SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 346: Spm. om at redegøre for den svenske skovkontoordning, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2017-18

SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 311

Offentligt

11. april 2018

J.nr. 2018-1874

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 311 af 14. marts 2018 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 346: Spm. om at redegøre for den svenske skovkontoordning, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. marts 2018 fra Dansk Skovforening

vedrørende foretræde om etablering af en skovkontoordning, jf. SAU alm. del – bilag

145.

Svar

Dansk Skovforening har udarbejdet et forslag til en særlig beskatningsordning for skov-

bruget. Skovkontoordningen ligner i store træk den eksisterende virksomhedsordning,

men er gunstigere.

Der er ikke tvivl om, at skovbruget er en vigtig del af dansk erhvervsliv, og at erhvervet

har brug for regler, der understøtter dets virksomhed. Det er dog min opfattelse, at de

gældende regler allerede indeholder gunstige vilkår – også for skovbruget. Virksomheds-

ordningen giver netop den fleksibilitet, som skovbruget har brug for.

Jeg finder ikke, at der er grundlag for at gennemføre en ny form for virksomhedsordning,

der særligt er målrettet skovbruget.

Virksomhedsordningen giver personligt ejede virksomheder adgang til at opspare over-

skud mod betaling af en foreløbig virksomhedsskat på 22 pct., svarende til selskabsskatte-

satsen.

Det er herved muligt at foretage indkomstudjævning, så erhvervsdrivende ikke bliver hår-

dere beskattet af svingende indtægter, end hvis indkomsten havde været jævnt fordelt,

som ved fx lønindkomst. Den foreløbige, lave beskatning giver endvidere mulighed for,

at en større del af virksomhedens overskud kan reinvesteres i driften, da den høje margi-

nalskat først skal afregnes, når midlerne hæves til privatforbrug.

Når overskuddet hæves til privatforbrug, skal det beskattes som personlig indkomst, og

den allerede afregnede virksomhedsskat godskrives. Får virksomheden efterfølgende et

underskud, kan det modregnes i tidligere opsparet overskud, og den allerede afregnede

virksomhedsskat udbetales til den erhvervsdrivende via årsopgørelsen. Herudover giver

ordningen bl.a. fuld fradragsværdi for erhvervsmæssige renteudgifter.

Den af Dansk Skovforening foreslåede skovkontoordning adskiller sig alene fra virksom-

hedsordningen ved, at skovbruget fritages for den foreløbig beskatning på 22 pct. Herved

vil den foreslåede ordning reelt give en skattefri opsparingsadgang, hvor beskatning først

sker, hvis midlerne tages ud til privatforbrug.

Flere rapporter, bl.a. ”Analyse af udvalgte rammevilkår i skovbruget”, Københavns Uni-

versitet (2014), konkluderer, at en skovkonto kun i særlige tilfælde vil indebære samfunds-

økonomiske gevinster i forhold til gældende regler. Der lægges vægt på, at det kun er be-

stemte former for skovbrug, som er særligt afhængige af indkomstudjævning, og at virk-

somhedsordningen allerede i dag giver fuld mulighed for udjævning af indkomsten.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 346: Spm. om at redegøre for den svenske skovkontoordning, til skatteministeren

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at særordninger for specifikke erhverv, som fx

særlige muligheder for at kunne udskyde beskatning af en realiseret indkomst, ikke nød-

vendigvis er vejen frem. Dette vil indebære forvridninger af investeringssammensætnin-

gen med deraf følgende samfundsøkonomiske tab, og begrænse råderummet til generelle

lempelser for fx erhvervslivet. Derudover vil særordninger for skovbruget kunne skabe et

pres fra andre brancher. Særregler for en bestemt sektor vil desuden være selektive, vil

kunne udgøre statsstøtte og skal derfor overholde EU’s regler om statsstøtte. Der ses ikke

umiddelbart at være grundlag for, at en særordning for skovbrug vil kunne godkendes.

Skatteministeriet har ikke beregnet de provenumæssige konsekvenser ved en skovkonto-

ordning, men det kan bemærkes, at den yderligere adgang til skatteudskydelse vil medføre

et finansieringsbehov.

Side 3 af 3