SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 500: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen ved at foretage ændringer i relation til aktieavancebeskatningslovens §§ 4-4C vedrørende beskatning af henholdsvis skattefrie porteføljeaktier og datterselskabsaktier, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

30. august 2018

J.nr. 2018 - 4618

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 500 af 6. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 500: Spm. om at redegøre for provenuvirkningen ved at foretage ændringer i relation til aktieavancebeskatningslovens §§ 4-4C vedrørende beskatning af henholdsvis skattefrie porteføljeaktier og datterselskabsaktier, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen ved at foretage ændringer i relation til

aktieavancebeskatningslovens §§ 4-4C vedrørende beskatning af henholdsvis skattefrie

porteføljeaktier og datterselskabsaktier efter følgende modeller:

1) Udbytte såvel som avancer fra skattefrie porteføljeaktier beskattes ensartet. Dvs. at

skattefriheden for avancer ophæves, og disse beskattes som udbytter, dvs. at 70 pct. af

indtægten beskattes.

2) Udbytter såvel som avancer fra skattefrie porteføljeaktier beskattes, således, at der sva-

res skat af hele indtægten.

3) Vedrørende datterselskabsaktier, bedes ministeren estimere provenuet, hvis man frem

for at skulle have mindst 10 pct. af aktiekapitalen for at kunne modtage skattefrie avancer

og udbytter skal have henholdsvis: a) 15 pct. af aktiekapitalen før, der kan være tale om

skattefrie datterselskabsaktier, b) 20 pct. af aktiekapitalen, før der kan være tale om skatte-

frie datterselskabsaktier eller c) 25 pct. af aktiekapitalen, før der kan være tale om skatte-

frie datterselskabsaktier.

Ministeren bedes oplyse provenuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb men før adfærd

og efter adfærd samt i varig virkning opdelt på henholdsvis pkt. 1, 2 og 3 samt i kombina-

tionerne punkterne 1+3a, 3b og 3c og punkterne 2+3a, 3b og 3c.

Svar

I spørgsmålet ønskes belyst de provenumæssige konsekvenser ved forskellige stramninger

af beskatningen af selskabers unoterede porteføljeaktier (ejerandel under 10 pct.) og deres

unoterede såvel som noterede datterselskabsaktier (ejerandel på mindst 10 pct.). Det skal

indledningsvis bemærkes, at der ikke foreligger data for selskabers udbytter og avancer fra

unoterede aktier, hvorfor nedenstående provenuvurdering er forbundet med betydelig

usikkerhed.

Ad 1og 2) Ophævelse af skattefriheden for selskabers unoterede porteføljeaktier

Selskabers indkomst fra noterede porteføljeaktier er efter gældende regler fuldt skatteplig-

tig, og beskattes løbende efter lagerprincippet med selskabsskattesatsen på 22 pct.

Selskaber skal derimod efter gældende regler medregne 70 pct. af deres indtægter fra ud-

bytter fra unoterede porteføljeaktier i deres skattepligtige indkomst, som beskattes med

selskabsskattesatsen på 22 pct. De resterende 30 pct. af indtægterne fra udbytter er skatte-

frie. Selskabers avancer på unoterede porteføljeaktier er efter gældende regler helt skatte-

frie.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at selskabernes udbytter fra unoterede portefølje-

aktier udgør ca. 2,5 mia. kr., mens ca. 4,5 mia. kr. er avancer

Det svarer til vurderingen ifm. Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifterne

Nedslag i udbytteskatten af selskabers unote-

rede porteføljeaktier

Skattefritagelse for avancer på selskabers unoterede porteføljeaktier,

jf.

Skatteøkonomisk redegørelse 2018 kapitel 6

–

Skatteministeriet 2018. Der er foretaget en opregning til 2019-niveau.

Side 2 af 3

En harmonisering af reglerne, så 70 pct. af både avancer og udbytter beskattes, vil med-

føre et umiddelbart merprovenu på ca. 690 mio. kr. årligt svarende til 560 mio. kr. efter

tilbageløb

, jf. spørgsmålets model 1.

Hvis reglerne ændres, så både udbytter og avancer beskattes fuldt ud, vil det medføre et

umiddelbart merprovenu på ca. 1.150 mio. kr. årligt svarende til 940 mio. kr. efter tilbage-

løb, jf. spørgsmålets model 2.

Der foreligger ikke umiddelbart et grundlag, der muliggør en kvantitativ vurdering af ad-

færdseffekterne. Det må dog forventes, at den øgede beskatning vil reducere både danske

og udenlandske investeringer i unoterede aktieselskaber, som er skattepligtige til Dan-

mark. Det vil hermed blive vanskeligere at rejse egenkapital i bl.a. iværksættervirksomhe-

der. På denne baggrund

–

og fordi forslagene vil være i strid med skattestoppet

–

kan re-

geringen ikke støtte en stramning af beskatningen af unoterede porteføljeaktier.

Ad 3) Ophævelse af skattefriheden for selskabers datterselskabsaktier

Efter gældende regler er selskaber skattefrie af såvel deres noterede som deres unoterede

datterselskabsaktier. Det sikrer bl.a., at der ikke opstår en dobbeltbeskatning, hvis et sel-

skab vælger at lægge en aktivitet i et datterselskab frem for i moderselskabet. Samtidig

undgås, at to eller flere selskaber fravælger at indgå et joint venture af skattemæssige årsa-

ger.

Skattefriheden sikrer således en hensigtsmæssig fleksibilitet i virksomhedernes koncern-

struktur. Samtidig vil en ophævelse af skattefriheden for selskabers datterselskabsaktier

være i strid med skattestoppet. Regeringen kan derfor ikke støtte, at skattefriheden for

datterselskabsaktier ophæves.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at skattefriheden for udbytte af datterselskabsaktier

er undergivet en EU-retlig regulering. Efter moder- og datterselskabsdirektivet kravet så-

ledes en ejerandel på mindst 10 pct. En forhøjelse af grænsen som i spørgsmålets model

3 er således ikke mulig i henhold til EU-retten.

Der foreligger ikke et grundlag, der muliggør en vurdering af de provenumæssige konse-

kvenser ved at øge kravet til ejerandel. Det må dog forventes, at provenuvirkningen vil

være relativt begrænset, da koncernerne i vidt omfang må forventes at omstrukturere, så

de fortsat undgår beskatning.

Det skønnes, at 75 pct. af de unoterede poteføljeaktier i sidste ende er ejet af personer skattepligtige i Danmark, mens 25

pct. er skattepligtige i udlandet. For de dansk ejede antages tilbageløbet at udgøre 24,5 pct., mens tilbageløbet for uden-

landske ejere antages at være 0 pct.

Side 3 af 3