SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/10-17 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker vedrørende foretræde om el- og brændselsafgifter i fjernvarmesektoren, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

29. november 2017

J.nr. 2017 - 7137

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 50 af 25. oktober 2017 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Lene Skov Henningsen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 50: Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/10-17 fra Foreningen Danske Kraftvarmeværker vedrørende foretræde om el- og brændselsafgifter i fjernvarmesektoren, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. oktober 2017 fra Foreningen Danske

Kraftvarmeværker vedrørende foretræde om el- og brændselsafgifter i fjernvarmesekto-

ren, jf. SAU alm. del

–

bilag 29.

Svar

Foreningen Danske Kraftvarmeværker har anmodet om foretræde for Skatteudvalget,

hvor de ønsker at præsentere og drøfte en konkret afgiftsanalyse. I henvendelsen henvises

til en række fordele ved en kombineret afgiftslempelse for el- og naturgas anvendt i fjern-

varmen. Der peges konkret på en halvering af energiafgiften for naturgas anvendt i fjern-

varmen, mens lempelsen for elafgiften ikke er nærmere specificeret.

Den bagvedliggende analyse, der er vedlagt i henvendelsen, er

Samfundsøkonomisk konse-

kvens af ændrede afgifter på naturgas

udarbejdet af Ea Energianalyse den 9. november 2016.

Analysen omhandler alene afgiftsændringer vedrørende naturgas og behandler ikke æn-

dringer i energiafgiften for andre brændsler eller el. Analysen er lavet på opdrag fra HMN

Naturgas I/S.

Henvendelsen har baggrund i et faldende forbrug af naturgas, hvilket medfører en lø-

bende udhuling af afgiftsprovenuet fra naturgas. Med udgangen af 2018 udløber hoved-

parten af det såkaldte grundbeløb/rådighedsbeløb, der er den midlertidige statslige støtte

til kraftvarmeproduktion på de naturgasfyrede kraftvarmeværker. Bortfaldet af grundbelø-

bet vil medføre forhøjede varmepriser fra den naturgasforsynede fjernvarme.

På baggrund af den forventede udvikling i et faldende afgiftsprovenu og stigende varme-

priser ser analysen på ændringer af energiafgiften for naturgas. I henvendelsen og analy-

sen konkluderes bl.a., at en halvering af energiafgiften for naturgas til rumvarme vil med-

føre:

1. Et fald i afgiftsprovenu på ca. 0,2-0,3 mia. kr. i 2030. Det dækker over en stigning fra

provenuet vedr. fjernvarme på ca. 0,5 mia. kr. og et fald fra individuel opvarmning på

ca. 0,7 mia. kr.

2. De lavere afgifter på naturgas vil reducere varmepriserne. Der er ikke beregninger af

dette i analysen. Af henvendelsen fremgår, at en kompensation for bortfaldet af rådig-

hedsbeløbet medfører gennemsnitlige besparelser på 4-5.000 kr. for fjernvarmeforbru-

gere uden for storbyerne.

3. Med henvisning til Afgifts- og tilskudsanalyserne henvises til, at energiafgifterne er hø-

jere end skadesomkostningerne ved brug af fossile brændsler. Det vil derfor være for-

bundet med store samfundsøkonomiske gevinster at reducere energiafgiften på natur-

gas finansieret via indkomstskatterne. Der vil også være en samfundsøkonomisk ge-

vinst via en lavere udledning af partikler.

Analysens resultater og forudsætninger er kommenteret nedenfor.

Side 2 af 4

Hertil bemærkes indledningsvist, at en lavere energiafgift på naturgas mv. vil medføre la-

vere varmepriser, hvilket isoleret set vil afbøde stigninger i varmepriser som følge af ud-

løb af grundbeløbet.

Med fokus på den grønne omstilling kan andre virkemidler som lavere energiafgifter til

elvarme og fx afskaffelse af brændselsbindinger også medvirke til lavere varmepriser. Re-

geringen har fokus på at skabe de rigtige rammevilkår for fjernvarmen, hvor de forskellige

hensyn afvejes.

Ad 1. Provenuvirkninger

Der har i en længere periode været en udviklingen væk fra fossile brændsler, herunder na-

turgas, over mod VE ved varmefremstilling. Denne udvikling forventes at fortsætte de

kommende år. Udviklingen er i høj grad understøttet af høje afgifter på fossile brændsler

til varme og afgiftsfritaget biomasse.

En halvering af energiafgiften på naturgas vil medføre et øget forbrug af naturgas. En del

af stigningen i naturgas vil forekomme ved, at der substitueres væk fra VE. En halvering

af afgiften på naturgas vil således bremse den grønne omstilling.

Energiafgifterne på fossile brændsler til rumvarme, dvs. kul, olie og naturgas, er balance-

ret efter samme afgiftssats i forhold til energiindholdet. I 2017 er den fælles afgiftssats for

fossile brændsler til rumvarme 55,3 kr. pr. GJ. En nedsættelse alene for naturgas vil bryde

med de gældende principper om ens energiafgift på tværs af brændsler. En selektiv ned-

sættelse af naturafgiften, der er målrettet forbruget af naturgas i fjernvarmen, kan være

problematisk i forhold til EU-retten.

En generel lempelse for fossile brændsler til rumvarme vil medføre et provenutab og øge

forbruget af fossile brændsler.

Der er usikkerhed om det fremtidige grundlag for de fossile brændsler. Der er ligeledes

usikkerhed om adfærdseffekterne af en halvering af energiafgiften for fossile brændsler til

varme. I 2025 regner Skatteministeriet med, at en generel halvering af den fossile energi-

afgift for rumvarme vil medføre et mindreprovenu på ca. 1 mia. kr. efter adfærdstilpas-

ninger. En selektiv halvering af energiafgifter for fjernvarmen vil med stor usikkerhed

medføre et mindreprovenu på ca. 0,1 mia. kr. Skatteministeriet forventer dermed ikke, at

der vil komme et merprovenu ved en halvering af afgiften på naturgas til fjernvarmen.

Ad 2. Lavere varmepriser

I analysen er det forudsat, at der sker en ophævelse af brændselsbindingerne i fjernvar-

men. Der er under gældende regulering ikke frit brændselsvalg for fjernvarmeværkerne i

de naturgasfyrede egne af landet. Værker, der er underlagt brændselsbindinger, må med

visse undtagelser ikke anskaffe sig biomassekedler. Indførelse af frit brændselsvalg vil

medføre lavere varmepriser og øge fortrængningen af naturgas mv.

Side 3 af 4

Et typisk parcelhus, der anvender 65 GJ varme fra naturgas, vil med en halvering af na-

turgasafgiften få en umiddelbar besparelse på knap 28 kr. pr. GJ. Det svarer til en årlig af-

giftsbesparelse på ca. 2.200 kr. inkl. moms.

En lavere afgift på elvarme vil øge tilskyndelsen til at anvende eldrevne varmepumper mv.

i fjernvarmeproduktionen såvel som i husholdninger og erhvervene. Det vil også øge til-

skyndelsen til at nyttiggøre overskudsvarme, hvor temperaturen ofte skal hæves ved brug

af varmepumper. Nedsættelse af elvarmeafgiften vil dermed reducere varmepriserne og

fremme elektrificeringen i varmeforsyningen og den grønne omstilling.

Med

Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften

fra november 2016 blev der taget et væsentligt

skridt i retning af lavere belastning af elforbruget. Med

Aftale om Erhvervs- og iværksætteriniti-

ativer

fra november 2017 nedsættes elvarmeafgiften med 15 øre pr. kWh fra 2019 og 20

øre pr. kWh fra 2020. Aftaleparterne er endvidere enige om at søge at gennemføre en va-

rig nedsættelse af elvarmeafgiften med 25 øre pr. kWh i forhold til 2017 fra og med 2021 i

forbindelse med kommende energiforhandlinger.

En nedsættelse af elvarmeafgiften med 25 øre pr. kWh, svarende til knap 70 kr. pr. GJ, vil

medføre en årlig afgiftsbesparelse for et typisk parcelhus med varmepumpe på ca. 2.300

kr. inkl. moms.

Ad 3. Samfundsøkonomi

Afgifts- og tilskudsanalysen

fremgår det, at de fossile energiafgifter til rumvarme er væ-

sentligt højere end de relaterede skadesomkostninger ved anvendelse af fossile brændsler.

Det er dermed korrekt, at der vil være en samfundsøkonomisk gevinst ved at nedsætte

energiafgifterne til rumvarme og finansiere det med indkomstskatter med samme forde-

lingsprofil.

Det fremgår også af analyserne, at lavere afgifter på fossile brændsler vil reducere brugen

af VE, hvormed partikeludledningen vil mindskes. I det omfang partikler ikke er afgifts-

belagte, vil der være en positiv samfundsøkonomisk gevinst ved en reduktion af energiaf-

gifterne på fossile brændsler og el.

Afgifts- og tilskudsanalysen

konkluderer imidlertid ikke, at afgiften for naturgas skal reduce-

res ud fra et samfundsøkonomisk hensyn, når afgifterne skal medvirke til at indfri energi-

politiske målsætninger på den mest omkostningseffektive måde.

Regeringen har et mål om, at Danmark i 2050 er uafhængig af fossile brændsler. Det lang-

sigtede mål nås med de laveste samfundsøkonomiske omkostninger ved en ens sats på

alle fossile brændsler, herunder også på naturgas.

Side 4 af 4