirkningen af tiltagene ændrer sig kun marginalt, hvis de i stedet betragtes med
udgangspunkt i 2025-skatteregler. Det skyldes, at ændringerne i skattereglerne fra 2018 og
frem til 2025 har relativt begrænsede konsekvenser for de isolerede virkninger af de be-
tragtede tiltag.
Den højere marginalskat reducerer gevinsten af den sidst tjente krone, hvilket medfører
en reduktion i timearbejdsudbuddet via
substitutionseffekten.
Hertil kommer en
indkomsteffekt
for personer med indkomster under aftrapningsintervallets øvre grænse, der opnår en la-
vere skattebetaling og derved en højere disponibel indkomst ved en given arbejdsindsats,
hvilket isoleret set ligeledes vil reducere timearbejdsudbuddet.
Forhøjelsen af personfradraget reducerer samtidig den relative økonomiske gevinst ved at
være i beskæftigelse frem for at være på overførselsindkomst. Det vil alt andet lige redu-
cere arbejdsudbuddet via
deltagelseseffekten.
Side 3 af 3