Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1934366_0001.png
4. september 2018
J.nr. 2018 - 4196
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 474 af 22. juni 2018 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 474: Spm. om, hvad de økonomiske omkostninger vil være, hvis hjertestartere fritages for moms, til skatteministeren
1934366_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad de økonomiske omkostninger vil være, hvis hjertestartere
fritages for moms?
Svar
Momsområdet er i vid udstrækning EU-reguleret, og momsreglerne baserer sig således på
det fælles momssystemdirektiv.
I henhold til momssystemdirektivet er køb af varer og ydelser, der sker som led i økono-
misk virksomhed, som udgangspunkt momspligtigt. Momssystemdirektivet indeholder
dog også en række momsfritagelser og muligheder for at anvende reducerede satser.
EU-landene skal bl.a. momsfritage visse former for virksomhed af almen interesse, her-
under hospitalsbehandling, lægevirksomhed og sundhedspleje. Momsfritagelserne giver
dog ikke mulighed for at momsfritage udstyr som hjertestartere.
Momsdirektivet giver også medlemslandene mulighed for at anvende reducerede moms-
satser på visse områder som fx medicinsk udstyr til behandling af handicap. Dette omfat-
ter dog ikke hjertestartere, hvilket også fremgår af EU-Kommissionens svar på to
spørgsmål fra EU-Parlamentet
1
, og en afgørelse fra EU-Domstolen
2
.
Set i lyset af, at det ikke er juridisk muligt at afskaffe momsen på hjertestartere, er der ikke
foretaget skøn over de provenumæssige konsekvenser ved at momsfritage hjertestartere.
Selvom jeg som skatteminister har stor sympati for, at hjertestartere momsfritages, er det
generelt min opfattelse, at fremme af forskellige almene interesser, fx sundheds-, social-
og energipolitiske interesser mv. ikke bør ske via momssystemet. Eventuel fremme af
almene interesser sker mere effektivt ved direkte og målrettede tilskud, som fx tilskud til
køb af medicin, som der gives i dag.
1
Kommissionens svar på spørgsmål E-3975/08 og E-4049/08.
I sag C-360/11 fremgår det, at nedsatte satser ikke kan anvendes på medicinske produkter, materialer, udstyr og apparater,
som objektivt set kun kan anvendes til forebyggelse, diagnose, behandling, afhjælpning eller helbredelse af sygdomme eller
lidelser hos mennesker eller dyr, men som ikke almindeligvis anvendes til afhjælpning eller helbredelse af handicap og
udelukkende til handicappedes personlige brug.
2
Side 2 af 2