SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 454: Spm. om at oplyse, hvor stort råderummet er i hvert af årene frem mod 2025, når der fraregnes udgifter til regeringens fremlagte politik, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

29. juni 2018

J.nr. 2018 - 3815

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 1. juni 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 454: Spm. om at oplyse, hvor stort råderummet er i hvert af årene frem mod 2025, når der fraregnes udgifter til regeringens fremlagte politik, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oversende dokumentation for, at der i hvert år frem til 2025 er tilstræk-

keligt råderum til at dække det demografiske træk, som ministeren gav udtryk for i sin tale

fra Folketingets talerstol under tredjebehandlingen af L 238 om vedtagelse af aftalen om

lavere skat på arbejde og indbetalinger til pension. Svaret bedes leveret i tabelform, hvor

det demografiske træk i mia. kr. år for år sammenholdes med det økonomiske råderum i

det enkelte år.

Svar

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 6. februar 2018 en

Aftale om lavere skat på ar-

bejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger.

Et hovedsigte med aftalen er at håndtere

det såkaldte samspilsproblem. Samspilsproblemet indebærer, at det for mange danskere

ikke kan betale sig at spare op til pension. Samtidig sikrer aftalen, at det bedre kan betale

sig at arbejde for fuldtidsbeskæftigede med lave arbejdsindkomster.

Med aftalen gives der skattelettelser til almindelige hårdtarbejdende mennesker. Det un-

drer mig derfor, at Socialdemokraterne ikke kunne stemme for en sådan skattereform,

men i stedet valgte at stille ændringsforslag, der samlet set ville have betydet en skattere-

form med negativt arbejdsudbud og af den grund ville have bidraget til at reducere den

samlede velstand i Danmark.

Regeringen ønsker at gå forrest, så dansk energipolitik også fremover fastholder Danmark

i den absolutte verdenselite, hvor vi udbygger vores internationale styrkepositioner inden

for blandt andet vedvarende energi, energieffektivisering samt forskning og udvikling

–

og derved omstiller til et grønt og bæredygtigt samfund med vækst og job i hele Dan-

mark. Derfor lægger regeringen også op til at prioritere en del af råderummet til at sikre

den grønne omstilling.

På talerstolen sagde jeg, at der med regeringens skatteaftale overordnet set er plads i øko-

nomien til også at håndtere det demografiske træk i perioden frem til 2025, hvilket neden-

stående svarbidrag fra Finansministeriet bekræfter. Det gælder

–

overordnet set

–

også,

når trækket på råderummet som følge af regeringens energiudspil indregnes.

For den i spørgsmålet ønskede opgørelse af det økonomiske råderum, herunder inklusive

energiudspillet, henviser jeg til finansministeren, der oplyser følgende:

”I Danmarks Konvergensprogram 2018 er det finanspolitiske råderum

beregnet til ca.

29�½ mia. kr. frem mod 2025,

jf. tabel 1.

Til sammenligning er væksten i det mekaniske de-

mografiske træk beregnet til ca. 22 mia. kr. i samme periode. Det beregnede finanspoliti-

ske råderum frem mod 2025 er således større end væksten i det demografiske træk.

I 2020 og 2021 er den beregnede vækst i det finanspolitiske råderum begrænset. Det inde-

bærer, at den beregnede vækst i det demografiske træk frem mod 2021 midlertidigt er hø-

jere end det finanspolitiske råderum. Fra 2022 og frem er det samlede råderum igen større

end den samlede vækst i det demografiske træk.

Side 2 af 3

Tabel 1. Vækst i det demografiske træk og det finanspolitiske råderum

2019

Mia. kr. (2018-priser)

Finanspolitisk råderum

Isoleret råderumsvirkning af rege-

ringens energiudspil

Vækst i det demografiske træk

-¼

-�½

7�½

-1¼

12¾

-1¾

-2

15�½

25¼

-2¾

18�½

29�½

-3¼

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Anm.: Det finanspolitiske råderum er opgjort som den beregningsteknisk mulige vækst i udgifterne til det offentlige forbrug

(ekskl. afskrivninger) målt i forhold til udgiftsniveauet i 2018. Råderummet afspejler opgørelsen i Danmarks Konvergenspro-

gram 2018. Beregningen af det finanspolitiske råderum vil blive opdateret i forbindelse med den opdaterede mellemfristede

fremskrivning, som fremlægges i august 2018 i forbindelse med fremsættelsen af finanslovforslaget for 2019. I den opdate-

rede opgørelse vil der indgå nye oplysninger, skøn og politiske aftaler mv.

Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2018 og Finansministeriets egne beregninger.

I regeringens udspil til et nyt energiforlig indgår et finansieringsbidrag fra det finanspoliti-

ske råderum på ca. ¼ mia. kr. i 2019 stigende til ca. 3¼ mia. kr. i 2025. Det finanspoliti-

ske råderum efter regeringens udspil udgør således ca. 26¼ mia. kr. frem mod 2025. Det

bemærkes, at det endelige finansieringsbidrag fra det finanspolitiske råderum fastlægges i

forbindelse med den endelige aftale, ligesom ovenstående er udtryk for en isoleret be-

tragtning.

Det finanspolitiske råderum er således også større end væksten i det demografiske træk

frem mod 2025, hvis et nyt energiforlig indeholder et finansieringsbidrag fra det finanspo-

litiske råderum svarende til det foreslåede i regeringens udspil.

Det bemærkes desuden, at beregningen af det demografiske træk er af mekanisk karakter

og generelt skal fortolkes med varsomhed. Det demografiske træk indgår i Finansministe-

riets langsigtede fremskrivninger af dansk økonomi efter den mellemfristede planlæg-

ningshorisont, som aktuelt er til 2025. Her indgår det demografiske træk primært som et

element i en langsigtet holdbarhedsberegning og er herved ikke tiltænkt til beregninger af

fx det præcise udgiftstræk i de enkelte år.

Det bemærkes endeligt, at beregningen af såvel det demografiske træk som det finanspoli-

tiske råderum er behæftet med usikkerhed, som er voksende ud i tid.”

Side 3 af 3