SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 486: Spm. om, at det er rigtigt forstået, at ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2, giver faglige organisationer mulighed for at dække en godtgørelsesberettiget persons udgifter til sagkyndig bistand m.v. i de sager, der er nævnt i skatteforvaltningsloven § 55, uden at beløbet bliver skattepligtig indkomst for personen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

14. september 2018

J.nr. 2018 - 4377

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 486 af 29. juni 2018 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Per Hvas

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 486: Spm. om, at det er rigtigt forstået, at ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2, giver faglige organisationer mulighed for at dække en godtgørelsesberettiget persons udgifter til sagkyndig bistand m.v. i de sager, der er nævnt i skatteforvaltningsloven § 55, uden at beløbet bliver skattepligtig indkomst for personen, til skatteministeren

Spørgsmål

Kan ministeren bekræfte, at det er rigtigt forstået, at ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2, gi-

ver faglige organisationer mulighed for at dække en godtgørelsesberettiget persons udgif-

ter til sagkyndig bistand m.v. i de sager, der er nævnt i skatteforvaltningslovens § 55, uden

at beløbet bliver skattepligtig indkomst for personen? Spørgsmålet er foranlediget af Hø-

jesteretsdommen om betingelserne for at opnå omkostningsgodtgørelse

(SKM2015.479.HR), der har medført en ændret administrativ praksis hos fagforenin-

gerne, da det fremgår af afgørelsen, at sagsomkostningerne ikke bliver godtgjort, hvis for-

eningen virker som mandatar på vegne af medlemmet.

Svar

Efter ligningslovens § 7 Q, stk. 1, nr. 2, kan en tredjemand udbetale et skattefrit beløb til

en person, som er berettiget til omkostningsgodtgørelse, til dækning af dennes udgifter til

sagkyndig bistand mv. Det gælder dog ikke, i det omfang beløbet med tillæg af omkost-

ningsgodtgørelsen og andre godtgjorte udgifter overstiger den godtgørelsesberettigede

persons samlede udgifter til sagkyndig bistand mv. i sagen, eller hvis beløbet ikke må an-

ses for ydet som følge af yderens retlige interesse i sagen.

I den omtalte højesteretsdom (SKM2015.479.HR) udtaler retten:

”Det fremgår udtrykkeligt af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 52, at omkostningsgodtgørelse er be-

tinget af, at den skattepligtige "skal betale eller har betalt" rådgiverhonoraret.

Forarbejderne understøtter klart bestemmelsens ordlyd. Dette gælder også for så vidt angår mandatarsa-

ger, hvorom det fremgår, at det er en betingelse, at udgifterne til rådgiverbistand påhviler den skattepligtige

og ikke mandataren, jf. betænkning nr. 1382/2000 om omkostningsdækningsordningen, s. 204-207,

og Folketingstidende 1999 - 2000, tillæg A, lovforslag nr. L 267, s. 7485.

Det er således en betingelse for at få omkostningsgodtgørelse, at den skattepligtige hæfter for udgifterne til

rådgiverbistand.

Det, som A har anført om, at der i administrativ praksis, herunder i mandatarsager, ikke stilles krav

om en betalingsforpligtelse, kan ikke føre til et andet resultat, allerede fordi en praksis som den påståede

ville være i klar modstrid med lovens udtrykkelige betingelse for udbetaling af

omkostningsgodtgørelse. ”

Indtræder en faglig organisation eller forening som mandatar for et medlem i medlem-

mets skattesag, fordi foreningen finder sagen principiel og af betydning for den pågæl-

dende faggruppe, afholder foreningen typisk også udgifterne til sagkyndig bistand i skatte-

sagen. Dette kan efter gældende praksis ske uden skattemæssige konsekvenser for med-

lemmet. Det skyldes, at foreningen i denne situation varetager medlemmernes generelle

interesse, og det kan bero på en tilfældighed, at netop dette medlems sag bliver ført som

”prøvesag”.

Det er alene medlemmet, hvis sag foreningen fører som mandatar, der er berettiget til

omkostningsgodtgørelse, og kun i relation til de bistandsudgifter, der påhviler medlem-

met. Foreningen er ikke godtgørelsesberettiget med hensyn til de udgifter, foreningen selv

afholder som mandatar for et medlem.

Side 2 af 3

Hvis medlemmet selv afholder udgifterne til sagkyndig bistand mv., og foreningen yder et

tilskud til medlemmet, er dette tilskud ikke skattepligtigt for medlemmet, medmindre be-

løbet med tillæg af omkostningsgodtgørelsen og andre godtgjorte udgifter overstiger per-

sonens samlede udgifter til sagkyndig bistand mv. i sagen.

På den måde får foreningen ”del” i omkostningsgodtgørelsen,

fordi den omkostnings-

godtgørelse, der udbetales til medlemmet, vil have betydning for størrelsen af det tilskud,

foreningen skal udbetale til medlemmet for at holde den pågældende skadesløs. Samtidig

bliver medlemmet friholdt for omkostninger i sagen, idet disse er dækket dels af omkost-

ningsgodtgørelsen dels af det skattefrie tilskud fra den faglige organisation.

For at holde medlemmet skadesløs kan den faglige forening således enten selv afholde

udgifterne til sagkyndig bistand eller sikre, at medlemmet reelt hæfter for udgifterne til

den sagkyndige, samtidig med at foreningen yder et skattefrit tilskud for den del af udgif-

terne, som ikke godtgøres. Det bemærkes i den forbindelse, at medlemmet kan overdrage

sit krav på omkostningsgodtgørelse til den sagkyndige, som løbende kan ansøge Skatte-

styrelsen om at få godtgjort de godtgørelsesberettigede udgifter gennem aconto-udbeta-

linger på 50 pct. af udgifterne. Foreningen kan herefter gennem skattefrie tilskud dække

den øvrige del af den sagkyndiges udgifter for medlemmet.

Jeg mener, at de faglige organisationer på den måde har gode muligheder for at støtte de-

res medlemmer i principielle skattesager, uden at den økonomiske bistand, som forenin-

gen yder til medlemmet, bliver skattepligtig indkomst for medlemmet. Jeg har dog forstå-

else for, at de faglige organisationer såvel som foreninger kan have behov for at yde øko-

nomisk støtte til deres medlemmer på en mere smidig måde, og jeg har derfor bedt Skat-

teministeriet om at se på, hvilke muligheder der er for en hensigtsmæssig justering af reg-

lerne på dette område.

Side 3 af 3