SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 351: Spm. om at oplyse den reale marginalbeskatning (hvor der tages højde for den modregning i pensionstillægget), som opspareren vil opleve efter Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

9. maj 2018

J.nr. 2018-2724

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 351 af 11. april 2018 (alm. del). Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 351: Spm. om at oplyse den reale marginalbeskatning (hvor der tages højde for den modregning i pensionstillægget), som opspareren vil opleve efter Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren oplyser i en række svar på lovforslag nr. L 16 om vilkårene for indbetalinger til

forskellige pensionsopsparinger, at det ikke giver ”et retvisende billede alene at inddrage

vilkårene på indbetalingstidspunktet” (spm. 5 til L 16). I forlængelse heraf bedes ministe-

ren oplyse den reale marginalbeskatning (hvor der tages højde for den modregning i pen-

sionstillægget), som opspareren vil opleve efter ”Aftale om lavere skat på arbejdsind-

komst og større fradrag for pensionsindbetalinger”. Svaret bedes oplyst i en figur, hvor

der på førsteaksen angives bruttoindkomsten og på andenaksen angives den marginal

skatteprocent. Svaret bedes oplyst for et bruttoindkomstinterval på 200.000 kr. –

1.000.000 kr. Det skal ligges til grund, at pensionsopspareren har mindre end 15 år til

pensionsalderen, og at pensionsbidraget er 12 pct. som det er tilfældet på industriens

overenskomst.

Svar

Med samme tilgang som anvendt i notatet

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved

omlægning til aldersopsparing under nye lofter – typeeksempler

, kan pensionsformuen og den reale

effektive afkastbeskatning af marginale fradragsberettigede pensionsindbetalinger opgøres

på baggrund af stiliserede personer med en bidragsprocent på 12 og med konstante (set i

forhold til den generelle lønudvikling) årlige indkomster mellem 200.000 og 1.000.000 kr.

For en beskrivelse af den reale effektive beskatning af marginale fradragsberettigede pen-

sionsindbetalinger og virkninger af gældende regler henvises til svar på SAU alm. del

spørgsmål 165 (2017-18).

Det bemærkes, at beregninger af den reale effektive afkastbeskatning af marginale fra-

dragsberettigede pensionsindbetalinger er følsom over for de anvendte forudsætninger fx

antal år til folkepensionsalderen og bidragsprocenten til pensionsordninger samt det for-

udsatte nominelle afkast. Beregninger af den reale effektive afkastskat af marginale fra-

dragsberettigede pensionsindbetalinger er baseret på, at afkastet af pensionsopsparingen

svarer til en forudsat nominel obligationsrente på 4,5 pct. Hvis det fx indregnes, at afkast

af aktier typisk overstiger afkastet af obligationer, kan det bidrage til et højere forudsat

pensionsafkast. Et højere gennemsnitligt pensionsafkast vil medføre, at de reale effektive

afkastskatter reduceres i forhold til de nedenfor anførte effektive skattesatser.

Det skal understreges, at de forespurgte beregninger i svaret ikke giver et fyldestgørende

billede af virkninger af

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbe-

talinger

på tilskyndelsen til pensionsopsparing for forskellige grupper af beskæftigede. Det

skyldes, at beregningerne kun er beregningseksempler på mulige sammenhænge mellem

lønindkomster på et givet alderstrin og reale effektive afkastskatter på pensionsopsparing,

der kan gælde, hvis bidragsprocenten til pensionsordninger er identisk for alle indkomst-

grupper og netop udgør 12 pct.

Hvis der fx alternativt tages udgangspunkt i et pensionsbidrag på 17 procent vil ind-

komstintervallerne for pensionsfradrag og aftrapningen af pensionstillægget blive væsent-

ligt lavere end de indkomstintervaller, der beskrives i det efterfølgende. Personer, der be-

https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2017/06/ny-alderspension-kan-give-pensionister-op-til-12000-kr-mere-

om-aaret

Side 2 af 4

taler topskat i den erhvervsaktive alder, skal fx betale væsentligt mere end 12 pct. af ind-

komsten til pensionsordninger, hvis de vil opretholde en omtrent uændret disponibel ind-

komst efter pensionstidspunktet

En lavere real effektiv afkastskat af marginale fradragsberettigede pensionsindbetalinger

siger desuden ikke noget om, hvorvidt en person samlet set stilles bedre eller værre, men

siger kun, at den effektive beskatning af den marginale pensionsindbetaling er lavere.

Med

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger

indføres et

ligningsmæssigt fradrag for indbetalinger til fradragsberettigede pensionsindbetalinger (ef-

ter arbejdsmarkedsbidrag) op til en øvre grænse på 70.000 kr. Frem til det 15. indkomstår

før egen folkepensionsalder udgør fradraget 12 pct. af indbetalingerne, hvorefter det ud-

gør 32 pct. I aftalen indgår også en udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradraget til

at omfatte fradragsberettigede pensionsindbetalinger, hvilket fjerner den nuværende dis-

krimination mod pensionsindbetalinger for personer med relativt lav indkomst.

Det stiliserede regneeksempel viser, at

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag

for pensionsindbetalinger

bidrager til at nedbringe de reale effektive afkastskatter på fradrags-

berettiget pensionsopsparing,

jf. figur 1.

Det bemærkes, at gældende regler er beregnet

uden anvendelse af aldersopsparing, mens omlægning til aldersopsparing under de nye

lofter er indregnet i eksemplerne med skatteaftalen, på samme måde som i svar på SAU

alm. del spørgsmål 165 (2017-18). For en isoleret virkning af skatteaftalen for ikke-tops-

katteydere kan henvises til analysen

Tilskyndelse til pensionsopsparing

Figur 1. Eksempel på real effektiv afkastskat af marginale fradrags- og bortseelsesberettigede pen-

sionsindbetalinger foretaget 15 år før folkepensionsalderen ved en bidragsprocent på 12

Pct.

100

Pct.

100

-20

-40

200.000

400.000

600.000

800.000

-20

-40

1.000.000

Bruttoindkomst ekskl. pensionsindbetalinger som erhvervsaktiv uden omlægning til aldersopsparing

Gældende regler, ingen anvendelse af aldersopsparing

Inkl. alderopsparing, udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradrag og pensionsfradrag

Anm. Opgjort v ia intern rente. Inkl. f olkepensionens pensionstillæg og den supplerende pensionsy delse (ældrechecken)

Der er beregningsteknisk set bort f ra boligstøtte og andre indkomstaf hængige y delser på ind- og udbetalingstidspunktet.

Der er anv endt 2025-regler i 2018-niv eau.

Kilde: Egne beregninger.

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden,

Finansministeriet, juni 2017, indeholder analyser af faktiske sammenhænge mellem

indkomster og indbetalingsprocenter til pensionsordninger samt analyser af fremtidige pensionisters forventede indkomst-

forhold, herunder sammenhængen mellem uddannelsesniveau og efterfølgende modtagelse af folkepensionens pensions-

tillæg.

https://www.fm.dk/oekonomi-og-tal/oekonomisk-analyse/2018/tilskyndelsen-til-pensionsopsparing

Side 3 af 4

Såfremt der omlægges til aldersopsparing under de nye lofter (idet de disponible indkom-

ster efter indbetaling til aldersopsparing i arbejdslivet er upåvirket), reduceres de udbeta-

linger, som giver anledning til aftrapning af den supplerende pensionsydelse (ældre-

checken) og pensionstillægget. Det er derfor i eksemplet først ved lønindkomster over ca.

270.000 kr., at den supplerende pensionsydelse er fuldt aftrappet, og hvor aftrapningen af

pensionstillægget begynder.

Ved lønindkomster herunder udgør den reale effektive afkastskat som udgangspunkt ca.

73 pct. Det skyldes dels pensionsfradraget, dels at den lidt kraftigere aftrapning af den

supplerende pensionsydelse modsvares af udvidelsen af grundlaget for beskæftigelsesfra-

draget til også at omfatte fradragsberettigede pensionsindbetalinger. Det skal understre-

ges, at stigningen afspejler, at HK’eren på mindsteløn, efter omlægning til aldersopspa-

ring, nu modtager delvist aftrappet supplerende pensionsydelse og fuldt pensionstillæg.

HK’eren på mindsteløn stilles altså bedre.

Ved lønindkomster over 270.000 kr. begynder aftrapningen af pensionstillægget, der er

lidt lavere end den forudgående aftrapning af den supplerende pensionsydelse. Det med-

fører en reduktion af den reale effektive afkastskat til ca. 67 pct.

Omlægningen til aldersopsparing indebærer en lidt højere personlig indkomst: Det med-

fører en fremrykning af det lønindkomstinterval, hvor indbetalingerne kan fradrages i

grundlaget for topskat, og hvori den reale effektive afkastskat dermed falder til ca. 8 pct.

I eksemplet vil en lønindkomst på ca. 695.000 kr. medføre, at der ikke længere opnås pen-

sionsfradrag for marginale pensionsindbetalinger. Det betyder, at den reale effektive af-

kastskat stiger til ca. 42 pct.

Da aftrapningen af pensionstillægget ved omlægningen til aldersopsparing begynder ved

højere indkomster, er det derfor også først fuldt aftrappet ved lønindkomster over 1 mio.

kr.

Side 4 af 4