Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1938640_0001.png
14. september 2018
J.nr. 2018 - 4028
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 466 af 13. juni 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Kristina Astrup Blomquist
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 466: Spm. om at oversende de konkrete skøn for stigningen i grænsehandlen af øl, vin, sodavand, chokolade og slik, som man forventede ville indtræffe som konsekvens af indekseringen af afgifterne i lovforslag nr. L197 (folketingssamling 2011-12), til skatteministeren
1938640_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oversende de konkrete skøn for stigningen i grænsehandlen af øl, vin,
sodavand, chokolade og slik, som man forventede ville indtræffe som konsekvens af in-
dekseringen af afgifterne i lovforslag nr. L197 (folketingssamling 2011-12). Ministeren be-
des i forlængelse heraf oplyse, hvorvidt man vurderer, at der var tale om retvisende skøn,
og om skatteøkonomisk Redegørelse 2018 og den seneste status over grænsehandel, som
viser generelt fald i grænsehandlen siden 2012, giver anledning til at opdatere skønnene
for, hvordan afgiftsstigninger konkret påvirker grænsehandlen.
Svar
Lovforslag L197 (2011/12) implementerede afgiftsforhøjelser på en række grænsehan-
delsfølsomme varer blandt andet øl, vin, sodavand, fedtafgiftspligtige varer samt på cho-
kolade og slik. Ifølge lovforslaget skulle afgifterne på ovennævnte varer forhøjes med 3,6
pct. i januar 2013, 5,5 pct. i januar 2015 og 5,5 pct. i januar 2018, svarende til årlige forhø-
jelser med 1,8 pct. i perioden 2013-2020.
Indekseringen i L197 blev vedtaget umiddelbart efter markante afgiftsforhøjelser på de
omfattede varer pr. 1. januar 2012, som man på daværende tidspunkt endnu ikke havde
set de faktiske konsekvenser af på grænsehandel og forbrug mv. Hertil kommer, at afgif-
ten på mættet fedt blev afskaffet pr. 1. januar 2013, afgiften på øl blev nedsat i juli 2013
umiddelbart efter den første forhøjelse i januar 2013, og de efterfølgende forhøjelser af
ølafgiften i 2015 og 2018 bortfaldt. Afgiften på sodavand blev samtidig halveret i juli 2013
og afskaffet i januar 2014.
Afgifterne på vin og på chokolade og slik er således de eneste af afgifterne på grænsehan-
delsfølsomme varer, der reelt har været omfattet af indekseringen fra 2012 i form af dis-
kretionære forhøjelser i 2013 og 2015. I forbindelse med
Aftale om Erhvervs- og Iværksætter-
initiativer
blev den planlagte forhøjelse i 2018 af disse afgifter dog også annulleret.
I forbindelse med behandling af lovforslaget L197 blev det vurderet, at den samlede
grænsehandelseffekt af indekseringen ville være begrænset. Den samlede effekt på græn-
sehandlen som følge af forslaget blev skønnet til at udgøre 275 mio. kr. fra 2018 og frem,
jf. svar på L 197 spm. 19.
Ser man alene på vin samt chokolade og slik, som har været omfattet af indekseringen
frem til 2015, forventedes effekten på grænsehandlen i 2015 at udgøre ca. 50 mio. kr. for
vin og ca. 35 mio. kr. for chokolade og slik. Vurderingen af grænsehandelseffekterne var
dog med udgangspunkt i uændrede priser i vores nabolande, og det fremgik af lovforsla-
get, at der sandsynligvis var tale om et overkantsskøn.
Det fremgår af
Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 tabel 5.1,
at grænsehandlen med vin skøn-
nes at være reduceret med ca. 145 mio. kr. fra 2012 til 2015, mens grænsehandlen med
chokolade og slik skønnes at være steget med ca. 140 mio. kr. fra 2012 til 2015. Grænse-
handelen med chokolade og slik skønnes dog igen i 2017 at være reduceret til omkring ni-
veauet i 2014.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 466: Spm. om at oversende de konkrete skøn for stigningen i grænsehandlen af øl, vin, sodavand, chokolade og slik, som man forventede ville indtræffe som konsekvens af indekseringen af afgifterne i lovforslag nr. L197 (folketingssamling 2011-12), til skatteministeren
1938640_0003.png
En vurdering af om denne udvikling i grænsehandlen er i overensstemmelse med det
skønnede ifm. L197 forudsætter kendskab til udviklingen i alle andre faktorer som fx pris-
udviklingen på de omfattede varer i Danmark og andre lande mv.
Der er således mange faktorer, som kan påvirke danskere og udlændinges grænsehandel
med og forbrug af diverse nydelsesmidler, som ikke har noget med den pågældende af-
giftsændring at gøre. I forbindelse med skøn for virkninger af afgiftsforhøjelser på nydel-
sesmidler i Danmark er der generelt tale om en alt andet lige vurdering, hvor alle andre
faktorer holdes konstante, så der ses på de isolerede effekter af afgiftsændringen. Såfremt
andre faktorer også ændres, vil det påvirke udviklingen i forbrug og grænsehandel. Det
kan fx være pris- og afgiftsændringer i udlandet eller prisændringer i Danmark ud over
dem, som skyldes afgiftsændringerne. Det bemærkes, at der altid vil være usikkerhed i for-
bindelse med skøn over de afledte adfærdsændringer ved afgiftsforhøjelser- eller nedsæt-
telser, ligesom der også er usikkerhed i forbindelse med skøn over grænsehandlen gene-
relt.
Siden 2012 har værdien af grænsehandelen med nydelsesmidler generelt været faldende
for alle varekategorier undtagen røgtobak samt slik og chokolade,
jf. Skatteøkonomisk Rede-
gørelse 2018.
Udviklingen i grænsehandelen med nydelsesmidler siden 2012 kan ikke i alle
tilfælde forklares med, at der har været foretaget diskretionære afgiftsændringer. Det illu-
strerer, at der er en række andre faktorer udover afgiftsændringer, som påvirker grænse-
handlen. Det kan fx være generelle ændringer i forbrugs- og rejsemønstre.
Skatteministeriet følger løbende udviklingen i grænsehandlen med de forskellige nydelses-
midler og opdaterer på baggrund heraf forudsætningerne for vurdering af virkning på
grænsehandel af afgiftsændringer. Det betyder konkret, at en generelt faldende grænse-
handel med en given vare isoleret set vil indebære, at de fremadrettede skøn for virknin-
gen på grænsehandlen af afgiftsændringer for den pågældende vare reduceres.
Side 3 af 3