Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1893977_0001.png
15. maj 2018
J.nr. 2018 - 2884
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 354 af 17. april 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Jacob Jensen (V).
Karsten Lauritzen
/ Camilla Christensen
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 354: Spm. om, hvorledes SKAT fremover skal håndtere sager, hvor der anmodes om en ændret ejendomsvurdering, til skatteministeren
1893977_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvorledes SKAT fremover skal håndtere sager, hvor der
anmodes om en ændret ejendomsvurdering, herunder hvad der ligger i, at SKAT ”som
udgangspunkt” ikke foretager nye ordinære ejendomsvurderinger. Derudover bedes mini-
steren svare på, om sager vedrørende ejendomsvurdering skal behandles ens, uanset om
der er en offentlig myndighed, f.eks. en kommune, involveret som part eller ej.
Svar
De almindelige ejendomsvurderinger har siden 2013 været suspenderet blandt andet på
baggrund af kritik fra Rigsrevisionen. Der er således ikke foretaget nye ordinære ejen-
domsvurderinger, idet henholdsvis 2011-vurdering (ejerboliger) og 2012-vurdering (er-
hvervsejendomme mv.) er videreført som grundlag for opkrævningen af ejendomsskat-
terne.
Videreførelsen af ejendomsvurderingerne gælder frem til, at det nye ejendomsvurderings-
system kan tages i brug og der kan foretages nye og mere retvisende ejendomsvurderinger
efter reglerne i ejendomsvurderingsloven hvert andet år.
Der foretages dog stadig såkaldte årsomvurderinger for at sikre, at alle ejendomme har en
ejendomsvurdering, der kan danne grundlag for beskatningen. Omvurderinger foretages
eksempelvis for nybyggede ejendomme, ejendomme, hvor grundarealet har ændret sig
(frasalg, tilkøb og ekspropriation), ved ændrede planforhold eller for ejendomme, der har
ændret anvendelse. Endvidere foretages der fortsat ansættelser som følge af genoptagel-
ser, hvis der fx er konstateret fejl i BBR e.l., der har ført til, at vurderingen er foretaget på
et forkert grundlag.
Herudover vil der også være ejendomme – typisk offentligt ejede – der har været undtaget
fra vurdering, men som følge af eksempelvis ændrede planforhold har fået en ny vurde-
ring. Det kan efter reglerne i den tidligere vurderingslov eksempelvis være tilfældet ved
udvikling af havneområder til boligformål.
Hvis der for en ejendom findes en årsomvurdering eller en anden ansættelse, der er se-
nere end 2011/2012-vurderingen, er det denne, som danner grundlag for opkrævningen
af ejendomsskatter.
Der vil kunne klages over de videreførte vurderinger på samme tidspunkt, som der vil
kunne klages over de nye ejendomsvurderinger fortaget efter reglerne i ejendomsvurde-
ringsloven. Endvidere er der etableret en tilbagebetalingsordning, der skal sikre, at bolig-
ejere, der har betalt skat af en vurdering, der var for høj, automatisk får penge tilbage.
Ejendomme ejet af en offentlig myndighed skal behandles efter de samme regler, som be-
skrevet ovenfor, idet sådanne ejendomme dog – som det fremgår og er besluttet af et
flertal i Folketinget – i visse tilfælde fx kan være undtaget fra vurdering.
Side 2 af 2