Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1933188_0001.png
Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336
Offentligt
4. maj 2016
J.nr. 16-0472995
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra René Gade (ALT).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen i den gennemsnitlige skattebetaling i de seneste 30 år opgjort i indkomstdeciler, til skatteministeren
1933188_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvor meget en gennemsnitlig person i hver indkomstdecil
betalte i skat i henholdsvis 1970, 1980, 1990, 2000, 2005, 2010 og 2015 (alternativt nyeste
tilgængelige år). Svaret bedes opgjort i kr. i årets priser, kr. i 2016 pl-priser, som andel af
indkomst betalt i skat indenfor decilet og decilets andel af den samlede skattebetaling.
Endelig ønskes marginalskatten for en gennemsnitsperson i hvert decil oplyst.
Svar
Indledningsvis bemærkes, at det senest tilgængelige år med data om indkomster og beta-
ling af indkomstskat er 2014, samt at der ikke findes tilgængelige data om betaling af skat-
ter i 1970 på en form, der gør det muligt at foretage den opgørelse af fordelingen af skat-
tebetalingen, som spørgeren beder om. Det bemærkes, at
formuleringen ”andel af ind-
komst betalt i skat” er fortolket som et spørgsmål om, hvilken andel af ”indkomsten”,
der
betales i skat
– hvor ”indkomst” er fortolket som bruttoindkomsten,
jf. nærmere neden-
for. Det sidste delspørgsmål antages at vedrøre marginalskatten af lønindkomst. Denne
beregning er foretaget ved en forholdsvis skematisk metode, med udgangspunkt i perso-
nens indkomstforhold.
De ønskede opgørelser er vist nedenfor. Inddelingen efter indkomstdecil er baseret på
hver persons ækvivalerede familieindkomst, jf. fx”Familiernes
økonomi –
fordeling, fattigdom og
incitamenter 2014”,
Økonomi- og Indenrigsministeriet. Det bemærkes, at opgørelserne i
1980 og 1990 ikke er helt sammenlignelige med opgørelserne for de efterfølgende år,
blandt andet som følge af den bruttoficering af social pension og kontanthjælp, der fandt
sted med virkning fra 1994 (som et led i reformen ”Ny Kurs mod bedre tider”). Ved
sammenligninger over den betragtede tidsperiode må der i øvrigt tages forbehold for
ændringer i indkomstdefinitioner, familiedefinitioner samt oplysninger om skattefri ind-
komster.
Skatterne opgjort i årets priser er steget over perioden,
jf. tabel 1.
Denne opgørelse siger
dog ikke noget om den reale udvikling i skattebetalingerne over tid, da udviklingen i skat-
terne i løbende priser også afspejler den løbende inflation.
Side 2 af 6
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen i den gennemsnitlige skattebetaling i de seneste 30 år opgjort i indkomstdeciler, til skatteministeren
1933188_0003.png
Tabel 1. Gennemsnitlig skattebetaling (kr.) opdelt på indkomstdecil, årets priser
Decil
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Alle
1980
4.000
5.000
10.000
14.000
17.000
20.000
23.000
27.000
31.000
50.000
21.000
1990
7.000
12.000
19.000
25.000
31.000
38.000
45.000
53.000
64.000
107.000
40.000
2000
16.000
24.000
30.000
37.000
45.000
52.000
61.000
73.000
90.000
162.000
59.000
2005
17.000
28.000
35.000
43.000
51.000
60.000
70.000
83.000
101.000
182.000
67.000
2010
16.000
31.000
38.000
46.000
55.000
64.000
74.000
88.000
109.000
203.000
72.000
2014
17.000
33.000
42.000
50.000
59.000
69.000
80.000
95.000
118.000
224.000
79.000
Anm.: Hele befolkningen. Se tekst for definition af afgrænsning af deciler. Ændringer i skattesystemet, herunder bruttofice-
ring af social pension og kontanthjælp samt ændringer i personafgrænsning, vanskeliggør sammenligninger over tid.
Personer uden registreret indkomst indgår ikke i opgørelserne.
Kilde: 1980: Danmarks Statistiks statistikbank. 1990: Lovmodelberegninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolknin-
gen. 2000 og efterfølgende år: Lovmodelberegninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.
Skatterne korrigeret for prisudviklingen er øget over tid,
jf. tabel 2.
Det bemærkes, at op-
gørelsen i faste (2016-)priser alene korrigerer for stigningen i priserne over tid, men ikke
for stigningen i de reale indtægter, som isoleret set trækker i retning af en stigning i de
gennemsnitlige skatter i faste priser. Der er samtidig sket en bruttoficering af social pensi-
on og kontanthjælp (i 1994 og til dels i 1990), dvs. ydelserne er forhøjet, men er samtidig
gjort skattepligtige (eller i højere grad skattepligtige), hvilket fører til en højere skattebeta-
ling for modtagere af kontanthjælp og social pension.
Tabel 2. Gennemsnitlig skattebetaling (kr.) opdelt på indkomstdecil, 2016-priser
Decil
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Alle
Anm.; Se tabel 1
Kilde: Se tabel 1.
1980
11.000
15.000
28.000
40.000
50.000
59.000
67.000
78.000
90.000
144.000
61.000
1990
11.000
20.000
30.000
41.000
51.000
62.000
74.000
87.000
104.000
175.000
66.000
2000
21.000
31.000
40.000
49.000
59.000
69.000
82.000
97.000
119.000
215.000
78.000
2005
21.000
34.000
42.000
52.000
61.000
72.000
84.000
100.000
122.000
218.000
81.000
2010
18.000
33.000
41.000
50.000
59.000
69.000
80.000
96.000
118.000
219.000
78.000
2014
17.000
34.000
43.000
51.000
60.000
70.000
82.000
96.000
120.000
228.000
80.000
Side 3 af 6
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen i den gennemsnitlige skattebetaling i de seneste 30 år opgjort i indkomstdeciler, til skatteministeren
1933188_0004.png
Den gennemsnitlige skatteprocent for årene 1990-2014,
jf. tabel 3,
er opgjort som skatte-
betalingen i forhold til et ”bruttoindkomstbegreb”. ”Bruttoindkomsten” er defineret som
summen af personlige indkomster (erhvervsindkomst, overførselsindkomst, pensionsud-
betalinger mv.) og (netto)kapitalindkomst (inklusive imputeret lejeværdi af egen bolig)
fratrukket pensionsindbetalinger.
Denne indkomstbase omfatter diverse skattefri ydelser og nettorenteudgifter. Der kan
ikke laves en tilsvarende sammenligningsbasis for 1980. Her er i stedet
anvendt et ”rent”
bruttoindkomstbegreb, sådan som det blev defineret i skattesystemet efter dagældende
regler, og uden flere af de skattefri ydelser, da der ikke er information om disse i data.
Tabel 3. Gennemsnitlig skatteprocent opdelt på indkomstdecil
Decil
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Alle
1980
12,2
16,0
25,3
30,5
33,7
34,9
35,0
34,9
34,9
38,7
34,1
1990
15,6
19,8
25,0
29,4
33,0
35,5
37,4
39,0
40,6
45,8
36,0
2000
23,0
24,7
27,0
30,2
32,8
34,3
35,8
37,2
38,9
43,5
35,6
2005
22,4
24,7
26,5
29,2
31,3
32,8
34,1
35,4
36,7
41,1
34,0
2010
19,5
23,5
24,6
26,9
28,9
30,3
31,5
32,7
34,0
38,3
31,5
2014
19,5
24,1
25,2
27,1
29,1
30,4
31,6
32,6
33,9
38,0
31,6
Anm.: Hele befolkningen. Skatteprocenten er beregnet som skattebetaling i decilerne i procent af
”bruttoindkomsten”
i
decilerne.
”Bruttoindkomsten” er opgjort som beskrevet i teksten.
Ændringer i definition af bruttoindkomst, bruttoficering af
social pension og kontanthjælp, afgrænsning af populationen samt ændringer i familiedefinitioner bevirker, at tallene for
1980 og 1990 ikke er fuldt ud sammenlignelige med efterfølgende år. Personer uden registreret indkomst indgår ikke i
opgørelserne
.
Kilde: Se tabel 1.
Det bemærkes, at den gennemsnitlige skatteprocent for de laveste indkomstdeciler vokser
ret kraftigt mellem 1990 og 2000,
jf. tabel 3.
Dette skyldes overvejende den føromtalte
bruttoficering af kontanthjælp og sociale pensioner og er således ikke et udtryk for en
reduktion af den disponible indkomst i de nederste indkomstdeciler.
Denne udvikling er også årsagen til, at de lavere decilers andel af den samlede skattebeta-
ling øges forholdsvis kraftigt fra 1980 til 1990 og fra 1990 til 2000,
jf. tabel 4.
Udviklingen i
skatteprocenterne, herunder fx stigningen i 10. decils andel af den samlede skattebetaling
fra 2005 til 2014, afspejler i øvrigt både ændringer i fordelingen af (brutto)indkomst og
ændringer i skattesystemet. Ændringer over tid i indkomstens sammensætning på ind-
komsttyper kan påvirke udviklingen i de opgjorte gennemsnitlige skattesatser.
Side 4 af 6
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen i den gennemsnitlige skattebetaling i de seneste 30 år opgjort i indkomstdeciler, til skatteministeren
1933188_0005.png
Tabel 4. Andel af samlet indkomst skat (pct.) opdelt på indkomstdecil
1980
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Alle
1,6
2,5
4,4
6,0
7,6
9,2
11,1
13,5
16,6
27,5
100.0
1990
1,7
3,1
4,6
6,2
7,8
9,4
11,3
13,2
15,9
26,7
100,0
2000
2,7
4,0
5,1
6,3
7,6
8,9
10,4
12,4
15,2
27,5
100,0
2005
2,6
4,2
5,3
6,4
7,6
8,9
10,4
12,4
15,1
27,1
100,0
2010
2,2
4,3
5,3
6,4
7,5
8,8
10,2
12,2
15,1
28,0
100,0
2014
2,2
4,2
5,4
6,4
7,5
8,8
10,2
12,0
15,0
28,4
100,0
Anm.: Hele befolkningen. Bruttoficering af social pension og kontanthjælp samt ændringer i afgrænsning af populationen
betyder, at tallene for 1980 og 1990 ikke er fuldt ud sammenlignelige med tal for efterfølgende år. Personer uden registreret
indkomst indgår ikke i opgørelserne
.
Kilde: Se tabel 1.
I
tabel 5
er vist den gennemsnitlige marginalskat af lønindkomst (dvs. indkomst, hvoraf
der for årene 2000, 2005, 2010 og 2014 pålægges arbejdsmarkedsbidrag) fordelt på ind-
komstdeciler. Marginalskatten af andre indkomsttyper kan afvige herfra. Det er ikke mu-
ligt at beregne marginalskatten i 1980 på basis af de tilgængelige tal.
Tabel 5. Gennemsnitlig marginalskat (af arbejdsindkomst) for voksne efter decil
Decil
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Alle
1990
30,4
42,4
45,1
48,2
50,9
52,5
54,0
55,3
57,4
59,0
49,4
2000
41,1
45
46,3
48,4
49,9
50,9
52,1
53,5
54,8
57,4
50,6
2005
37,8
41,9
42,3
43,2
45,0
47,3
49,8
52,3
53,6
56,5
47,3
2010
32,4
38,2
38,8
39,1
39,7
40,6
41,6
43,0
44,9
47,7
40,2
2014
33,1
37,9
38,7
38,9
39,3
40,1
40,8
41,8
43,8
46,8
39,8
Anm.: Over 17-årige, jf. anmærkninger til tabel 1-4. Beregningen af marginalskatterne er sket på en forholdsvis summarisk
måde, der ikke tager højde for alle forhold, herunder især betydningen af de overgangsordninger, der var i kraft i 1990,
2000 og 2005, samt samspillet med skattebetaling (af skattepligtig indkomst) og skattefri kontanthjælp i 1990 eller afledte
effekter på en ægtefælles overførselsindkomst.
Kilde: Lovmodelberegninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen, for 1990 dog 3,3 pct.
Inddelingen af befolkningen i indkomstdeciler er som tidligere nævnt dannet med ud-
gangspunkt i
familiernes
indkomster, dvs. den enkelte persons placering i et indkomstdecil
Side 5 af 6
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 492: Spm. om ministeren vil redegøre for udviklingen i den gennemsnitlige skattebetaling i de seneste 30 år opgjort i indkomstdeciler, til skatteministeren
1933188_0006.png
afhænger ikke kun af personens egen indkomst, men også af familiemedlemmernes ind-
komst. Derfor kan en person med relativt lav indkomst
–
fx en hjemmeboende studeren-
de over 18 år
–
godt være placeret i 10. decil (dvs. det højeste indkomstdecil), hvis ved-
kommendes forældre har en høj indkomst.
Marginalskatterne er imidlertid beregnet med udgangspunkt i personernes egen indkomst
og ikke familiens indkomst. Den gennemsnitlige marginalskat i fx 10. decil afspejler der-
for både marginalskatten for personer, som personlig har en relativt lav indkomst og
derfor en relativt lav marginalskat, og for personer med en høj personlig indkomst og
derfor en relativt høj marginalskat. Det er forklaringen på, at den gennemsnitlige margi-
nalskat i 10.decil er klart lavere end niveauet for den højeste marginalskat i skattesystemet
i de betragtede år.
Side 6 af 6