Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1895767_0001.png
Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 172
Offentligt
16. april 2018
J.nr. 2017-56
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 172 af 12. januar 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 355: Spm. om, hvor stort et provenu staten regner med at få ind ved at inddrive moms fra udenlandske netbutikker, til skatteministeren
1895767_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere artiklen ”Skat undlader at opkræve moms for
over en halv
milliard”
bragt i Berlingske den 22. december 2016, hvoraf det
fremgår, at SKAT i næsten
et år ikke har benyttet mulighederne til fulde for at inddrive moms fra udenlandske netbu-
tikker, og at statskassen derfor ifølge en vurdering fra Dansk Erhverv er gået glip af over
en halv milliard kroner.
Svar
Jeg vil gerne indlede med at beklage det sene svar.
Udenlandske netbutikker skal afregne dansk moms, hvis de sælger for mere end 280.000
kr. årligt til danske forbrugere. På grund af svært tilgængelige data kan det være vanskeligt
for SKAT at identificere de relevante virksomheder. SKAT har derfor i 2016 fået hjem-
mel til med Skatterådets tilladelse at indhente betalingsoplysninger fra udenlandske netbu-
tikker via fx Nets. Formålet med hjemlen er at få grundlag for at vurdere, hvorvidt virk-
somhederne er momspligtige i Danmark.
SKAT anmodede i maj og september 2017 Skatterådet om tilladelse til pålæg efter moms-
lovens § 75, stk. 5 og fik disse tilladelser. SKAT vil orientere Skatterådet om status på
forløbet med at indhente betalingsoplysningerne og de foreløbige resultater af momskon-
trollen i 2. kvartal 2018. Herudover har Skatterådet bedt om at blive orienteret, når kon-
trollerne er gået i gang.
At SKAT ikke har anvendt hjemlen tidligere, er ikke ensbetydende med, at de udenland-
ske netbutikker med salg til danske kunder ikke er blevet kontrolleret. Kontrol af inter-
netvirksomheder
herunder udenlandske netbutikker med salg til danske kunder
indgår
i SKATs almindelige prioritering. SKAT har løbende kontrolleret forskellige emner inden
for internethandel, og hidtil er denne kontrol sket ved brug af andre kontrolhjemler og
metoder end den i artiklen nævnte nye hjemmel.
SKAT har yderligere de seneste år også haft øget fokus på danske forbrugeres køb
af punktafgiftspligtige varer via udenlandske netbutikker. SKAT overvåger bl.a. løbende
udenlandske hjemmesider, der sælger punktafgiftspligtige varer, for at kontrollere om
virksomhederne er registreret hos SKAT og afregner afgift.
SKAT har endvidere anmodet de tyske myndigheder om at få udleveret oplysninger om
danske forbrugeres køb af punktafgiftspligtige varer via udenlandske netbutikker. Det
skyldes, at SKAT har identificeret nogle udenlandske netbutikker, som sælger afgiftsplig-
tige varer til danske forbrugere. I den forbindelse skal det afgøres, om enten den uden-
landske netbutik eller de danske forbrugere skal betale afgiften. Oplysningerne fra de
tyske myndigheder skal således bruges til at opgøre et eventuelt krav over for enten de
tyske netbutikker eller de danske forbrugere.
De tyske myndigheder afviste SKATs anmodning i første omgang, og jeg tog der-
for kontakt til den tyske finansminister i 2016 for at bede de tyske myndighe-
der genoverveje SKATs anmodning om at få udleveret oplysningerne. De tyske myndig-
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 355: Spm. om, hvor stort et provenu staten regner med at få ind ved at inddrive moms fra udenlandske netbutikker, til skatteministeren
1895767_0003.png
heder har herefter skrevet til både Skatteministeriet og SKAT og bekræftet, at de ville
genoverveje anmodningen.
Med henblik på at fremskynde denne proces blev der i sommeren 2017 afholdt møde
med repræsentanter fra Udenrigsministeriet og det tyske finansministerium. De tyske
myndigheder har i den forbindelse bekræftet, at de gerne vil bistå de danske myndigheder
inden for rammerne af OECD-aftalen. På den baggrund har de danske myndigheder nu
på ny anmodet de tyske myndigheder om at få udleveret en række oplysninger med hen-
blik på afgiftskontrol. På nuværende tidspunkt afventer de danske myndigheder desværre
fortsat svar på disse anmodninger.
Side 3 af 3