SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om at redegøre for udviklingen i grænsehandlen siden 2012 og frem til i dag i forbindelse med afgiften på lystfartøjsforsikringer, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

24. november 2017

J.nr. 2017-7268

Til Folketinget - Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 47 af 24. oktober 2017 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).

Karsten Lauritzen

/ Jeanette Rose Hansen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om at redegøre for udviklingen i grænsehandlen siden 2012 og frem til i dag i forbindelse med afgiften på lystfartøjsforsikringer, til skatteministeren

Spørgsmål 47

I 2013 hævede SRSF-regeringen afgiften for lystfartøjsforsikringsafgiftsloven fra 1 pct. til

1,34 pct. Skatteministeriet vurderede, at dette ville medføre et merprovenu på 30 mio. p.a.

efter tilbageløb. Ministeren bedes redegøre for udviklingen i indtægter fra lystfartøjsfor-

sikringsafgiftsloven siden 2012 og frem til i dag.

Svar

De årlige indtægter fra afgiften har i perioden 2013-16 udgjort 120-130 mio. kr., jf.

figur 1.

I årene inden afgiftsforhøjelsen udviste indtægterne en faldende tendens og udgjorde godt

100 mio. kr. i 2012. Det afspejler et aftagende afgiftsgrundlag, som siden 2013 er nogen-

lunde stabiliseret.

Figur 1. Afgiftsindtægter og afgiftsgrundlag fra kaskoforsikrede lystfartøjer, 2001-2016

Mio. kr.

140

130

120

110

100

Mia. kr.

'01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 '08 '09 '10 '11 '12 '13 '14 '15 '16

Indtægter

Afgiftsgrundlag (h. akse)

Anm.: Afgiftsgrundlaget er beregnet pba. indtægterne.

Kilde: Skatteministeriet og egne beregninger.

Der kan være flere forklaringer på det faldende afgiftsgrundlag, herunder at køb af luk-

susgoder som lystbåde ofte udvikler sig i takt med konjunkturerne. I medfør af den øko-

nomiske og finansielle krise kan det samlede antal af både således være reduceret eller de

danske både kan være blevet mindre værd. Bådejerne kan også have fravalgt kaskoforsik-

ringen eller valgt at underforsikre deres både for at reducere udgifterne til forsikrings-

præmie og afgift. Herudover kan flere bådejere have valgt at forsikre deres både i uden-

landske forsikringsselskaber, som ikke har afregnet afgiften. Der er samlet set ikke grund-

lag for at beregne, hvor mange både der siden 2012 er flyttet til udlandet med henblik på

at undgå den danske lystfartøjsforsikringsafgift.

Det bemærkes, at lystfartøjsforsikringsafgiften har været behandlet i det saneringsudvalg,

som regeringen nedsatte med henblik på at rydde op i afgifterne. Saneringsrapporten blev

offentliggjort i oktober 2017, og vil bl.a. danne grundlag for udarbejdelsen af en sane-

Side 2 af 3

ringspakke i efteråret 2018 som en del af aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og

Radikale Venstre om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer. I rapporten indgår et forslag om

at ændre lystfartøjsforsikringsafgiften for at imødegå den praksis, hvor både flyttes til

udlandet i vinterhalvåret med henblik på at blive fritaget for afgift.

Denne praksis er i dag lovlig, da afgiftspligten bl.a. afhænger af, om forsikringen dækker

for sejlads i Danmark. Forsikringstagere kan derfor aftale med sit forsikringsselskab, at

forsikringen ikke skal dække for sejlads i Danmark. I forbindelse med saneringsarbejdet

har branchen oplyst, at forsikringstagere samtidig afgiver en tro-og-love erklæring om, at

bådene opmagasineres i udlandet, hvorefter forsikringsselskaberne lovligt kan fritage

forsikringerne for afgift i vinterhalvåret.

I forbindelse med at Skatteministeriet i efteråret 2018 skal fremsætte lovforslag om dele af

de aftalte saneringer i aftalen om Erhvervs- og Iværksætterinitiativer, finder jeg det natur-

ligt at drøfte med partierne bag aftalen, om der er yderligere afgifter, der skal afskaffes,

herunder fx lystfartøjsforsikringsafgiften. En eventuel afskaffelse eller nedsættelse af yder-

ligere afgifter, end de aftalte, forudsætter naturligvis finansiering.

Side 3 af 3