SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 465: MFU spm. om, hvorfor de danske myndigheder ikke har krævet den svindelmistænkte Sanjay Shah og dennes hustru anholdt og udleveret til Danmark, til justitsministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Skatteudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. juni 2018

Politikontoret

Amalie Jensen

2018-0032/17-0025

782301

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 465 (Alm. del), som Folketin-

gets Skatteudvalg har stillet til justitsministeren den 12. juni 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Esben Haugland

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 465: MFU spm. om, hvorfor de danske myndigheder ikke har krævet den svindelmistænkte Sanjay Shah og dennes hustru anholdt og udleveret til Danmark, til justitsministeren, kopi til skatteministeren

Spørgsmål nr. 465 (Alm. del) fra Folketingets Skatteudvalg:

”Vil ministeren oplyse, hvorfor der ikke er foretaget nogen an-

holdelser i sagen, og hvorfor de danske myndigheder ikke har

krævet den svindelmistænkte Sanjay Shah og dennes hustru an-

holdt og udleveret til Danmark, når der har været mulighed her-

for?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. Udlevering til Danmark kan enten være reguleret af en in-

ternational retsakt eller en konkret aftale mellem landene.

Af internationale retsakter kan navnlig nævnes den europæiske

udleveringskonvention af 13. december 1957, der bl.a. regule-

rer udlevering til Danmark fra en række lande uden for EU, som

har tiltrådt konventionen.

I tilfælde, hvor udlevering fra et andet land til Danmark ikke er

hjemlet i en international retsakt, kan Danmark i en udleverings-

anmodning henvise til principperne i udleveringskonventionen,

men det vil i sidste ende være helt op til det pågældende land og

dets nationale lovgivning, om udlevering skal ske. Der består

således ikke en forpligtelse for det pågældende land til at udle-

vere.

Inden der kan ske udlevering, skal der foreligge en kendelse

om fængsling fra en dansk domstol.

Fremstilling i grundlovsforhør med henblik på udlevering sker

in absentia efter retsplejelovens § 764, stk. 2, og fængsling kan

ske efter reglerne i retsplejelovens § 762, hvis de sædvanlige

krav til varetægtsfængsling, herunder mistankegrundlaget, er

opfyldt. Der gælder i øvrigt et almindeligt proportionalitetskrav

i forhold til varetægtsfængslingens udstrækning efter retspleje-

lovens § 762, stk. 3, og der er efter § 768 a fastsat frister for

varetægtsfængslingers samlede tidsmæssige udstrækning.

Selv om betingelserne for varetægtsfængsling og udlevering i en

dansk straffesag formelt set måtte være opfyldt, er det ikke ens-

betydende med, at der automatisk straks iværksættes bestræbel-

ser på at søge den eller de mistænkte personer udleveret til straf-

forfølgning i Danmark. Dette vil bl.a. afhænge af karakteren af

den konkrete straffesag, der efterforskes, herunder på hvilket

stadie efterforskningen befinder sig, og hvorvidt der er udsigt til

inden for rimelig tid at kunne vurdere tiltalespørgsmålet i sagen

og sikre gennemførelse af en eventuel hovedforhandling i ret-

ten.

Fremsættes der begæring om udlevering og varetægtsfængsling

på et for tidligt tidspunkt i en sag, kan der således opstå risiko

for, at der på grund af varigheden af varetægtsfængslingen sker

løsladelse af den sigtede, før der er taget stilling til tiltalespørgs-

målet i straffesagen, og før en eventuel hovedforhandling i ret-

ten kan gennemføres. Den sigtede vil i en sådan situation kunne

have opnået et indgående kendskab til politiets sagsmateriale,

som den pågældende herefter på fri fod vil kunne påvirke, lige-

som den pågældende som udgangspunkt frit vil kunne forlade

landet.

Den sag, der er omtalt i spørgsmålet, indeholder særdeles

komplicerede forhold og har en betydelig international dimen-

sion. Sagen efterforskes med hjælp fra bl.a. udenlandske myn-

digheder, og der er etableret fælles efterforskningshold (Joint

Investigation Team). Dette internationale efterforskningssamar-

bejde omfatter en række lande, og der er som led i den intensive

efterforskning i sagen foretaget en række danske og internatio-

nale efterforskningsskridt, herunder ransagninger, afhøringer og

indhentning af oplysninger fra banker. Der samarbejdes også

med myndighederne i andre lande, herunder lande uden for EU.

De pågældende myndigheder i disse lande har iværksat en

række efterforskningsskridt efter anmodning fra Danmark.

Efterforskningen foregår således fortsat, og der er fortsat en

række efterforskningsspor åbne, både i Danmark og udlandet.

Det bemærkes i den forbindelse, at SØIK i løbende og tæt dia-

log med de relevante udenlandske myndigheder ud fra politi- og

anklagerfaglige hensyn overvejer, hvilke efterforskningsskridt

mv. der skal tages, og på hvilket tidspunkt sådanne skridt i givet

fald skal iværksættes. Det gælder også spørgsmål om udleve-

ring. I den forbindelse bemærkes, at det i en række tilfælde ud

fra politi- og anklagerfaglige hensyn kan være rigtigt i første

omgang at have et intensivt efterforskningsforløb og først der-

efter tage stilling til spørgsmålet om udlevering.”