SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 439: Spm. om at kommentere et eksempel vedrørende ligningslovens § 16 E, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

21. juni 2018

J.nr. 2018-3461

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 439 af 24. maj 2018 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 439: Spm. om at kommentere et eksempel vedrørende ligningslovens § 16 E, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere, om følgende eksempel er i strid med intentionen bag lig-

ningslovens § 16 E, og om det efter ministeren holdning er udtryk for dobbeltbeskatning.

Eksempel:

En aktionær hæver mange små beløb i løbet af året

–

i alt kr. 500.000, hvilket han natur-

ligvis beskattes af. Revisoren opdager hævningerne og sørger for, at beløbet indberettes

som løn i december. SKAT forhøjer herefter beløbet en gang til, idet de anfører, at det

indberettede beløb er årets ”normale” løn, og årets mindre

hævninger er ulovlige, hvoref-

ter de beskatter dem som løn eller udbytte igen, da hævningerne efter SKAT’s opfattelse

skulle have været indberettet som løn ved hver hævning.

Svar

Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at det aldrig må være hensigten med lovgivningen at

gennemføre dobbeltbeskatning. Samme indkomst bør kun beskattes én gang. Der kan

dog forekomme situationer, hvor fx en hovedaktionær foretager uheldige dispositioner,

der rent faktisk fører til, at det samme beløb beskattes flere gange.

I det nævnte eksempel har hovedaktionæren løbende foretaget hævninger i sit eget sel-

skab på i alt 500.000 kr. Hævningerne er skattepligtige efter skattelovgivningen og kan

endvidere være i strid med selskabslovgivningens regler om aktionærlån. Som jeg forstår

eksemplet, er der hverken indeholdt A-skat eller udbytteskat af de løbende hævninger. De

løbende hævninger er således ikke behandlet korrekt efter skattelovgivningen. Først da

revisoren opdager hævningerne, forsøges det at rette op på situationen.

Skattemæssigt behandles de løbende hævninger som skattepligtig løn eller udbytte. Sel-

skabsretligt foreligger der derimod et lån.

Skal det selskabsretlige lån bringes ud af verden, kan det ske på forskellige måder. Hoved-

aktionæren kan vælge at trække fordringen (selskabets tilgodehavende på hovedaktionæ-

ren) ud af selskabet ved en udlodning eller via en lønoverførsel, forudsat at der selskabs-

retligt er mulighed for det. En sådan udlodning eller lønoverførsel kan gennemføres skat-

tefrit. Det skyldes, at der ikke skattemæssigt, men kun selskabsretligt, foreligger en for-

dring. Det fremgår af SKATs styresignal, optrykt i SKM2014.825.SKAT. Hermed hindres

det, at beløbet beskattes endnu en gang. Hovedaktionæren har i denne situation modtaget

500.000 kr. og er blevet beskattet af dette beløb én gang, ligesom selskabets fordring er

bortfaldet.

Hvis derimod hovedaktionæren vælger den løsning at hæve løn i selskabet, som hovedak-

tionæren herefter anvender til at indfri den selskabsretlige gæld til selskabet, vil det efter

praksis udløse lønbeskatning. Lønnen skal i denne situation beskattes som almindelig løn,

uanset om den anvendes som betaling til selskabet eller til andre formål. I denne situation

vil hovedaktionæren blive beskattet to gange

–

først af aktionærlånet og herefter af den

udbetalte løn til dækning af lånet.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 439: Spm. om at kommentere et eksempel vedrørende ligningslovens § 16 E, til skatteministeren

Det fremgår ikke af spørgsmålet, om hovedaktionæren har anvendt den ene eller den an-

den fremgangsmåde. Men som nævnt vil det være afgørende, om selve fordringen er

overført til hovedaktionæren (hvilket ikke udløser beskatning), eller om der er afregnet en

løn, som er anvendt til at indfri fordringen (hvilket udløser lønbeskatning).

Hovedaktionæren har således i vidt omfang mulighed for at undgå at blive beskattet to

gange i denne situation ved at vælge den rigtige løsning.

Jeg kan supplerende henvise til svar på SAU alm. del spm. 424 (2014-15), hvor der rede-

gøres for, at SKAT i et udsendt styresignal har tilkendegivet, at beskatning af det samme

beløb to gange kan undgås ved selskabsretligt at udlodde fordringen.

Hensigten med værnsreglen om beskatning af aktionærlån er, at det ikke skal være muligt

for en aktionær at tage midler ud af selskabet, uden at dette beskattes enten som løn eller

udbytte. Det klare udgangspunkt er således, at selve lånet beskattes, og at evt. senere ud-

lodninger eller udbetalinger fra selskabet også beskattes, selvom disse udbetalinger anven-

des til at tilbagebetale lånet. Dette fremgår klart af forarbejderne til loven.

At der efterfølgende er fundet en mulighed for, at der kan ske udlodning af fordringen og

dermed undgå den ene beskatning, kan efter min opfattelse ikke medføre, at den oprinde-

lige beskatning af aktionærlån skal ophæves. Det er i den forbindelse vurderingen, at det

vil være vanskeligt at lempe på beskatningen og samtidig fastholde det overordnede sigte

med reglerne, nemlig at beskatte en hovedaktionær, der selvbetjener sig ved at tage midler

ud af sit eget selskab.

Afslutningsvis skal jeg dog bemærke, at jeg generelt er meget opmærksom på de situatio-

ner, hvor skatteyderens valg har stor betydning for den beskatning, der sker, og hvor der

efter de gældende regler er begrænsede muligheder for at fortryde de foretagne valg eller

at genoprette en ren fejltagelse eller forglemmelse. Jeg har derfor valgt at igangsætte en

undersøgelse af dette område, hvor skatteyderens eget valg har væsentlig betydning for

beskatningen, med henblik at overveje at ændre reglerne.

Side 3 af 3