SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om ministeren vil redegøre for provenueffekter, arbejdsudbudsvirkninger samt BNP-virkninger ved at sænke arbejdsmarkedsbidragssatsen med henholdsvis et procentpoint, fem procentpoint samt hel afskaffelse, hvor sænkelserne ikke påvirker satsreguleringsprocenten, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

6. september 2018

J.nr. 2018 - 4475

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 494 af 5. juli 2018 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 494: Spm. om ministeren vil redegøre for provenueffekter, arbejdsudbudsvirkninger samt BNP-virkninger ved at sænke arbejdsmarkedsbidragssatsen med henholdsvis et procentpoint, fem procentpoint samt hel afskaffelse, hvor sænkelserne ikke påvirker satsreguleringsprocenten, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for provenueffekter, arbejdsudbudsvirkninger samt BNP-virknin-

ger ved at sænke arbejdsmarkedsbidragssatsen med henholdsvis et procentpoint, fem pro-

centpoint samt hel afskaffelse, hvor sænkelserne ikke påvirker satsreguleringsprocenten?

Svar

Satsen for arbejdsmarkedsbidraget udgør 8 pct., og skattegrundlaget er al erhvervsind-

komst uden bundfradrag (dvs. al lønindkomst inkl. indbetalinger til arbejdsmarkedspen-

sion og den del af overskud af egen virksomhed, der ikke er kapitalindkomst).

En nedsættelse af satsen for arbejdsmarkedsbidraget reducerer umiddelbart marginalskat-

ten på arbejdsindkomst og påvirker samtidig ad flere kanaler provenuet af de øvrige ind-

komstskatter samt reguleringen af overførselsindkomsterne.

Arbejdsmarkedsbidraget udgør således et fradrag i grundlaget for de øvrige indkomstskat-

ter, dvs. en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget øger isoleret set provenuet af de øvrige

skatter. Samtidig forudsættes en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget normalt at inde-

bære en forøgelse såvel af reguleringstallet i § 20-reguleringen (dvs. højere beløbsgrænser i

skattelovgivningen) som af satsreguleringstallet (dvs. højere indkomstoverførsler).

Stigningen i hhv. § 20-reguleringen og satsreguleringen skyldes, at begge reguleringstal be-

regnes med udgangspunkt i stigningen i årslønnen opgjort efter arbejdsmarkedsbidrag. En

reduktion af arbejdsmarkedsbidraget vil derfor isoleret set føre til en (engangs)forøgelse

af reguleringstallene, svarende til en diskretionær stigning i beløbsgrænserne i skattesyste-

met samt i niveauet for de indkomstoverførsler, der satsreguleres. En nedsættelse af ar-

bejdsmarkedsbidragssatsen berører dermed som udgangspunkt stort set alle skattepligtige

personer.

I den aktuelle besvarelse er der dog set bort fra den afledte virkning af ændringer i ar-

bejdsmarkedsbidraget på satsreguleringen, jf. spørgsmålet, dvs. det forudsættes bereg-

ningsmæssigt, at indkomstoverførsler, som følger satsreguleringen, ikke ændres. Det er

derimod lagt til grund, at § 20-reguleringen og dermed beløbsgrænserne i skattelovgivnin-

gen, jf. gældende regler, reguleres op ved en nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget. Med

disse forudsætninger skønnes en reduktion af arbejdsmarkedsbidraget med 1 pct.-point at

indebære et umiddelbart mindreprovenu på 8,8 mia. kr., mens en fuldkommen afskaffelse

skønnes at indebære et mindreprovenu på 71 mia. kr.,

jf. tabel 1.

En reduktion af arbejdsmarkedsbidraget vil reducere marginalskatten for personer med

arbejdsindkomst og skønnes dermed at bidrage til at øge arbejdsudbuddet via et øget an-

tal arbejdstimer blandt personer, der i forvejen er i beskæftigelse.

Endvidere vil en reduktion af arbejdsmarkedsbidraget, som ikke medfører en ændring i

satsreguleringstallet, gøre det økonomisk mere attraktivt at være i beskæftigelse. Det skyl-

Side 2 af 4

des, at den disponible indkomst øges for beskæftigede, mens den er uændret for overfør-

selsmodtagere. Derved indebærer forslaget isoleret set en øget deltagelse på arbejdsmar-

kedet.

Samlet set skønnes en reduktion af arbejdsmarkedsbidraget med 1 pct.-point at medføre

en forøgelse af arbejdsudbuddet svarende til i alt ca. 2.600 fuldtidspersoner og indebære

et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 6,1 mia. kr. En reduktion af arbejds-

markedsbidraget med 8 pct.-point (svarende til en afskaffelse) skønnes med betydelig

usikkerhed at indebære en forøgelse af arbejdsudbuddet svarende til i alt ca. 20.800 perso-

ner og et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 49,2 mia. kr.

Den beregnede stigning i arbejdsudbuddet som følge af en reduktion af arbejdsmarkeds-

bidraget med 1 pct.-point skønnes isoleret set at indebære en stigning i strukturelt BNP

på ca. 1,9 mia. kr. Den tilsvarende effekt på arbejdsudbuddet af en reduktion med 8 pct.-

point skønnes isoleret set

–

med betydelig usikkerhed

–

at indebære en stigning i struktu-

relt BNP svarende til 15,2 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenu- og arbejdsudbudseffekter samt effekten på BNP ved en reduktion af arbejdsmar-

kedsbidraget (2025-skatteregler i 2018-niveau)

Sænkning

Provenueffekt

- Mia. kr.

Umiddelbar virkning

Efter tilbageløb

Efter tilbageløb og adfærd

Arbejdsudbud

- Antal fuldtidspersoner

Timeeffekt

Deltagelse

I alt

BNP-effekt

- Mia. kr.

1,9

9,7

15,2

1.600

1.000

2.600

8.200

5.100

13.300

12.800

8.000

20.800

-8,8

-6,7

-6,1

-44,4

-33,5

-30,6

-71,0

-53,6

-49,2

1 pct.-point

5 pct.-point

8 pct.-point

Anm.: Der er ikke medregnet arbejdsudbudsvirkninger, som specifikt følger af den relative forøgelse af personlig indkomst

ift. indkomstgrænserne for aftrapning af boligstøtte og tilskud til daginstitution. Effekterne heraf vurderes at være yderst be-

grænsede, da størstedelen af fuldt beskæftigede har personlig indkomst over grænsen for fuld aftrapning. Den beregnede

umiddelbare provenuvirkning omfatter også de afledte (umiddelbare) virkninger på provenuet af øvrige indkomstskatter.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen baseret på 2014-data fremskrevet i overensstemmelse med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse, december 2015.

Det skal understreges, at den aktuelle besvarelse alene viser de isolerede virkninger af den

konkrete skattelempelse, idet der beregningsmæssigt ikke er taget stilling til effekterne af

den nødvendige finansiering af forslaget. Finansiering i den påkrævede størrelsesorden vil

imidlertid forudsætte væsentlige offentlige mindre udgifter eller modgående stramninger

Side 3 af 4

på indtægtssiden, som

–

afhængig af den konkrete udformning

–

vil kunne have betyde-

lige modsatrettede aktivitetsvirkninger på arbejdsudbud og BNP.

Hertil kommer, at de anvendte regnemetoder er udviklet til analysere mere begrænsede

ændringer i lovgivningen, og der er derfor ekstraordinær stor usikkerhed forbundet med

at skønne over konsekvenserne af meget store ændringer i skattesystemet, som fx en fuld-

stændig afskaffelse af arbejdsmarkedsbidraget.

Side 4 af 4