SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 383: Spm. om, hvilken kontrol der er med indberetningerne i indkomstregistret eIndkomst, og i hvilket omfang der er afsløret fejlindberetninger, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

30. maj 2018

J.nr. 2018 - 3343

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 383 af 2. maj 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Karsten Lauritzen

/ Trine Søberg

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 383: Spm. om, hvilken kontrol der er med indberetningerne i indkomstregistret eIndkomst, og i hvilket omfang der er afsløret fejlindberetninger, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvilken kontrol der er med indberetningerne i indkomstregistret

eIndkomst, og i hvilket omfang der er afsløret fejlindberetninger.

Svar

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:

”Indsatsen

i forhold til at reducere risikoen for fejl i eIndkomst-registret har flere ni-

veauer. Der finder en kontrol sted ved 1) registrering, som bruger af eIndkomst, 2) lø-

bende i forbindelse med indberetning, og endelig 3) en efterfølgende kontrol.

I svaret redegøres dels for de igangværende og planlagte valideringer og kontroller, der

udføres ved registrering af virksomhederne og ved den løbende modtagelse af indberet-

ninger, dels for resultaterne af den efterfølgende kontrolindsats.

Det bemærkes, at valideringer og kontroller indgår som en del af den daglige løbende

drift, og at den igangværende efterfølgende kontrolindsats fortsætter i 2018. Hvorvidt de

igangværende kontrolprojekter videreføres i 2019, er endnu for tidligt at sige noget om.

Kontrol ved registrering af den indberetningspligtige

For at kunne indberette til indkomstregistret skal den indberetningspligtige være registre-

ret i CVR-registret med en pligt, der giver adgang til indkomstregistret.

Når en virksomhed lader sig registrere, går registreringen via en screening, inden registre-

ringen er aktiv. Screeningen har til formål at forhindre fiktive virksomheder i at lade sig

registrere og at kontrollere ejerkredsen for en evt. tidligere kontakt med SKAT. Denne

tidligere kontakt kan evt. betyde, at der skal stilles sikkerhed, før virksomheden kan regi-

streres. Stilles der ikke sikkerhed i disse tilfælde, vil registrering blive nægtet med den

følge, at der ikke kan indberettes til indkomstregistret.

SKAT har et konkret kontrolprojekt, Bekæmpelse af fiktive virksomheder, som samarbej-

der med de myndigheder, der anvender data fra eIndkomst, om håndteringen af svigssa-

ger. Projektet modtager kontroloplysninger og udveksler erfaringer med politiet (afdelin-

gen for økonomisk kriminalitet og PET), Udbetaling Danmark, Statsforvaltningen, Styrel-

sen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering (STAR).

Kontrol i indkomstregistret ved modtagelse af indberetninger

Ved modtagelse af indberetninger gennemløber disse en række valideringer, hvoraf de

væsentligste er:



Kontrol af at den indberetningspligtige er registreret som indberetningspligtig,

som nævnt ovenfor



Kontrol af at der ikke indberettes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til perioder,

der er forældede. Dvs. de ikke kan være genstand for opkrævning/udbetaling el-

ler godskrivning på lønmodtagers årsopgørelse

Side 2 af 4



Kontrol af cpr-nr. på den der indberettes løn/indkomst på

Kontrol af sammenhængen mellem forskellige beløb i indberetningen, fx at skat-

ten ikke udgør en for stor del af indkomsten

Kontrol af at der indberettes løntimer og et ikke for højt tal

Kontrol af at der ikke generelt indberettes negative beløb.

Dagen efter modtagelse af en indberetning foretages der en kontrol af de modtagne data

sammenholdt med summen af det, der hidtil er indberettet for det samme ansættelsesfor-

hold.

Fejl eller formodede fejl meddeles henholdsvis til den, der fysisk står for indberetningen,

fx et lønbureau, og til den indberetningspligtige, fx arbejdsgiveren.

Nogle fejl medfører afvisning af indberetningen. Andre fejl medfører kun en fejlmedde-

lelse, mens beløbene i første omgang er accepteret, og den indberetningspligtige skal sam-

tidig vurdere, om det indberettede er korrekt.

Månedligt afgives der typisk over 50.000 fejlmeddelelser, der medfører afvisning af indbe-

retningen, og over 250.000, der ikke medfører afvisning. Af de 250.000 er mere end

220.000 vedrørende mangelfuld eller fejlagtig angivelse af produktionsenhedsnummer (et

nummer, der entydig identificerer en adresse på en arbejdsplads). Det bemærkes i den

forbindelse, at indkomstregistret månedligt modtager over 10 mio. indberetninger.

Udover ovennævnte valideringer og kontroller arbejdes der på at udvikle bl.a. en scorings-

model, der kan udpege de mest risikofyldte virksomheder, indførelse af en karantæneord-

ning for virksomheder, der misbruger indkomstregistret, samt analysemodeller, der kan

identificere muligt misbrug af indkomstregistret mv.

Efterfølgende kontrol af indberetninger

Alle indberettede oplysninger indgår i en efterfølgende risikovurdering med henblik på at

udvælge de områder og virksomheder til kontrol, hvor risikoen for dårlig datakvalitet, svig

og datamisbrug er størst.

SKAT samler og behandler sager, hvor der er konkret mistanke om fiktive indberetnin-

ger. Mistanken kan stamme fra SKATs ansatte eller fra andre myndigheder, hvor lønsed-

ler er blevet afleveret som dokumentation i forbindelse med en sagsbehandling. SKAT

undersøger en række forhold, fx familierelationer mellem ansat og virksomhedsejer, store

beløb i enten løn eller A-skat, lønsedler og andet. Disse oplysninger indgår i en række

kontrolprojekter.

I 2017 er der i 45 projekter gennemført ca. 4.200 kontroller. Den skattemæssige værdi af

disse reguleringer af virksomhedernes A-skattebetaling udgør ca. 445 mio. kr., hvoraf pro-

jekterne, Organiseret kædesvig, Social dumping og Momskarruseller, repræsenterer ca. 87

pct. af det samlede kontrolprovenu.

Side 3 af 4

En anden del af den efterfølgende kontrol betegnes Fremrykket ligning, som kontrollerer

indberetninger i indkomstregisteret. Formålet med kontrollen er dels at påvirke regelefter-

levelse i udvalgte områder og dels at medvirke til, at datakvaliteten fra de indberetnings-

pligtige er fyldestgørende og korrekt.

I Fremrykket ligning er der for indkomståret 2016 foretaget kontrol af 366 virksomheder.

Arbejdsgiverkontrollen er gennemført i 2016, 2017 og 2018. Kontrollen har medført re-

guleringer af virksomhedernes A-skattebetaling med ca. 16 mio. kr. svarende til et kon-

trolprovenu på ca. 6,5 mio. kr.

Projektet har konstateret, at fejlindberetninger i høj grad relaterer sig til skattefri godtgø-

relse, arbejdsgivers stillingtagen til det automatiske befordringsfradrag og beskatning af fri

bil.”

Side 4 af 4