SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 503: Spm. om fordelingsvirkningen på indkomstdeciler, og om virkningen på Gini-koefficienten, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2015-16

SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 162

Offentligt

22. juni 2016

J.nr. 16-0003281

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 162 af 4. januar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach Mortensen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 503: Spm. om fordelingsvirkningen på indkomstdeciler, og om virkningen på Gini-koefficienten, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvor stort et provenu det vil indbringe statskassen at indføre en

ekstra marginalskat på 5 pct. på al årsindkomst på over 1 mio. kr. som foreslået af En-

hedslisten i Berlingske den 4. januar 2016 samt oplyse virkning på beskæftigelse og BNP?

Endeligt svar

Det skal indledningsvis beklages, at det har taget lang tid at svare på spørgsmålet. Det

skyldes, at besvarelsen har givet anledning til en række såvel økonomfaglige som bereg-

ningsmæssige spørgsmål.

I dansk skatteret opereres ikke med begrebet ”årsindkomst”,

hvorfor det i besvarelsen af

det aktuelle spørgsmål er lagt til grund, at der indføres en ny skat på 5 pct. af et grundlag

svarende til summen af personlig indkomst, positiv nettokapitalindkomst (efter fradrag

for ægtefælles eventuelle negative nettokapitalindkomst) og aktieindkomst, der tilsammen

overstiger 1 mio. kr. Det er endvidere lagt til grund, at den samlede positive nettokapital-

indkomst og aktieindkomst for ægtefæller i udgangspunktet indgår i indkomstgrundlaget

for den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst. Det er derudover forudsat, at

den anførte nye skat beregnes uafhængigt af det skrå skatteloft. En sådan hypotetisk skat

ville indebære en stigning i marginalskatten svarende til ca. 5 pct.-point for alle personer,

hvis indkomstgrundlag overstiger 1 mio. kr.

De her anvendte konkrete forudsætninger

om indkomstgrundlaget mv. for den hypotetiske ekstra marginalskat har betydning for de

resulterende provenu- og adfærdsvirkninger.

Indførelsen af en hypotetisk

”millionærskat”

efter de ovennævnte forudsatte principper

skønnes at indebære et merprovenu efter tilbageløb på ca. 2 mia. kr.,

jf. tabel 1,

hvoraf

knap 1 mia. kr. vedrører positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst (opgjort som den

marginale virkning af at tilføje nettokapitalindkomst og aktieindkomst til skattegrundla-

get). Der er betydelig usikkerhed knyttet til vurderingen af de afledte adfærdsvirkninger af

forslaget, jf. nærmere omtale nedenfor. Opgjort inklusive de skønnede afledte virkninger

reduceres merprovenuet til knap 1,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Virkning på offentlige finanser af 5 pct. skat på al indkomst over 1 mio. kr.

Mio. kr., 2016-niveau

5 pct. ekstra skat på al ind-

komst over 1 mio. kr.

Umiddelbar virkning

2.600

Efter tilbageløb

1.990

Efter tilbageløb og ad-

færd

1.550

Kilde. Egne beregninger på baggrund af 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i år 2013.

Anm.: Provenuberegningen afspejler 2023-skatteregler, dvs. når skattereformen fra 2012 er fuldt indfaset. Herudover er det

i overensstemmelse med Konvergensprogrammet for 2016 lagt til grund, at positive nettokapitalindkomster øges med 8

pct., og negative nettokapitalindkomster øges med ca. 53 pct. frem til 2023. De dynamiske virkninger, der kan henføres til

øget arbejdsudbud, er baseret på en konkret beregning ved brug af Lovmodellen. Denne kan derfor afvige i forhold til

tidligere skøn for lignende beregninger. Det er beregningsteknisk forudsat, at selvfinansieringsgraden vedrørende nettoka-

pital- og aktieindkomst er den samme som for personlig indkomst.

Marginalskatten vedrørende personlig indkomst øges med 4,6 pct.-point (0,92*5), idet personlig indkomst opgøres efter

AM-bidrag. Marginalskatten for kapitalindkomst og aktieindkomst øges med 5 pct.-point.

Side 2 af 4

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 503: Spm. om fordelingsvirkningen på indkomstdeciler, og om virkningen på Gini-koefficienten, til skatteministeren

Den øgede marginalbeskatning af

personlig indkomst

skønnes isoleret set at indebære en

reduktion af den præsterede arbejdsindsats målt i timer svarende til i størrelsesordenen

350 fuldtidspersoner i den berørte personkreds. Skatten skønnes ikke at have betydning

for arbejdsudbuddet via den såkaldte deltagelseseffekt, dvs. antallet af beskæftigede per-

soner antages upåvirket.

Skønnet for de dynamiske virkninger i form af ændringer i arbejdsudbuddet afspejler

ministeriernes sædvanlige regnemetode. Den specifikke funktionelle form, der ligger til

grund for beregningerne af ændringer i arbejdsudbuddet, er taget fra et studie på danske

data fra 2001:

Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation, Frederiksen, Graversen og Smith,

2001.

Det bemærkes, at skønnet for arbejdsudbudsvirkningen i den konkrete beregning er

forbundet med større usikkerhed end ved fx lempelser af den nuværende topskattesats.

Det skyldes blandt andet, at den empiriske undersøgelse, som ligger til grund for bereg-

ningen af ændringer i arbejdsudbuddet, ikke specifikt omhandler personer med meget

høje indkomster. Hertil kommer, at den anvendte metode indebærer, at arbejdsudbuds-

virkningens styrke (målt ved den såkaldte arbejdsudbudselasticitet) er aftagende med ind-

komsten.

En øget kapital- og aktieindkomstbeskatning vil have en række afledte effekter på såvel

arbejdsudbud som opsparing og porteføljesammensætning. I skønnet for de dynamiske

provenuvirkninger i kroner er det beregningsteknisk antaget, at den øgede marginalbe-

skatning af positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst har samme procentmæssige

(negative) afledte adfærdsvirkning på provenuet som den øgede marginalbeskatning af

personlig indkomst. Virkningen af en øget marginalbeskatning af positiv nettokapitalind-

komst og aktieindkomst er imidlertid ikke tillagt en direkte virkning på arbejdsudbuddet

målt i hoveder (dvs. indgår ikke i det ovennævnte skøn på 350 fuldtidspersoner).

Herudover kan der være en række andre afledte effekter, som særligt vedrører skatter

målrettet personer med høje indkomster. Fx viser en beregning fra Skattekommissionen,

at såfremt den ene procent af befolkningen med de højeste indkomster udvandrede, ville

skatteprovenuet falde svarende til ca. 7,7 pct. af de samlede indkomstskatteindtægter. Selv

en beskeden udvandringseffekt kan således have betydelige afledte virkninger på ind-

komstskatteprovenuet.

Samlet set er den skønnede forbedring af de offentlige finanser på knap 1,6 mia. kr. efter

tilbageløb og adfærd formentlig overvurderet, da det beregningsteknisk ikke er muligt at

inddrage samtlige afledte effekter af skatten i beregningen.

Virkning på BNP som følge af lavere arbejdsudbud

Arbejdsudbudsreduktionen, der kan henføres til øget beskatning af personlig indkomst,

skønnes at svare til en reduktion af den samlede lønindkomst med knap 0,4 mia. kr., hvil-

ket

isoleret set

indebærer en reduktion af BNP med ca. 0,7 mia. kr.

Under en forudsætning om perfekt international kapitalmobilitet påvirkes BNP (dvs.

produktionen) i udgangspunktet ikke af ændringer i opsparingsniveauet som følge af en

Side 3 af 4

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 503: Spm. om fordelingsvirkningen på indkomstdeciler, og om virkningen på Gini-koefficienten, til skatteministeren

højere marginalbeskatning af kapitalindkomst og aktieindkomst. Der kan dog være tilfæl-

de, hvor dette ikke gælder. Fx vil investeringsniveauet for mindre danske virksomheder,

der ikke har perfekt adgang til internationale kapitalmarkeder, i visse tilfælde kunne af-

hænge af danske ejeres egen opsparing i unoterede ejerandele (unoterede aktier). Det

skyldes blandt andet, at disse unoterede ejerandele anvendes som sikkerhed for lån i for-

bindelse med investeringer. En øget beskatning heraf vil dermed reducere investeringsni-

veauet og dermed også BNP. Omvendt vil en øget beskatning af nettokapitalindkomst og

aktieindkomst flytte formue over i en større bestand af ejerboliger, hvilket vil kunne inde-

bære en stigning i BNP.

Endelig bemærkes det, at BNP afspejler værdien af den samlede produktion i økonomien

(opgjort inklusive skatter og afgifter), mens ændringen i borgernes velfærd som følge af

ændrede skatter afspejler ændringen i forvridningstabet forbundet med skatten

–

svarende

til de afledte adfærdsmæssige provenukonsekvenser.

Side 4 af 4