SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 423: Spm. om, hvor mange pensionister der betaler topskat i dag, og hvor mange pensionister der skønnes at betale topskat i henholdsvis 2020, 2025, 2030, 2035 og 2040, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

26. juni 2018

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 423 (Alm. del) af 22. maj

2018 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvor mange pensionister der betaler topskat i dag,

og hvor mange pensionister der skønnes at betale topskat i henholdsvis 2020,

2025, 2030, 2035 og 2040.

Svar

I 2016 var der samlet set 43.000 personer over 66 år, der betalte topskat. Det sva-

rere til 4,2 pct. af aldersgruppen. Denne andel er lavere end for 10 år siden, hvor

7,6 pct. af aldersgruppen betalte topskat,

jf. figur 1.

Dette fald afspejler, at topskat-

tegrænsen er øget i periode

–

bl.a. i forbindelse med

Skattereform 2009

–

forårspakke

2.0

Skattereform 2012.

Topskatteydere over pensionsalderen består både af personer, der samtidig mod-

tager folkepension og personer, der ikke modtager folkepension

–

fx fordi der er

valgt opsat pension ved fortsat beskæftigelse efter folkepensionsalderen. Blandt

personer, der modtager folkepension, betaler 3,3 pct. topskat i 2016.

Figur 1

Andel pensionister, der betaler topskat

Figur 2

Modelfremskrivning af andel over

pensionsalderen, der betaler topskat

Anm.: I figur 1 indgår personer med bopæl i Danmark som er mindst 66 år ultimo året.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag samt grundlaget for fremskrivningen af

indkomstforholdene for pensionister i rapporten

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, juni 2017.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 423: Spm. om, hvor mange pensionister der betaler topskat i dag, og hvor mange pensionister der skønnes at betale topskat i henholdsvis 2020, 2025, 2030, 2035 og 2040, til finansministeren, kopi til skatteministeren

Side 2 af 2

Til brug for rapporten

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, juni 2017

er lavet en

langsigtet fremskrivning af pensionisternes indkomstforhold, som med væsentlig

usikkerhed peger på, at andelen af personer over folkepensionsalderen, der betaler

topskat vil ligge på et lidt lavere niveau i 2030 end i dag, men på længere sigt stiger

andelen frem mod 2080,

jf. figur 2.

Faldet i andel topskatteydere frem mod 2030 skal dels ses i lyset af, den vedtagne

forhøjelse af topskattegrænsen til 2022 og at der er antaget en forholdsvis lav for-

rentning af pensionsformuen (og dermed pensionsudbetalingerne) i starten af

fremskrivningsperioden. Stigningen i andel topskatteydere efter 2030 afspejler

flere forhold, herunder modningen af arbejdsmarkedspensionerne, længere opspa-

ringsperioder/arbejdsliv og kortere pensionsperioder (pga. stigningen i folkepen-

sionsalderen) samt gradvist stigende uddannelsesniveau blandt pensionister. Der-

udover kan andelen af topskatteydere i fremskrivningsårene 2030, 2050 og 2080

være påvirket af, at folkepensionsalderen indekseres i (netop) disse år.

Det bemærkes dog, at den forventede fremadrettede omlægning fra fradragsberet-

tigede ordninger til aldersopsparing ikke er indarbejdet i fremskrivningen, og at

denne omlægning isoleret set vil begrænse stigningen i andelen af topskatteydere

blandt personer over folkepensionsalderen. Det skyldes, at den del af pensionsop-

sparingen, som indbetales til en aldersopsparing (i modsætning til fradragsberetti-

gede ordninger), beskattes på indbetalingstidspunktet

–

og derfor ikke indgår i

grundlaget for topskatten på udbetalingstidspunktet.

Fremskrivningen er endvidere i sin nuværende form ikke egnet til at foretage de-

taljerede skøn for udviklingen i indkomstfordelingen blandt pensionister år for år.

Derudover kan de beregningstekniske forudsætninger for fremskrivningen give

anledning til forbehold ved sammenligning af seneste år med historiske data og de

første fremskrivningsår. Den langsigtede fremskrivning er således alene egnet til at

belyse overordnede, langsigtede tendenser frem mod det tidspunkt, hvor pensi-

onssystemet er fuldt modnet

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister