Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1918781_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. juni 2018
Politikontoret
Amalie Jensen
2018-0032/17-0025
782301
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 465 (Alm. del), som Folketin-
gets Skatteudvalg har stillet til justitsministeren den 12. juni 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Esben Haugland
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 465: MFU spm. om, hvorfor de danske myndigheder ikke har krævet den svindelmistænkte Sanjay Shah og dennes hustru anholdt og udleveret til Danmark, til justitsministeren, kopi til skatteministeren
Spørgsmål nr. 465 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvorfor der ikke er foretaget nogen an-
holdelser i sagen, og hvorfor de danske myndigheder ikke har
krævet den svindelmistænkte Sanjay Shah og dennes hustru an-
holdt og udleveret til Danmark, når der har været mulighed her-
for?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1. Udlevering til Danmark kan enten være reguleret af en in-
ternational retsakt eller en konkret aftale mellem landene.
Af internationale retsakter kan navnlig nævnes den europæiske
udleveringskonvention af 13. december 1957, der bl.a. regule-
rer udlevering til Danmark fra en række lande uden for EU, som
har tiltrådt konventionen.
I tilfælde, hvor udlevering fra et andet land til Danmark ikke er
hjemlet i en international retsakt, kan Danmark i en udleverings-
anmodning henvise til principperne i udleveringskonventionen,
men det vil i sidste ende være helt op til det pågældende land og
dets nationale lovgivning, om udlevering skal ske. Der består
således ikke en forpligtelse for det pågældende land til at udle-
vere.
2.
Inden der kan ske udlevering, skal der foreligge en kendelse
om fængsling fra en dansk domstol.
Fremstilling i grundlovsforhør med henblik på udlevering sker
in absentia efter retsplejelovens § 764, stk. 2, og fængsling kan
ske efter reglerne i retsplejelovens § 762, hvis de sædvanlige
krav til varetægtsfængsling, herunder mistankegrundlaget, er
opfyldt. Der gælder i øvrigt et almindeligt proportionalitetskrav
i forhold til varetægtsfængslingens udstrækning efter retspleje-
lovens § 762, stk. 3, og der er efter § 768 a fastsat frister for
varetægtsfængslingers samlede tidsmæssige udstrækning.
Selv om betingelserne for varetægtsfængsling og udlevering i en
dansk straffesag formelt set måtte være opfyldt, er det ikke ens-
betydende med, at der automatisk straks iværksættes bestræbel-
ser på at søge den eller de mistænkte personer udleveret til straf-
forfølgning i Danmark. Dette vil bl.a. afhænge af karakteren af
den konkrete straffesag, der efterforskes, herunder på hvilket
stadie efterforskningen befinder sig, og hvorvidt der er udsigt til
inden for rimelig tid at kunne vurdere tiltalespørgsmålet i sagen
2
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 465: MFU spm. om, hvorfor de danske myndigheder ikke har krævet den svindelmistænkte Sanjay Shah og dennes hustru anholdt og udleveret til Danmark, til justitsministeren, kopi til skatteministeren
og sikre gennemførelse af en eventuel hovedforhandling i ret-
ten.
Fremsættes der begæring om udlevering og varetægtsfængsling
på et for tidligt tidspunkt i en sag, kan der således opstå risiko
for, at der på grund af varigheden af varetægtsfængslingen sker
løsladelse af den sigtede, før der er taget stilling til tiltalespørgs-
målet i straffesagen, og før en eventuel hovedforhandling i ret-
ten kan gennemføres. Den sigtede vil i en sådan situation kunne
have opnået et indgående kendskab til politiets sagsmateriale,
som den pågældende herefter på fri fod vil kunne påvirke, lige-
som den pågældende som udgangspunkt frit vil kunne forlade
landet.
3.
Den sag, der er omtalt i spørgsmålet, indeholder særdeles
komplicerede forhold og har en betydelig international dimen-
sion. Sagen efterforskes med hjælp fra bl.a. udenlandske myn-
digheder, og der er etableret fælles efterforskningshold (Joint
Investigation Team). Dette internationale efterforskningssamar-
bejde omfatter en række lande, og der er som led i den intensive
efterforskning i sagen foretaget en række danske og internatio-
nale efterforskningsskridt, herunder ransagninger, afhøringer og
indhentning af oplysninger fra banker. Der samarbejdes også
med myndighederne i andre lande, herunder lande uden for EU.
De pågældende myndigheder i disse lande har iværksat en
række efterforskningsskridt efter anmodning fra Danmark.
Efterforskningen foregår således fortsat, og der er fortsat en
række efterforskningsspor åbne, både i Danmark og udlandet.
Det bemærkes i den forbindelse, at SØIK i løbende og tæt dia-
log med de relevante udenlandske myndigheder ud fra politi- og
anklagerfaglige hensyn overvejer, hvilke efterforskningsskridt
mv. der skal tages, og på hvilket tidspunkt sådanne skridt i givet
fald skal iværksættes. Det gælder også spørgsmål om udleve-
ring. I den forbindelse bemærkes, at det i en række tilfælde ud
fra politi- og anklagerfaglige hensyn kan være rigtigt i første
omgang at have et intensivt efterforskningsforløb og først der-
efter tage stilling til spørgsmålet om udlevering.”
3