SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 369: Spm. om kommentar til præsentationer fra Rockwool Fonden og Dansk byggeri om opgørelsesmetoder for sort arbejde, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

15. maj 2018

J.nr. 2018 - 2749

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 369 af 19. april 2018 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Mads Peter Rostock Jacobsen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 369: Spm. om kommentar til præsentationer fra Rockwool Fonden og Dansk byggeri om opgørelsesmetoder for sort arbejde, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere præsentationerne fra Rockwool Fonden og Dansk byggeri

om opgørelsesmetoder for sort arbejde, jf. SAU alm. del – bilag 181, herunder særligt an-

befalingerne fra Dansk Byggeri.

Svar

For så vidt angår Rockwool Fondens Forskningsenheds (RFF) præsentation, kan jeg hen-

holde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:

”RFF har mange års erfaring med at måle omfanget af sort arbejde og deres undersøgel-

ser er udarbejdet af uafhængige forskere. SKAT følger samme definition af sort arbejde

som RFF,

jf. svar på SAU alm del spm. 298.

Desuden giver RFFs undersøgelser mulighed

for fokuserede kontrolaktioner, da omfanget af sort arbejde kan dekomponeres på bran-

cher, regioner, demografiske forhold m.v.

RFF fremhæver fordele og ulemper ved forskellige metoder til at afdække det sorte ar-

bejde. SKAT er enig i RFFs vurdering af disse.”

For så vidt angår Dansk Byggeris præsentation, kan jeg henholde mig til følgende, som

jeg har modtaget fra SKAT:

”Dansk Byggeri anbefaler bl.a. at kortlægge det økonomiske omfang af virksomhedernes

sorte arbejde ved at kombinere den svenske nationalregnskabsmetode med interviewun-

dersøgelserne fra RFF.

Hertil bemærker SKAT, at SKAT tidligere har anvendt nationalregnskabsmetoden, som

RFF omtaler på side 9 i præsentationen som ”diskrepansmetoder”. Metoden blev i slut-

ningen af 1960’erne og 1970’erne udviklet af Det Økonomiske Råds Sekretariat og Dan-

marks Statistik og sidenhen ajourført og videreudviklet af RFF.

SKAT er imidlertid gået bort fra denne metode. Det skyldes, at dens resultater var for

usikre og kun gav ét tal for omfanget af underdeklaration, som ikke var tilstrækkeligt spe-

cifikt til at prioritere kontrolaktiviteter ud fra.

Nationalregnskabsmetoden, som den tidligere har været anvendt i Danmark, er desuden

ikke anvendelig i forhold til at skelne sort arbejde fra ”almindeligt” skattesnyd. Det er hel-

ler ikke muligt med denne metode at henføre skattesnyd/sort arbejde til hhv. borgere og

virksomheder.

RFF nævner denne problemstilling ved ’indirekte metoder’ på side 12 i præsentationen

med formuleringen ”Resultaterne

kan ikke dekomponeres på branche, typer af unddragelse osv.”

De nævnte svagheder ved metoden er fortsat gældende, og derfor ser SKAT ikke umid-

delbart for nuværende nogen grund til at anvende den som supplement til RFFs undersø-

gelser, sådan som det anbefales af Dansk Byggeri.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 369: Spm. om kommentar til præsentationer fra Rockwool Fonden og Dansk byggeri om opgørelsesmetoder for sort arbejde, til skatteministeren

Dansk Byggeri anbefaler endvidere at fordele virksomhedernes sorte arbejde på alle bran-

cher med målrettede complianceanalyser baseret på flere tilfældige stikprøver end i dag.

Hertil bemærker SKAT, at ved at lave flere og mere målrettede stikprøver af regelefterle-

velsen hos danske virksomheder vil det naturligvis være muligt at nedbryde skattegabet i

en endnu større detaljegrad, end hvad der er muligt på nuværende tidspunkt. Den type

undersøgelse er dog ressourcekrævende at udføre for SKAT og skal sammenholdes med,

hvad ressourcerne alternativt kunne anvendes på af øvrige kontrolaktiviteter.

Ved tilfældige stikprøver pålægges virksomheder, der gerne vil følge reglerne, desuden

omkostninger i forbindelse med selve kontrollen fx ressourcer til at svare på spørgsmål

fra SKAT, evt. inddragelse af revisor m.v.

Omfanget af de nuværende stikprøvestørrelser er valgt ud fra på den ene side hensynet til

at få tilstrækkelig detaljeret viden om skattegabet og dets struktur og på den anden side at

mindske byrderne for de virksomheder, der kontrolleres. Det er således SKATs vurde-

ring, at stikprøvestørrelserne er på et passende niveau.

Ses der på anvendelsen af stikprøver til at måle skattegab i international sammenhæng, er

Danmark et af de lande i verden, der er længst fremme med anvendelsen af denne til-

gang.”

Side 3 af 3