SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor stor en skattelettelse de 1.000 største boer havde fået, hvis der ikke havde været nogen bo- og gaveafgift i henholdsvis 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

5. juni 2018

J.nr. 2018 - 3494

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 401 af 8. maj 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 401: Spm. om, hvor stor en skattelettelse de 1.000 største boer havde fået, hvis der ikke havde været nogen bo- og gaveafgift i henholdsvis 2012, 2013, 2014, 2015 og 2016, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvor stor en skattelettelse de 1.000 største boer havde fået, hvis

der ikke havde været nogen bo- og gaveafgift i henholdsvis 2012, 2013, 2014, 2015 og

2016. Svaret bedes både oplyst i samlet skattelettelse i antal kr. for de 1.000 største boer,

den gennemsnitlige skattelettelse i antal kr. for hver af boerne iblandt de 1.000 største

boer og endelig som en andel af den samlede skattelettelse, som en afskaffelse af bo- og

gaveafgiften vil give anledning til i det pågældende år.

Svar

Efter gældende regler er satsen for boafgiften på 15 pct. Ved beregning af boafgiften gi-

ves et bundfradrag i afgiftsgrundlaget på 289.000 kr. (2018). Ved overdragelse af en er-

hvervsvirksomhed til nærtstående mv. betales en nedsat bo- og gaveafgift på 7 pct. i 2018,

6 pct. i 2019 og 5 pct. fra og med 2020.

Der findes ikke registerdata om grundlaget for boafgiften, dvs. boers arvebeholdninger og

formuer. Det er på den baggrund desværre ikke muligt præcist at opgøre størrelsen af ar-

vebeholdningerne eller konsekvenserne for disse af ændring af reglerne.

For at besvare spørgsmålet er der i stedet anvendt formueoplysninger ultimo året før

dødsåret, dvs. for afdøde i fx 2015 medregnes formuerne ultimo 2014. Disse formueop-

lysninger omfatter kendte (registrerede) aktiver og passiver, inkl. real formue, bortset fra

pensionsformue. I relation til boafgiften er det værd at bemærke, at ejerskab af ikke-note-

rede aktier typisk ikke indgår i formueopgørelsen. Det samme er tilfældet for kontantfor-

muer samt andre værdier, der ikke er registrerede, fx lystbåde, kunstsamlinger mv. Pensi-

onsformuen er som nævnt heller ikke medregnet, men i mange tilfælde vil den kun delvis

eller overhovedet ikke komme til udbetaling, idet en relativt stor del af pensionsformuen

udgøres af livrenteordninger, der bortfalder ved dødsfald.

Den nævnte formueopgørelse er udarbejdet af Danmarks Statistik fra og med 2014. Det

er derfor ikke muligt at udarbejde en konsistent opgørelse, der dækker hele den ønskede

periode, men til gengæld er det muligt at medtage et skøn for 2017.

Det skønnes med stor usikkerhed, at for de 1.000 afdøde i 2015 med størst formue, og

hvor der skete skifte, udgjorde boafgiften ca. 1,8 mia. kr., svarende til i gennemsnit 1,8

mio. kr.,

jf. tabel 1.

Det svarer til ca. 31 pct. af provenuet fra bo- og gaveafgiften i 2015.

Usikkerheden knytter sig udover de nævnte forbehold vedrørende formueopgørelsen til

opgørelsen af, i hvor stor en andel af boerne, der sker skifte.

Side 2 af 3

Tabel 1. Boafgift for de 1.000 afdøde i 2015 med størst formue, og hvor der skete skifte

2018-niveau

Samlet lempelse (mia. kr.)

Gns. lempelse (mio. kr.)

Andel af samlet provenu fra bo- og gaveafgiften (pct.)

2015

1,8

2016

1,7

2017

1,6

Anm.: Formue omfatter registeret nettoformue ekskl. pensionsformue ultimo året før dødsåret.

1: Omfatter boafgift (inkl. arv, hvor der beregnes 25 pct. i tillægsafgift), men ikke gaveafgift.

2: Provenuet fra bo- og gaveafgiften var i 2015 ca. 20 pct. større end det strukturelle niveau.

Kilde: Lovmodelberegninger på fuldtællinger og stikprøver på 33 pct. af befolkningen.

Jeg skal for en god ordens skyld minde om, at Danmark er et af de lande med den mest

lige indkomstfordeling. Der er endvidere ikke noget, der tyder på, at den samlede netto-

formue i stigende grad koncentreres hos personer i den øverste del af indkomstfordelin-

gen. Således viser en analyse i publikationen

Fordeling og Incitamenter 2016,

at i perioden

1997-2014 har den andel af nettoformuen, der ejes af de 10 pct. af befolkningen med de

højeste indkomster, været nogenlunde uændret.

Side 3 af 3