SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 446: Spm. om, hvad det vil betyde for en 3F lufthavnsoperatørs rådighedsbeløb, hvis man ruller alle skatte- og afgiftslettelser tilbage, som regeringen har gennemført siden juni 2015, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

20. december 2018

J.nr. 2018 - 5088

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 446 af 30. maj 2018 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 446: Spm. om, hvad det vil betyde for en 3F lufthavnsoperatørs rådighedsbeløb, hvis man ruller alle skatte- og afgiftslettelser tilbage, som regeringen har gennemført siden juni 2015, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvad det vil betyde for en 3F lufthavnsoperatørs rådigheds-

beløb, hvis man ruller alle skatte- og afgiftslettelser tilbage, som regeringen har gennem-

ført siden juni 2015?

Svar

Jeg vil gerne beklage den sene besvarelse, som skyldes, at der er tale om en række kompli-

cerede beregninger, som hviler på en lang række forudsætninger.

Denne besvarelse indeholder

–

udover svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 446

–

også

svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 449 og nr. 450 af 30. maj 2018 samt en supplerende

besvarelse af Skatteudvalgets spørgsmål nr. 264 og 265 af 22. februar 2018.

Den førte skattepolitik siden regeringsskiftet i juni 2015 blev pr. 20. juni 2018 opgjort til

at indebære en nettolempelse af skatter og afgifter på ca. 23,4 mia. kr. (2018-niveau) i

umiddelbar provenuvirkning i 2025, hvilket svarer til 4.050 kr. i gennemsnit pr. dansker

(inkl. børn mv.),

jf. bevarelsen af SAU spm. 265.

Efter besvarelsen af SAU spm. 265 er indgået

Energiaftale 2018, Aftale om sanering af bøvlede

og byrdefulde afgifter

Finanslov for 2019,

som indebærer yderligere skatte- og afgiftslempel-

ser. Indregnes effekterne heraf og opregnes de samlede lempelser til 2019-niveau, øges

skønnet for den samlede nettolempelse af skatter og afgifter siden regeringsskiftet i 2015

til godt 27 mia. kr. (2019-niveau) i umiddelbar provenuvirkning i 2025. Det svarer til ca.

4.700 kr. i gennemsnit pr. dansker og ca. 5.900 kr. i gennemsnit pr. voksen dansker.

Der er overordnet en række udfordringer forbundet med at omsætte alle de bagvedlig-

gende skatte- og afgiftsinitiativer til illustrative og retvisende virkninger for konkrete fami-

lietyper. Det skyldes blandt andet, at en række af initiativerne ikke kan belyses med ud-

gangspunkt i de gængse principper for familietypeberegninger, der normalt anvendes af

de økonomiske ministerier, men derimod kræver mere specifikke

–

og dermed mere anta-

gelsestunge

–

forudsætninger om de enkelte familietypers konkrete forbrugsmønster og

andre særlige forhold.

Ministeriernes konsekvensberegninger for familietyper af policyændringer omfatter efter

gængse regneprincipper altid de

direkte

virkninger på familiernes disponible indkomster af

ændringer i personskatter eller overførsler, som indgår som en del af forudsætningerne i

Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel. Derudover indgår typisk også

eventuelle

indirekte

virkninger for familiernes økonomi dels af eventuelle afgiftsændringer,

som påvirker alle (eller langt de fleste) husholdninger

–

fx lavere elafgifter

–

dels af æn-

dringer i erhvervsbeskatningen eller afgifter på erhvervene, som må forventes at påvirke

alle husholdninger enten via overvæltning i de generelle priser eller via nedvæltning i løn-

ninger (og dermed også overførsler)

Lavere erhvervsskatter og afgiftslempelser rette mod erhvervet beregnes proportionalt ift. familietypernes disponible ind-

komst.

Side 2 af 6

Visse typer af skatte- eller afgiftsændringer

–

fx ændringer i aktieindkomstbeskatningen

–

er imidlertid ikke omfattet af de gængse regneprincipper for familietypeberegninger.

Det er baggrunden for, at det af besvarelsen af SAU spm. 265 fremgår, at det ikke er mu-

ligt at lave en retvisende familietypeberegning, der viser konsekvenserne af den

samlede

skattepolitik siden juni 2015

for en enlig LO’er

(eller for andre familietyper). Det skyldes

netop, at en række af de gennemførte skatte- og afgiftslempelser ikke ville kunne indreg-

nes, med mindre der tilsvarende gøres en række specifikke antagelser om fx

LO’erens in-

dividuelle forbrugsmønster mv., som ikke er en del af de gængse regneprincipper.

Det er dog med udgangspunkt i de gængse regneprincipper muligt at lave familietypebe-

regninger, der viser konsekvenserne af

hovedparten

af den førte skattepolitik siden rege-

ringsskiftet i juni 2015,

jf. den øverste del af tabel 1 nedenfor.

Herudover kan (i et vist omfang)

opgøres virkningen af de

resterende initiativer

i form af en række yderligere virkninger (dvs.

mulige tillæg til de konsekvenser, der følger af de gængse regneprincipper), hvis den på-

gældende familietype specifikt antages at være berørt af de pågældende initiativer,

jf. den

nederste del af tabel 1.

Med udgangspunkt i de gængse regneprincipper vurderes knap 21�½ mia. kr. af de sam-

lede skatte- og afgiftslempelser på godt 27 mia. kr. at kunne indgå i beregningen for fami-

lietyperne. Med det udgangspunkt skønnes fx en enlig LO-arbejder i lejebolig umiddelbart

at opnå en gevinst på ca. 7.200 kr. i 2025, mens en lufthavnsoperatør umiddelbart vil

opnå en gevinst på ca. 8.400 kr. i 2025,

jf. tabel 1.

Godt 4�½ mia. kr. af de samlede skatte- og afgiftslempelser kan henføres til initiativer,

som vil indebære en yderligere gevinst for familietyperne, hvis disse specifikt forudsættes

fx at have en personbil af en bestemt beskaffenhed,

jf. senere omtale.

Endelig vurderes de

resterende godt 1 mia. kr. af de samlede skatte- og afgiftslempelser på godt 27 mia. kr.

ikke at kunne indregnes i familietypeberegningerne.

Side 3 af 6

Tabel 1. Virkning for udvalgte familietypeeksempler

i 2025

(enlige i lejebolig)

HK’er

208.600

3.000

900

500

900

6.300

LO’er

336.600

3.200

1.000

1.700

1.400

7.200

Lufthavns-

operatør

404.800

3.400

1.000

2.400

1.600

8.400

Pensionist

med ATP

191.400

600

900

1.500

1.000

4.000

Kroner (2019-niveau)

Personlig indkomst

1. Direkte virkning på disponible indkomster via

lempelser af personskatter, netto

2. Virkning af generelle afgiftslempelser for hus-

holdninger, netto

3. Indirekte virkninger af erhvervsskattelempelser,

netto

4. Indirekte virkninger af afgiftslempelser for er-

hvervslivet, netto

Virkning gængse regneprincipper i alt (1+2+3+4)

Yderligere virkning, hvis omfattet af:

- Arbejdsgiverbetalt fri telefon

- Aktieindkomst (via aktiesparekonto)

- Udlejning af sommerhus

- Har en personbil

- Opvarmning af bolig med elvarme

- Opvarmning af sommerhus med elvarme

1.200

100

2.400

200

1.300

3.100

1.200

200

2.400

1.000

1.300

3.100

1.200

200

2.400

1.200

2.200

3.100

100

2.400

100

1.300

3.100

Anm.: Alle beløb er afrundet til nærmeste 100 kr.

Det bemærkes, at HK’eren

på mindsteløn og 3F lufthavnsoperatøren ikke

er standardfamilietyper i Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel. Alle familietyper forudsættes at være lejere

med en årlig husleje på knap 58.000

kr. for HK’eren og LO’eren, ca. 87.000

kr. for lufthavnsoperatøren (1�½ gange huslejen

for den enlige

LO’er)

og ca. 56.000 kr. for den enlige pensionist. Den personlige indkomst er opgjort inkl. en forudsat indbe-

taling til aldersopsparing på 5.200 kr. (efter skat) for alle beskæftigede familietyper. I opgørelsen af lempelserne af skatter

og afgifter (netto) er finansiering i form af skatteforhøjelser fratrukket, mens finansiering, der er tilvejebragt uden for skatte-

systemet, herunder elementer, der ifølge nationalregnskabet ikke betragtes som en skat (fx grøn check), ikke er fratrukket.

Der er ikke indregnet effekter af, at visse skatte- og afgiftslempelser kan føre til en mere hensigtsmæssig inputsammensæt-

ning og dermed højere produktivitet og BNP mv.

1) Det er i besvarelsen af

SAU spm. nr. 447 af 30. maj 2018

oplyst, at en lufthavnsoperatør i gennemsnit tjener knap

450.000 kr. (i 2015-niveau) ekskl. arbejdsgiverbetalt pension og ATP. I regneeksemplet for en lufthavnsoperatør forudsæt-

tes en løn på 450.000 kr. ekskl. arbejdsgivers pensionsbidrag og ATP (2019-niveau), hvilket svarer til en personlig ind-

komst på 404.800 kr. inkl. en forudsat indbetaling på 5.200 kr. (efter skat) til aldersopsparing.

2) Det er forudsat, at alle, der i dag har aktieindkomst, fremover vil benytte den nye aktiesparekonto. Det angivne beløb for

familietypen (hvis denne forudsættes at have aktieindkomst og dermed være omfattet af initiativet) svarer til den gennem-

snitlige gevinst i det indkomstdecil familietypen forudsættes at ligger i. Fx skønnes gennemsnitlige gevinst i 6. indkomstde-

cil at udgøre omtrent 200 kr., hvilket svarer til LO-familietypens indkomstniveau.

3) Det angivne beløb svarer til den gennemsnitlige gevinst for sommerhusejere, der i dag har lejeindtægter over den tidli-

gere bundfradragsgrænse.

4) I beregningen indgår nettovirkningen af reduktionen i registreringsafgiften i forbindelse med Finanslov 2016 og 2017,

Omlægning af bilafgifterne

samt

Aftale om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler og brændselscellebiler.

Dvs. beregningen

omfatter både direkte ejerskab af personbiler, privatleasing og fri bil stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Der henvises til i

øvrigt til kapitel 3 i

Skatteøkonomisk Redegørelse 2018.

5) Samt en skattefri boligydelse på knap 33.000 kr.

Kilde: Indkomst og huslejeforudsætninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel benyttet til Skatteaftalen

fra 2018 og Skatteministeriet.

Det bemærkes, at meget få familier (med en indkomst svarende til de her betragtede fami-

lietyper) i praksis vil være omfattet af samtlige de seks yderligere virkninger nederst i

tabel

Dog vil gevinsten opgjort via de gængse regneprincipper ikke nødvendigvis være retvi-

sende for fx alle enlige LO-arbejdere eller lufthavnsoperatører i lejebolig.

Fx vil en enlig LO’er (eller en person med en tilsvarende

indkomst), der konkret forud-

sættes at have en personbil og anvende aktiesparekontoen, kunne have en fremgang i rå-

dighedsbeløbet på ca. 8.400 kr. i 2025 som konsekvens af regeringens skattepolitik,

jf. tabel

Side 4 af 6

Tilsvarende kan en enlig lufthavnsoperatør (eller en person med en tilsvarende ind-

komst), der konkret forudsættes at have en personbil og en arbejdsgiverbetalt fri telefon,

kunne have en fremgang i rådighedsbeløbet på ca. 10.800 kr. i 2025.

Tabel 2. Virkninger for familietyper med specifikke karakteristika i 2025

LO'er med aktieind-

komst og personbil

7.200

200

1.000

8.400

Lufthavnsoperatør

med fri telefon og

personbil

8.400

1.200

10.800

Pensionist med

ATP og personbil

4.000

100

4.100

Kroner (2018-niveau)

I alt (pkt. 1-4),

jf. tabel 1

Arbejdsgiverbetalt fri telefon

Aktieindkomst (via aktiesparekonto)

Ejer en personbil

I alt

Anm.: Se tabel 1.

Kilde: Skatteministeriet.

Familietyperne i beskæftigelse får de største gevinster af, at personskatterne er lempet,

jf.

række 1 i tabel 1.

Den større fremgang for beskæftigede skyldes, at initiativerne i

Skatteaf-

tale 2018

har fokus på at reducere skatten på arbejde og øge tilskyndelsen til at foretage

pensionsopsparing. Derudover indebærer afskaffelsen af medielicensen en større gevinst

for de beskæftigede familietyper, idet

pensionisten med ATP

ved gældende regler forudsættes

at betale

nedsat

licens og derfor får

pensionisten

en mindre gevinst ved omlægningen af me-

dielicensen til personskatter.

De afgiftslempelser, som påvirker husholdningerne direkte,

jf. række 2 i tabel 1,

udgør i

kroner omtrent det samme beløb for alle familietyper. Disse lempelser omfatter blandt

andet afskaffelsen af PSO-afgiften (husholdningernes andel) og den del af reduktionen af

elafgiften, som direkte berører husholdningerne.

Lempelser, der er rettet mod erhvervslivet (række

3 og 4 i tabel 1),

forudsættes at påvirke

familietypernes indkomster og købekraft gennem afledte virkninger på pris- og løndan-

nelsen. Denne effekt forudsættes at være proportional med familietypernes disponible

indkomster, hvilket indebærer, at gevinsten i kroner er stigende med indkomsten og størst

for regneeksemplet vedrørende den

enlige lufthavnsoperatør.

Derudover er det forudsat, at den erhvervsskattelempelse, som berører udlejningsejen-

domme i forbindelse med

Aftale om Tryghed om boligbeskatningen,

på sigt overvæltes i lavere

husleje. Det indebærer, at den enlige

lufthavnsoperatør

(i række 3 i

tabel 1)

får en større ge-

vinster i kroner end de øvrige familietyper, da

lufthavnsoperatøren

forudsættes at have den

højeste husleje. Antagelsen vedrørende husleje betyder endvidere, at hvis familietyperne

specifikt forudsættes at være berørt af nedsættelse af afgiften på

elvarme,

vil det også være

I familietypeeksemplerne er der

ikke

indregnet eventuelle effekter fra

Pensionsaftale 2017,

som gør det muligt at forøge rå-

dighedsbeløbet som pensionist, såfremt man omlægger arbejdsmarkedspension til aldersopsparing.

Side 5 af 6

familietyperne med den højeste husleje, der opnår de største gevinster (jf.

nederste del af ta-

bel 1).

De initiativer, som ikke umiddelbart kan indregnes i familietypeberegningerne med an-

vendelse af de gængse regneprincipper

–

dvs. som kun indregnes, hvis familietypen speci-

fikt forudsættes at være omfattet heraf (jf.

nederste del af tabel 1)

–

omfatter lempelser med

en umiddelbar provenuvirkning på i alt godt 4�½ mia. kr. Det omfatter blandt andet lem-

pelserne af beskatningen af arbejdsgiverbetalt telefon, aktieindkomst (via en ny aktiespa-

rekonto) og nettolempelser af bilafgifterne.

Den gennemsnitlige gevinst for en bilejer er opgjort som nettovirkningen af de fire bilaf-

taler, som regeringen har gennemført. Den gennemsnitlige gevinst er fordelt på ind-

komstdeciler med udgangspunkt i den metode, som er benyttet i

Skatteøkonomisk Redegø-

relse 2018, kapitel 3.

Det angivne beløb for familietypen (hvis denne forudsættes at være

bilejer og dermed er omfattet af initiativerne) svarer til gennemsnittet for det indkomstde-

cil, som den pågældende familietype tilhører, fx 6. indkomstdecil for LO’eren. Forhøjel-

sen af den grønne ejerafgift er regnet særskilt, men beløbet indgår i de angivne nettoge-

vinster i

tabel 1.

Forhøjelsen af den grønne ejerafgift forudsættes at udgøre 500 kr. for alle

familietyper, svarende til det skønnede gennemsnit for nye personbiler.

Af øvrige elementer kan nævnes et forhøjet bundfradrag for udlejning af sommerhus. Ge-

vinsten heraf er opgjort som et gennemsnit for alle sommerhuse med lejeindtægter over

den tidligere bundfradragsgrænse. Det har ikke været muligt at foretage skøn over forde-

lingen af gevinsten på tværs af indkomstdeciler.

Derudover er der enkelte tiltag, som ikke er medtaget, idet det er svært at identificere den

berørte gruppe, og tiltag, som omfatter en meget begrænset målgruppe (fx højere fradrag

for at pendle over Storebælt).

Endelig vurderes nettolempelser svarende til i alt godt 1 mia. kr. i umiddelbar provenu-

virkning generelt ikke at kunne indregnes i familietypeberegningerne. Disse nettolempel-

ser omfatter fx den umiddelbare afgiftslempelse ved reduktion af elafgiften for det offent-

lige, og, som nævnt, tiltag, hvor det er svært at identificere den berørte gruppe samt tiltag,

som omfatter en meget begrænset målgruppe.

Side 6 af 6