Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1821231_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 2017 - 7037
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 37 af 24. oktober 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Aleksander Bjerrum
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om, hvilke dele af IT-understøtningen af det kommende EU-toldsystem, det såkaldte UCC, der planlægges insourcet til Implementeringscenter for Told og den kommende Toldstyrelse, til skatteministeren
1821231_0002.png
Spørgsmål 37
Ministeren bedes redegøre for, om det kommende IT-toldsystem skal udvikles fra bun-
den, eller om der allerede er standardsystemer til toldbehandling på markedet, som kan
anvendes direkte eller tilrettes til den danske implementering af det nye toldkodeks.
Svar
Med EU’s nye toldkodeks (EUTK) ensartes toldprocesser og krav på tværs af EU, og
toldoplysninger digitaliseres, så de kan benyttes såvel nationalt som mellem medlemslan-
dene. EUTK kræver tilpasning og genudvikling af op til sytten it-systemer i Danmark,
hvilket skal implementeres for at sikre, at dansk erhvervsliv fortsat vil kunne eksportere
varer til lande uden for EU såvel som importere råvarer og halvfabrikata.
I fastlæggelse af udbudsstrategien for systemerne vurderes det, om det er mest fordelag-
tigt at købe standardkomponenter på markedet, videreudvikle eksisterende systemer eller
foretage udvikling af et eller flere systemer. Det er dog forventningen, at der vil være be-
hov for flere løsningskomponenter, idet der ikke på markedet findes én enkelt løsning,
der ved indkøb vil sikre compliance med EUTK. Med andre ord vil der formentlig være
tale om en kombination af videreudvikling, udvikling af systemer og køb af komponenter.
ICT har i løbet af 2017 mobiliseret en programorganisation, der i samarbejde med den
kommende Toldstyrelse skal implementere EUTK. Derudover har ICT afholdt markeds-
dialog, hvor fem leverandører blev inviteret til at indgå i en tættere dialog om implemen-
teringsopgavens kommende leverancer. På den baggrund har ICT gennemført analyser
med henblik på konkretisering af mulige udbudsscenarier.
I første halvdel af 2018 vil ICT have fokus på detaljeret afklaring af juridiske krav i
EUTK samt de administrative implikationer, der opstår som følge af implementeringen.
ICT vil intensivere arbejdet med at afprøve tilgængelige løsninger på markedet og forven-
ter at vælge leverandør ultimo 2018.
Side 2 af 2