SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om at beregne, hvordan den økonomiske virkning ville være, hvis man i stedet for at beskære personfradraget hævede bundskatten m.v., til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

4. juni 2018

J.nr. 2018 - 2542

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 336 af 21. marts 2018 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om at beregne, hvordan den økonomiske virkning ville være, hvis man i stedet for at beskære personfradraget hævede bundskatten m.v., til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes efter samme model som fremgår af ”Faktaark –

virkning for familiety-

per” opgøre virkningen for følgende typer både for enlige og

for par:

a) Kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden børn

b) Kontanthjælpsmodtagere under 30 år med børn

c) Kontanthjælpsmodtagere over 30 år uden børn

d) Kontanthjælpsmodtagere over 30 år med børn

e) SU-modtagere (for par medtages to SU-modtagere)

f) Dagpengemodtagere på maksimal sats

g) Højtlønnet med lønindkomst på 600.000 kr. før skat

h) Højtlønnet med lønindkomst på 1.000.000 kr. før skat

Ministeren bedes derudover for samtlige typer nævnt under punkt a-h samt for de i fakta-

arket præsenterede typer og både for enlige og par beregne, hvordan den økonomiske

virkning ville være, hvis man i stedet for at beskære personfradraget hævede bundskatten.

Endelig bedes ministeren foretage denne beregning både inklusiv de planlagte besparelser

i DR og i en beregning, hvor DR ikke udsættes for de fremlagte besparelser.

Svar

Med aftalen mellem Dansk Folkeparti og regeringen om de økonomiske rammer for for-

handlinger om en ny mediepolitisk aftale fra 2019 og frem afskaffes medielicensen, per-

sonfradraget mindrereguleres svarende til en reduktion på 2.900 kr., der indføres en skat-

tepligtig mediecheck til pensionister med en tillægsprocent på 100, og der gennemføres en

besparelse på DR på 20 pct. over 5 år.

Omlægningen indebærer en lempelse på 1.242 kr. for enlige (628 kr. ved nedsat licens) og

på 166 kr. for par (118 kr. ved nedsat licens),

jf. tabel 2 nedenfor.

Husstande der ikke betaler licens (sortseere), samt husstande med hjemmeboende børn

over 18 år med indkomst over personfradraget taber på omlægningen

–

for enlige dog

først ved mere end ét hjemmeboende barn over 18 år med indkomst over personfradra-

get.

Bundskattefinansiering ved forudsat besparelse på DR

Den indgåede aftale inklusive de forudsatte besparelser på DR indebærer et finansierings-

behov på godt 3,9 mia. kr. opgjort efter tilbageløb og adfærd, hvilket kan opfyldes gen-

nem den aftalte reduktion af personfradraget med 2.900 kr. For at realisere det samme

merprovenu ved en højere bundskat, vil bundskattesatsen skulle forhøjes med 0,48 pct.-

point.

Det bemærkes imidlertid, at en højere bundskattesats indebærer en negativ arbejdsud-

budsvirkning, mens et lavere personfradrag isoleret set har en positiv arbejdsudbudsvirk-

ning. Den samlede forskel i arbejdsudbudsvirkning mellem de to finansieringsformer sva-

rer til en reduktion af arbejdsudbuddet med ca. 2.500 fuldtidspersoner,

jf. tabel 1.

Den

heraf afledte dynamiske provenuvirkning på de offentlige finanser skærper kravet til stør-

relsen af bundskattestigningen.

Side 2 af 5

Tabel 1. Provenu- og arbejdsudbudsvirkning ved finansiering af DR over finansloven

Finansiering gennem ændret

Personfradrag

Bundskat

Mia. kr.

Umiddelbar provenuvirkning

Provenuvirkning efter tilbageløb

Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd

4,9

3,7

3,9

5,7

4,3

4,0

Personer

Arbejdsudbudsvirkning

+1.100

-1.400

-2.500

0,8

0,6

0,0

Forskel

Anm.: Personfradraget nedsættes i modellen med 2.900 kr. Modellen med højere bundskat indebærer en forhøjelse på

0,48 pct.-point, hvor der forudsættes en parallel forhøjelse af det skrå skatteloft. Forskellen i provenu efter tilbageløb

og adfærd for de to modeller fremkommer som følge af afrunding og er således udtryk for en mindre difference.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Konkret skal bundskatten øges svarende til et umiddelbart merprovenu på 5,7 mia. kr.,

dvs. med omkring 0,8 mia. kr. mere end den umiddelbare provenuvirkning af en nedsæt-

telse af personfradraget, for at opnå den samme provenuvirkning på ca. 3,9 mia. kr. efter

tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1.

Idet det er den umiddelbare provenuvirkning af finansieringen, der indgår i de disponible

indkomster, bliver den umiddelbare lempelse ved omlægningen for befolkningen som

helhed dermed også ca. 0,8 mia. kr. mindre ved bundskattefinansiering end ved person-

fradragsfinansiering.

Omlægningen med personfradragsfinansiering sigter efter at afspejle den nuværende ind-

komstprofil for licensbetaling (et fast kronebeløb), dog således at den nuværende gevinst

ved at være to om licensen for parfamilier fjernes. Ved bundskattefinansiering giver finan-

siering af DR, ud over fjernelse af forskelsbehandlingen mellem enlige og par, en ny for-

delingsprofil i forhold til gældende regler.

Enlige med en personlig indkomst over ca. 275.000 kr. vil være bedre stillet ved person-

fradragsfinansiering end ved bundskattefinansiering. Er den personlige indkomst over

535.000 kr., vil omlægningen med bundskattefinansiering indebære et tab.

Ved bundskattefinansiering bliver lempelsen mindre for LO-arbejderen og funktionæren,

mens den bliver større for pensionisterne (med mindre de har private pensionsudbetalin-

ger over et vist niveau). For LO-arbejderen falder lempelsen således fra 1.242 kr. årligt til

983 kr. årligt og for funktionæren reduceres lempelsen med knap 1.000 kr. fra 1.242 kr.

årligt til 267 kr. årligt,

jf. tabel 2.

Enlige og par, der modtager overførselsindkomster som kontanthjælp, SU eller dagpenge

får en større lempelse ved bundskattefinansiering. I modsætning taber LO-parret samlet

set ved omlægning til bundskattefinansiering knap 400 kr. årligt. For det højtlønnede par

med to indkomster på 1 mio. kr. før skat indebærer omlægningen en reduktion af rådig-

hedsbeløbet på ca. 6.000 kr. årligt.

Side 3 af 5

Bundskattefinansiering uden 20 pct. besparelse på DR

Såfremt besparelsen på DR på 20 pct. over fem år ikke gennemføres, øges finansierings-

behovet for modellen med godt �½ mia. kr. til i alt ca. 4,4 mia. kr. efter tilbageløb og ad-

færd.

Hvis dette skal finansieres gennem højere bundskat, vil det i givet fald kræve en

forhøjelse af bundskattesatsen med 0,54 pct.-point.

En sådan forhøjelse af bundskattesatsen vil yderligere forværre den negative arbejdsud-

budsvirkning svarende til ca. 200 fuldtidspersoner set i forhold til en forhøjelse af bund-

skattesatsen med 0,48 pct.-point. Det vil samtidig indebære en forøgelse af det umiddel-

bare merprovenu fra højere bundskat med 0,7 mia. kr. til i alt 6,4 mia. kr., hvilket betyder

at husholdningernes samlede gevinst ved omlægningen reduceres tilsvarende.

En yderligere forhøjelse af bundskattesatsen med 0,06 pct.-point fra 0,48 til 0,54 pct.-po-

int vil reducere gevinsten ved omlægningen for samtlige familietyper,

jf. tabel 2.

Samtidig

vil enlige med en personlig indkomst over 480.000 kr. nu opleve et tab ved omlægningen.

Enlige og par, der modtager overførselsindkomster, står dog stadig til en umiddelbart

større lempelse ved bundskattefinansiering end personfradragsfinansiering, selv hvis be-

sparelsen på DR på 20 pct. ikke gennemføres. Par med to lønindkomster, som fx LO-

parret, vil dog stå som tabere med en endnu større reduktion af rådighedsbeløbet.

Det er forudsat, at puljerne til medieinitiativer og forbedring af pensionisternes rådighedsbeløb, der kommer fra besparel-

serne på DR, ikke udmøntes i fravær af disse besparelser.

Side 4 af 5

Tabel 2. Årlig gevinst ved omlægning af finansiering af DR for udvalgte familietyper ved alternativ

finansiering med og uden 20 pct. besparelse på DR, 2025 i 2018-niveau

Finansiering gennem ændret

Besparelse på DR

Enlige

LO-arbejder

Funktionær

Pensionist uden nedsat licens

Pensionist med nedsat licens

a) Kontanthjælpsmodtager under 30 år uden børn

b) Kontanthjælpsmodtager under 30 år med børn

c) Kontanthjælpsmodtager over 30 år uden børn

d) Kontanthjælpsmodtager over 30 år med børn

e) SU-modtager

f) Dagpengemodtager på maksimal sats

g) Højtlønnet med lønindkomst på 600.000 kr. før skat

h) Højtlønnet med lønindkomst på 1.000.000 kr. før skat

1.242

628

1.242

983

267

1.380

1.117

2.166

1.737

1.943

1.737

1.587

1.553

-81

-1.847

813

1.259

1.040

2.143

1.661

1.893

1.661

1.493

1.454

-384

-2.371

Personfradrag Bundskat

20 pct.

Bundskat

0 pct.

Par

LO-par

Funktionærpar

Pensionistpar uden nedsat licens

Pensionistpar med nedsat licens

a) Kontanthjælpsmodtagerpar under 30 år uden børn

b) Kontanthjælpsmodtagerpar under 30 år med børn

c) Kontanthjælpsmodtagerpar over 30 år uden børn

d) Kontanthjælpsmodtagerpar over 30 år med børn

e) SU-modtagerpar

f) Dagpengemodtagerpar på maksimal sats

g) Højtlønnet par med lønindkomst på 600.000 kr. før skat

h) Højtlønnet par med lønindkomst på 1.000.000 kr. før skat

166

118

166

-376

-1.808

810

1.461

1.988

1.131

1.543

1.131

831

763

-2.505

-6.037

-715

-2.326

618

1.357

1.944

979

1.443

979

642

565

-3.111

-7.085

Anm.: Regnet med udgangspunkt i en kommune- og kirkeskatteprocent på 37,96. I parfamilierne er kun den ene medlem af

Folkekirken, og den anden har derfor en lidt lavere skatteprocent på 37,09.

Den enlige pensionist uden nedsat licens forudsættes at have en privat pensionsudbetaling på 100.000 kr.

For pensionistparret uden nedsat licens forudsættes en privat pensionsudbetaling på 200.000 kr. for parret tilsam-

men.

Kontanthjælpsmodtagerne forudsættes ikke at være omfattet af 225-timersreglen.

SU-modtagerne er udeboende og forudsættes at have lønindkomst op til grænsen for fribeløbet.

Kilde: Egne beregninger pba. Økonomi- og Indenrigsministeriets Familietypemodel.

Side 5 af 5