Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1904345_0001.png
30. maj 2018
J.nr. 2018 - 3280
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 389 af 2. maj 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 389: Spm. om at beregne det årlige provenu af at indføre et knæk i arveafgiften, så arv og gaver over en hvis grænse beskattes med 30 pct., til skatteministeren
1904345_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes beregne det årlige provenu
både før og efter tilbageløb og adfærd
af
at indføre et ”knæk” i arveafgiften, så arv og gaver over en hvis grænse beskattes med 30
pct. Beregningen bedes foretages på baggrund af en grænse på henholdsvis 1 mio. kr.,
1,25 mio. kr., 1,5 mio. kr., 1,75 mio. kr. og 2 mio. kr. Den nuværende boafgift på 15 pct.
for beløb mellem 289.000 og den nye grænse bedes i beregningen fastholdes uændret.
Svar
Efter gældende regler beregnes der boafgiften på 15 pct. af den del af afgiftsgrundlaget,
der overstiger et bundfradrag på 289.000 kr. (2018). Såfremt en del af arven efter fradrag
af boafgiften udloddes til ikke-nærtbeslægtede arvinger, skal disse modtagere betale en til-
lægsafgift på 25 pct. af beløbet. Gaveafgiften udgør 15 pct. for børn mv. og 36,25 pct. for
bedsteforældre mv. af det beløb, der overstiger 64.300 kr. for børn- og børnebørn mv. og
22.500 kr. for svigerbørn.
Ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed til nærtstående mv. betales en nedsat bo- og
gaveafgift på 7 pct. i 2018, 6 pct. i 2019 og 5 pct. fra og med 2020.
En progressiv bo- og gaveafgift, således at der beregnes yderligere 15 pct. i afgift ud over
et nyt progressionstrin på fx 1 mio. kr., skønnes at medføre et merprovenu på ca. 1,7 mia.
kr. årligt i umiddelbar virkning og ca. 1,3 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en progressiv bo- og gaveafgift
Mia. kr. (2018-niveau)
Progressionstrin på 1,0 mio. kr.
Progressionstrin på 1,25 mio. kr.
Progressionstrin på 1,5 mio. kr.
Progressionstrin på 1,75 mio. kr.
Progressionstrin på 2,0 mio. kr.
Umiddelbar virkning
1,7
1,5
1,3
1,2
1,0
Virkning efter
tilbageløb og adfærd
1
1,3
1,1
1,0
0,9
0,8
Anm.: Forudsat at det nye progressionstrin i lighed med det gældende bundfradrag på 289.000 kr. er dobbelt ved uskiftet bo.
1: Ændringerne skønnes ikke at have adfærdsmæssige virkninger af provenumæssig betydning.
Kilde: Egne beregninger.
Provenuskønnene er behæftet med nogen usikkerhed, da beregningsgrundlaget bl.a. byg-
ger på et summarisk fremskrevet datamateriale fra 1994.
Et forslag som beskrevet ovenfor, hvor boafgiften forhøjes, strider mod regeringens poli-
tik, og regeringen kan selvsagt ikke støtte et sådant forslag.
Side 2 af 2