Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1892152_0001.png
9. maj 2018
J.nr. 2018-2723
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 350 af 11. april 2018 (alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om at oplyse den reale marginalbeskatning (hvor der tages højde for den modregning i pensionstillægget), som opspareren vil opleve efter Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, til skatteministeren
1892152_0002.png
Spørgsmål
Ministeren oplyser i en række svar på lovforslag nr. L 16 om vilkårene for indbetalinger til
forskellige pensionsopsparinger, at det ikke giver »et retvisende billede alene at inddrage
vilkårene på indbetalingstidspunktet« (spm. 5 til L 16). I forlængelse heraf bedes ministe-
ren oplyse den reale marginalbeskatning (hvor der tages højde for den modregning i pen-
sionstillægget), som opspareren vil opleve efter ”Aftale om lavere skat på arbejdsind-
komst og større fradrag for pensionsindbetalinger”. Svaret bedes oplyst i fire figurer for
følgende familietyper: HK mindsteløn, LO-ansat, funktionær og direktør. På førsteaksen
angives den marginale skatteprocent og på andenaksen angives årene til folkepensionsal-
deren. Det skal lægges til grund, at pensionsopspareren har et pensionsbidrag på 12 pct.,
som det er tilfældet på industriens overenskomst.
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at beregninger af den reale effektive afkastbeskatning af
marginale fradragsberettigede pensionsindbetalinger er følsomme over for de anvendte
forudsætninger fx antal år til folkepensionsalderen og bidragsprocenten til pensionsord-
ninger samt det forudsatte nominelle afkast. Beregninger af den reale effektive afkastskat
af marginale fradragsberettigede pensionsindbetalinger er baseret på, at afkastet af pensi-
onsopsparingen svarer til en forudsat nominel obligationsrente på 4,5 pct. Hvis det fx
indregnes, at afkast af aktier typisk overstiger afkastet af obligationer, kan det bidrage til
et højere forudsat pensionsafkast. Et højere gennemsnitligt pensionsafkast vil medføre, at
de reale effektive afkastskatter reduceres i forhold til de nedenfor anførte effektive skatte-
satser.
Det skal understreges, at de forespurgte beregninger i svaret ikke giver et fyldestgørende
billede af virkninger af
Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbe-
talinger
på tilskyndelsen til pensionsopsparing for forskellige grupper af beskæftigede. Det
skyldes, at beregningerne kun er beregningseksempler på mulige sammenhænge mellem
lønindkomster på et givet alderstrin og reale effektive afkastskatter på pensionssparingen,
der kan gælde, hvis bidragsprocenten til pensionsordninger er identisk for alle indkomst-
grupper og netop udgør 12 pct.
Hvis der fx alternativt tages udgangspunkt i et pensionsbidrag på 17 procent vil ind-
komstintervallerne for pensionsfradrag og aftrapningen af pensionstillægget blive væsent-
ligt lavere end de indkomstintervaller, der beskrives i det efterfølgende. Personer, der be-
taler topskat i den erhvervsaktive alder, skal fx betale væsentligt mere end 12 pct. af ind-
komsten til pensionsordninger, hvis de vil opretholde en omtrent uændret disponibel ind-
komst efter pensionstidspunktet
1
.
En lavere real effektiv afkastskat af marginale fradragsberettigede pensionsindbetalinger
siger desuden ikke noget om, hvorvidt en person samlet set stilles bedre eller værre, men
siger kun, at den effektive beskatning af den marginale pensionsindbetaling er lavere.
1
Det danske pensionssystem nu og i fremtiden,
Finansministeriet, juni 2017, indeholder analyser af faktiske sammenhænge mellem
indkomster og indbetalingsprocenter til pensionsordninger samt analyser af fremtidige pensionisters forventede indkomst-
forhold, herunder sammenhængen mellem uddannelsesniveau og efterfølgende modtagelse af folkepensionens pensions-
tillæg.
Side 2 af 5
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om at oplyse den reale marginalbeskatning (hvor der tages højde for den modregning i pensionstillægget), som opspareren vil opleve efter Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, til skatteministeren
1892152_0003.png
Figurerne i dette svar skal ses i sammenhæng med figuren i svaret på SAU alm. del
spørgsmål 351 (2017-18), da beregningsforudsætningerne (herunder fradragssats og øvre
grænse for pensionsfradraget) er identiske. I svaret på SAU alm. del spørgsmål 351 (2017-
18) kan der også findes uddybende forklaringer af de sammensatte marginalprocenter på
hhv. ind- og udbetalingstidspunktet i de relevante indkomstintervaller.
HK’er på mindsteløn
Med de i spørgsmålet indlagte forudsætninger bidrager
Aftale om lavere skat på arbejdsind-
komst og større fradrag for pensionsindbetalinger
til at reducere HK’erens reale effektive afkast-
skat af marginale fradragsberettigede pensionsindbetalinger, der foretages i alle år indtil 5
år før folkepensionsalderen,
jf. figur 1.
Figur 1. Eksempel på real effektiv afkastskat af marginale fradrags- og bortseelsesberettigede pen-
sionsindbetalinger for en HK’er på mindsteløn med en bidragsprocent på 12
Pct.
Pct.
160
140
160
140
120
100
120
100
80
60
80
60
40
20
40
20
0
42 40 38 36 34 32 30 28 26 24 22 20 18 16 14 12 10
År til folkepensionsalderen
Gældende regler, ingen anvendelse af aldersopsparing
8
6
0
Inkl. alderopsparing, udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradrag og pensionsfradrag
Anm. Opgjort v ia intern rente. Inkl. f olkepensionens pensionstillæg og den supplerende pensionsy delse (ældrechecken).
Der er beregningsteknisk set bort f ra boligstøtte og andre indkomstaf hængige y delser på ind- og udbetalingstidspunktet.
2025-regler i 2018-niv eau.
Kilde: Egne beregninger.
Omlægningen fra fradragsberettigede arbejdsmarkedspensioner til aldersopsparing under
de nye lofter indebærer en reduktion af de udbetalinger, som giver anledning til aftrapning
af den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og pensionstillægget. Det er derfor
først ved lønindkomster over 270.000 kr., at den supplerende pensionsydelse er fuldt af-
trappet, og hvor aftrapningen af pensionstillægget begynder.
Da aftrapningen af den supplerende pensionsydelse er lidt kraftigere end aftrapningen af
pensionstillægget, indebærer omlægningen for HK’eren isoleret set en forøgelse af den re-
ale effektive afkastskat af marginale fradragsberettigede pensionsindbetalinger i alle år, jf.
svaret på SAU alm. del spørgsmål 351 (2017-18). Det skal understreges, at stigningen af-
spejler, at HK’eren på mindsteløn, efter omlægning til aldersopsparing, nu modtager en
delvist aftrappet supplerende pensionsydelse og fuldt pensionstillæg. HK’eren på mind-
steløn stilles altså bedre.
Side 3 af 5
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om at oplyse den reale marginalbeskatning (hvor der tages højde for den modregning i pensionstillægget), som opspareren vil opleve efter Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, til skatteministeren
1892152_0004.png
For HK’eren vil udvidelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradraget til også at omfatte
fradragsberettigede pensionsindbetalinger imidlertid indebære en reduktion af den reale
effektive afkastskat af marginale fradragsberettigede pensionsindbetalinger i alle år.
Pensionsfradraget som udgør 12/32 pct. for fradragsberettigede indbetalinger op til
70.000 kr. foretaget med mere/mindre end 15 år til folkepensionsalderen, bidrager også
til en samlet reduktion af den reale effektive afkastskat af de marginale fradragsberettigede
pensionsindbetalinger.
LO’er og funktionær
Med de i spørgsmålet indlagte forudsætninger reduceres også LO’erens og funktionærens
reale effektive afkastskat af marginale fradragsberettigede pensionsindbetalinger foretaget
i alle år indtil 5 år før folkepensionsalderen,
jf. figur 2.
Reduktionen for LO’eren og funktionæren er ens, da begge familietyper er i indkomstin-
tervallet, hvor de opnår det maksimale beskæftigelsesfradrag, men ikke kan fradrage de
marginale pensionsindbetalinger i grundlaget for topskatten.
Reduktionen af den reale effektive afkastskat skyldes pensionsfradraget, som i eksemplet
udgør 12/32 pct. for fradragsberettigede indbetalinger op til 70.000 kr. foretaget med
mere/mindre end 15 år til folkepensionsalderen.
Figur 2. Eksempel på real effektiv afkastskat af marginale fradrags- og bortseelsesberettigede pen-
sionsindbetalinger for en LO’er og en funktionær med en bidragsprocent på 12
Pct.
140
120
100
80
Pct.
140
120
100
80
60
40
20
60
40
20
0
42 40 38 36 34 32 30 28 26 24 22 20 18 16 14 12 10
År til folkepensionsalderen
Gældende regler, ingen anvendelse af aldersopsparing
8
6
0
Inkl. alderopsparing, udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradrag og pensionsfradrag
Anm. Opgjort v ia intern rente. Inkl. f olkepensionens pensionstillæg og den supplerende pensionsy delse (ældrechecken).
Der er beregningsteknisk set bort f ra boligstøtte og andre indkomstaf hængige y delser på ind- og udbetalingstidspunktet.
2025-regler i 2018-niv eau.
Kilde: Egne beregninger.
Direktør
Med de i spørgsmålet indlagte forudsætninger forhøjes direktørens reale effektive afkast-
skat på marginale fradragsberettigede pensionsindbetalinger foretaget i alle år indtil 5 år
før folkepensionsalderen,
jf. figur 3.
Side 4 af 5
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om at oplyse den reale marginalbeskatning (hvor der tages højde for den modregning i pensionstillægget), som opspareren vil opleve efter Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, til skatteministeren
1892152_0005.png
Det skyldes bl.a., at direktørens marginale pensionsindbetalinger ikke giver anledning til
pensionsfradrag. Derudover indebærer de forespurgte beregningsforudsætninger, at de
marginale pensionsudbetalinger er omfattet af aftrapningen af pensionstillægget, når en
del af pensionsindbetalingerne omlægges til aldersopsparing. Det medfører, at den sam-
mensatte marginalprocent på udbetalingstidspunktet er knap 20 pct.-point højere med
Af-
tale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger
end ved gældende
regler uden anvendelse af aldersopsparing. Det bidrager til en markant forøgelse af den
reale effektive afkastskat i forhold til gældende regler.
Figur 3. Eksempel på real effektiv afkastskat af marginale fradrags- og bortseelsesberettigede pen-
sionsindbetalinger for en direktør med en bidragsprocent på 12
Pct.
60
40
Pct.
60
40
20
0
-20
20
0
-20
-40
-60
-80
-40
-60
-80
42 40 38 36 34 32 30 28 26 24 22 20 18 16 14 12 10
År til folkepensionsalderen
Gældende regler, ingen anvendelse af aldersopsparing
8
6
Inkl. alderopsparing, udvidelse af grundlaget for beskæftigelsesfradrag og pensionsfradrag
Anm. Opgjort v ia intern rente. Inkl. f olkepensionens pensionstillæg og den supplerende pensionsy delse (ældrechecken).
Der er beregningsteknisk set bort f ra boligstøtte og andre indkomstaf hængige y delser på ind- og udbetalingstidspunktet.
2025-regler i 2018-niv eau.
Kilde: Egne beregninger.
Side 5 af 5