Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1916343_0001.png
26. juni 2018
J.nr. 2018 - 3374
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 437 af 23. maj 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 437: Spm. om at oplyse det forventede merprovenu af at skærpe reglerne for underskudsfremføring, til skatteministeren
1916343_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse det forventede merprovenu af at skærpe reglerne for under-
skudsfremføring, så der fremover kun kan underskudsfremføres for de dele af virksom-
heden, som har tilhørt samme cvr-nummer igennem den periode, hvor der ønskes under-
skudsfremførsel.
Svar
Efter gældende regler, er det allerede sådan, at der kun kan underskudsfremføres for de
dele af virksomheden, som har tilhørt samme CVR-nummer.
Et CVR-nummer er et nummer, der entydigt identificerer en juridisk enhed. Ved opkøb
af en virksomhed sælges aktierne i virksomheden, og der sker herved et skift i aktionær-
kredsen. Dette påvirker dog ikke CVR-nummeret, som, uanset skiftet i aktionærkredsen,
fortsat er tilknyttet den oprindelige juridiske enhed. Selvom underskuddet ved en ændring
af reglerne knyttes til selskabet CVR-nummer, vil selskabet kunne anvende eventuelle
fremførselsberettigede underskud, selvom aktionærkredsen skifter.
Hvis der er tale om en situation, hvor et dansk selskab køber et andet dansk selskab, vil
selskabernes CVR-numre også fortsat være de samme. Der vil dog opstå en koncernfor-
bindelse mellem de to selskaber, hvorfor de skal sambeskattes. Ved køb af et underskuds-
selskab, således at der indtræder sambeskatning mellem det købende selskab og under-
skudsselskabet, kan underskuddet fra før underskudsselskabets indtræden i sambeskatnin-
gen
udelukkende anvendes til fradrag i ”underskudsselskabets” skattepligtige indkomst,
jf.
også min besvarelse af SAU alm. del spm. 413 (2017-18). Det vil derfor allerede efter gæl-
dende regler ikke være muligt at anvende et uudnyttet underskud, når der er tale om et
selskabs køb af et underskudsselskab, og selskaberne sambeskattes.
Side 2 af 2