Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1963149_0001.png
5. november 2018
J.nr. 2018 - 3509
.
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 445 af 30. maj 2018 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 445: Spm. om, hvad en afgiftsfritagelse af henholdsvis 100.000, 200.000 og 500.000 ekstra el-biler indebærer i mindreprovenu fra registreringsafgiften, til skatteministeren
1963149_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad en afgiftsfritagelse af henholdsvis 100.000, 200.000 og
500.000 ekstra elbiler indebærer i mindreprovenu fra registreringsafgiften?
Svar
Jeg skal indledningsvis beklage det sene svar.
Skøn over provenumæssige konsekvenser af friholdelse af registreringsafgift for elbiler er
behæftet med meget stor usikkerhed bl.a. som følge af, at den teknologiske udvikling for
grønne biler er vanskelig at forudsige. Det skyldes blandt andet, at udviklingen i nybilssal-
get af grønne biler afhænger af ukendte faktorer som den fremtidige teknologiske udvik-
ling for lavemissionsbiler og husholdningernes og erhvervenes betalingsvillighed for at få
mere klimavenlige biler. Desto længere frem i tid, der skønnes, desto større vil den for-
bundne usikkerhed være.
I de nærværende beregninger er det lagt til grund, at elbilerne ikke ville være kommet i
fravær af afgiftsfritagelsen. Derudover lægges det beregningsteknisk til grund, at elbilen
fortrænger en benzindrevet personbil til 230.000 kr. inkl. moms og afgift, der svarer til
prisen på en gennemsnitlig konventionel bil i dag. De 100-500.000 elbiler er endvidere be-
regningsteknisk indfaset lineært over en periode på 10 år. Beregningerne er meget føl-
somme over for disse antagelser.
Med baggrund i ovennævnte antagelser skønnes det med stor usikkerhed, at en afgiftsfri-
tagelse fra registreringsafgiften for 100.000 ekstra elbiler vil medføre et akkumuleret min-
dreprovenu over 10 år fra registreringsafgiften på ca. 10 mia. kr. Friholdes hhv. 200.000
og 500.000 ekstra elbiler fra registreringsafgift, skønnes det med stor usikkerhed at med-
føre et akkumuleret mindreprovenu over 10 år fra registreringsafgiften på hhv. ca. 15 mia.
kr. og ca. 40 mia. kr.
Størstedelen af mindreprovenuet ved at friholde elbiler for registreringsafgift skyldes, at
en afgiftsfri elbil forudsættes at fortrænge en konventionel bil med fuld afgift.
Mindreprovenuet vil kunne blive betydeligt større, hvis fx en stor andel af de solgte elbiler
er store og luksusbetonede elbiler, som erstatter konventionelle biler med et relativt højt
afgiftsindhold. I 2015, hvor der ikke var registreringsafgift på elbiler, udgjorde salget af
Tesla’er
således næsten 60 pct. af det samlede elbilsalg.
Det bemærkes, at der udover mindreprovenuet fra de 100-500.000 ekstra elbiler også vil
være et mindreprovenu ved at afgiftsfritage de elbiler, der allerede ved gældende regler
ville være kommet. Hertil vil en fritagelse for registreringsafgift af elbiler foruden at på-
virke registreringsafgiftsprovenuet også have provenumæssige konsekvenser for ejer- og
udligningsafgiften, moms samt el- og brændstofafgifterne.
En fuldstændig afgiftsfritagelse vil således indebære betydelige statsfinansielle konsekven-
ser.
Side 2 af 2