SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilken effekt de sænkelser, der er sket af marginalskatten i de seneste 30 år, har haft på den gennemsnitlige skattebetaling for de tre øverste indkomstdeciler, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

19. september 2018

J.nr. 2018 - 4474

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 493 af 5. juli 2018 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilken effekt de sænkelser, der er sket af marginalskatten i de seneste 30 år, har haft på den gennemsnitlige skattebetaling for de tre øverste indkomstdeciler, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvilken effekt de sænkelser, der er sket af marginalskatten

i de seneste 30 år, har haft på den gennemsnitlige skattebetaling for de tre øverste ind-

komstdeciler?

Svar

Indledningsvist skal jeg beklage det sene svar, som skyldes, at spørgsmålet er stillet i som-

merperioden.

Siden 1990 er gennemført en række skattereformer, som samlet har trukket i retning af at

reducere marginalskatten på arbejdsindkomst

og dermed også gennemsnitsskatten i pro-

cent af indkomsten,

jf. tabel 1.

Reduktionen af marginalskatten har isoleret set ført til et

stigende arbejdsudbud og højere BNP.

Tabel 1. Marginalskat, gennemsnitsskat og gennemsnitlig skattebetaling i udvalgte år 1990-2014

Indkomst-

decil

1990

2000

2005

2010

2014

Gennemsnitlig marginalskat på arbejdsindkomst for voksne, pct.

55,3

57,4

59,0

39,0

40,6

45,8

87.900

105.800

177.900

53,5

54,8

57,4

37,2

38,9

43,5

96.000

117.700

212.700

52,3

53,6

56,5

35,4

36,7

41,1

98.100

120.600

215.400

43,0

44,9

47,7

32,7

34,0

38,3

94.000

115.800

219.100

41,8

43,8

46,8

32,6

33,9

38,0

94.300

117.900

230.800

Gennemsnitsskat for hele befolkningen, pct.

Gennemsnitlig skattebetaling, kr. (2018-priser)

Kilde: Marginalskatter og gennemsnitsskat: Svar på spm. nr. 336 til Skatteudvalget af 6. april 2016. Gennemsnitlig skatte-

betaling: Svar på spm. nr. 492 til Skatteudvalget af 5. juli 2018.

Udviklingen i den gennemsnitlige skattebetaling i kroner (i faste priser) afspejler

–

udover

de lovgivningsmæssige ændringer

–

overvejende den underliggende udvikling og sammen-

sætningen i indkomsterne, herunder reallønnen og kapitalindkomsterne mv. Udviklingen

fra 2005 til 2010 afspejler bl.a. virkningerne af det økonomiske tilbageslag i kølvandet på

finanskrisen fra 2008.

Det bemærkes, at tabel 1 viser den gennemsnitlige marginalskat fordelt på indkomstdeciler. Inddelingen af befolkningen i

indkomstdeciler er dannet med udgangspunkt i

familiernes

indkomster, dvs. den enkelte persons placering i et indkomstde-

cil afhænger ikke kun af personens egen indkomst, men også af familiemedlemmernes indkomst. Derfor kan en person

med relativt lav indkomst

–

fx en hjemmeboende studerende over 18 år

–

godt være placeret i 10. decil (dvs. det højeste

indkomstdecil), hvis vedkommendes forældre har en høj indkomst. Marginalskatterne er imidlertid beregnet med udgangs-

punkt i personernes egen indkomst og ikke familiens indkomst. Den gennemsnitlige marginalskat i fx 10. decil afspejler

derfor både marginalskatten for personer, som personlig har en relativt lav indkomst og derfor en relativt lav marginal-

skat, og for personer med en høj personlig indkomst og derfor en relativt høj marginalskat. Det er forklaringen på, at den

gennemsnitlige marginalskat i 10.decil er lavere end niveauet for den højeste marginalskat i de betragtede år.

Side 2 af 3

Det vurderes desværre ikke umiddelbart muligt at foretage en retvisende beregning af,

hvordan lavere marginalskat gennem de seneste 30 år har påvirket den gennemsnitlige

skattebetaling for de tre øverste indkomstdeciler.

Spørgsmålet forudsætter principielt en såkaldt kontrafaktisk beregning, hvor man

–

mo-

delteknisk

–

skulle tilbagerulle alle relevante ændringer i indkomstbeskatningen de sidste

30 år. Imidlertid er det ikke umiddelbart muligt at korrigere for det forhold, at det statisti-

ske beregningsgrundlag

–

som udgøres af registerbaserede oplysninger om de enkelte per-

soners indkomster og fradrag mv.

–

må antages at være påvirket af de forudgående 30 års

ændringer i skattesystemet. Således forudsættes ændringer i marginalskatten og gennem-

snitsskatten at påvirke befolkningens adfærd, blandt andet med hensyn til beskæftigelse

mv., og dermed også indkomsternes størrelse og fordeling.

Ændringerne i den gennemsnitlige skattebetaling over tid er derfor ikke blot et resultat af

selve ændringerne i skattereglerne, men også af de afledte adfærdsændringer, som har på-

virket indkomstgrundlaget for skatterne. Idet der ikke umiddelbart er nogen operationel

metode til at korrigere indkomsternes størrelse og fordeling, så det svarer til en situation

med skattereglerne for 30 år siden, er det heller ikke muligt at foretage en retvisende be-

regning af effekten på gennemsnitsskatten af de sidste 30 års skatteændringer.

At opdele ændringerne i den gennemsnitlige skattebetaling på indkomstdeciler, jf. spørgs-

målet, ville i givet fald føje et yderligere usikkerhedsmoment til beregningen. Det skyldes,

at skatteændringerne som nævnt også må antages at have påvirket indkomstfordelingen

og dermed fordelingen af befolkningen på indkomstdeciler.

Side 3 af 3