Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1926064_0001.png
MINISTEREN
Skatteudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
31. juli 2018
2018-3464
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Skatteudvalget har i brev af 14. juni 2018 stillet mig følgende spørgsmål (SAU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Rune Lund (EL).
Spørgsmål nr. 468:
I den såkaldte dieselgate-skandale er der indtil nu blevet tilbagekaldt op mod
12 millioner biler på verdensplan. I forlængelse af den omfattende, systemati-
ske snyd har den britiske regering indført ny lovgivning: The Road Vehicles
(Defeat Device, Fuel Economy and Type-Approval) (Amendment) Regulations
2018, som træder i kraft den 1. juli 2018. Lovgivningen vil betyde, at bilprodu-
center kan idømmes bøder på op til, hvad der svarer til ca. 420.000 kr./bil
(50.000£) i tilfælde af bevidst snyd med emissionerne. Har ministeren overve-
jet at indføre tilsvarende bøder i Danmark, og hvad er ministerens holdning til
også at indføre samme type bøder ved tilsvarende snyd med benzinbiler?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, som har oplyst følgende:
”Det er blevet oplyst, at den britiske regering pr. 1. juli 2018 har indført ny lov-
givning, der indebærer, at bilproducenter kan idømmes bøder på op til 50.000
£, hvis de findes skyldige i bevidst snyd med køretøjs-emissioner.
Med den nye lovgivning ændres et ’statutory instrument’ (en slags bekendtgø-
relse) fra 2009, således at manipulationsanordninger, der muliggør snyd med
emissionsværdier, bliver en del af denne nye retsakt, som omhandler vejtrans-
port. Samtidig hæves sanktionsniveauet for denne slags lovovertrædelser til
maximalt 50.000 £.
Den nye britiske lovgivning skal formentlig ses på baggrund af den såkaldte
’VW-sag’, hvor tyske bilfabrikanter manipulerede med køretøjerne, så de havde
for lave emissionstal under tests.
Forholdene i Danmark adskiller sig fra de britiske (og tyske) forhold ved, at
Danmark ikke har en bilproduktion, ligesom der ikke foretages EU-
typegodkendelser i Danmark. Derfor er der ikke det samme behov i Danmark
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 468: Spm. om, hvad ministerens holdning er til at indføre samme type bøder ved tilsvarende snyd med benzinbiler som den britiske regering har indført, til transport-, bygnings- og boligministeren, kopi til skatteministeren
1926064_0002.png
for en lovgivning som den britiske, da der i Danmark således ikke er noget pro-
blem med snyd ved tests i forbindelse med typegodkendelser.
Hvis Danmark ønsker at gå ind i den generelle udvikling på området, vil EU-
lovgivningen kunne være et udgangspunkt.
Den gældende retsakt på typegodkendelsesområdet er Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2007/46/EF om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af
motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og
separate tekniske enheder til sådanne køretøjer. Direktivet indeholder en bred
bestemmelse om, at medlemsstaterne skal fastsætte regler for, hvilke sanktio-
ner der skal anvendes ved overtrædelse af bestemmelserne i direktivet.
Pr. 1. september 2020 afløses direktiv 2007/46/EF af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2018/858 om godkendelse og markedsovervågning af
motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og
separate tekniske enheder til sådanne køretøjer. Denne forordning indeholder
mere udførlige sanktionsbestemmelser end det gældende direktiv.
Den kommende forordning indeholder en bestemmelse om, at medlemsstater-
ne skal fastsætte regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af erhvervs-
drivendes og tekniske tjenesters overtrædelser af forordningen og træffe alle
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at disse sanktioner gennemføres. For-
ordningen indeholder desuden bestemmelser om, at de typer af overtrædelser,
der sanktioneres, mindst skal omfatte bl.a. a) afgivelse af falske erklæringer i
forbindelse med godkendelsesprocedurer og b) forfalskning af prøvningsresul-
tater med henblik på typegodkendelse. Endelig indeholder forordningen som
noget nyt en bestemmelse om, at Kommissionen kan pålægge berørte er-
hvervsdrivende administrative bøder, hvis køretøjet, systemet, komponenten
eller den separate tekniske enhed ikke overholder kravene i forordningen.
I spørgsmål 468 spørges der til ministerens holdning til også at indføre samme
type bøder ved tilsvarende snyd med benzinbiler. I relation til snyd med emis-
sioner er drivmidlet (benzin eller diesel) ikke afgørende for, om der er mulig-
hed for at snyde. Lovgivning, der skal forhindre snyd med emissioner fra die-
selbiler vil derfor også dække snyd med emission fra benzinbiler.”
Jeg henholder mig til ovenstående og vil i øvrigt bemærke, at jeg ikke tolererer
bevidst snyd med køretøjers emissioner. Dog er det imidlertid ikke hensigts-
mæssigt, at fastsætte uvirksomme, nationale regler for området. Danmark skal
derfor gøre sin indflydelse gældende gennem EU.
I EU er der bl.a. blevet fulgt op på den såkaldte Dieselgate-skandale med vedta-
gelsen af den nye typegodkendelses- og markedsovervågningsforordning, som
Færdselsstyrelsen henviser til. Her har vi, som beskrevet ovenfor, netop været
med til at præcisere, at de enkelte medlemsstater skal sanktionere bilproducen-
Side 2/3
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 468: Spm. om, hvad ministerens holdning er til at indføre samme type bøder ved tilsvarende snyd med benzinbiler som den britiske regering har indført, til transport-, bygnings- og boligministeren, kopi til skatteministeren
1926064_0003.png
terne, når de bevidst snyder med køretøjsemissioner. Endvidere blev det tilfø-
jet, at sanktionerne navnlig skal stå i forhold til overtrædelsens grovhed og til
antallet af fejlbehæftede køretøjer, som er bragt på markedet.
Side 3/3
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen