Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1915461_0001.png
22. juni 2017
J.nr. 2018-2079
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 331 af 20. marts 2018 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om, hvilke kontrolaktiviteter der pågår i SKAT vedrørende kontrol af fonde, til skatteministeren
1915461_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvilke kontrolaktiviteter der pågår i SKAT vedrørende
kontrol af fonde. Ministeren bedes i den forbindelse, jf. SAU (folketingsåret 2014-15,
1. samling) alm. del
–
bilag 99, oplyse følgende (oplysningerne bedes opstillet på måneds-
basis for årene 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017):
Antal tilknyttede årsværk,
Personaleomkostninger for det tilknyttede antal årsværk,
Projektets nettoregulering/provenu,
Den samlede gevinst på projektet (nettoregulering/provenu minus personaleom-
kostninger),
Gevinsten pr. årsværk (samlet gevinst/antal årsværk) og
Hvor mange gange udgiften til personaleomkostninger er tjent hjem (nettoregule-
ring/provenu divideret med personaleomkostninger).
Svar
Jeg vil gerne indlede med at beklage det sene svar.
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at man generelt skal være påpasselig med at sammen-
stille og fortolke sammenhængen mellem konkrete kontrolprojekters driftsudgifter og de
tilhørende kontrolprovenuer.
Opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter har fx ikke nødvendigvis ka-
rakter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan
neutraliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om skatteskyl-
dige virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebetalingen,
samt restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen af nettoprove-
nuet, der reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område reguleringerne
foretages.
SKAT prioriterer sine aktiviteter ud fra en vurdering af, hvordan konkrete risici håndteres
mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være i form af digitale stopklodser, kampagner eller
regnskabskontrol. Derfor mener jeg, at et isoleret fokus på kontrolprojekter er for ensi-
digt. Kontrol kan ikke stå alene, hvis vi skal sikre korrekt skattebetaling fra virksomhe-
derne. SKAT skal også sikre en god vejledning og nemme indberetningsmuligheder.
Det er naturligvis vigtigt, at der altid er en reel opdagelsesrisiko, og der skal derfor også
være et vist kontroltryk. SKAT prioriterer sine kontrolaktiviteter ud fra en række forskel-
lige hensyn, herunder bindinger (såvel politiske som lovmæssige), analysebehov, synlighed
og effekt på skattegab.
Endelig skal det bemærkes, at SKATs kontrolindsats er tilrettelagt efter væsentlighed og
risiko, hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder fejl i
samme omfang som de eksisterende medarbejdere, og dermed kan indbringe samme høje
provenu.
Side 2 af 8
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om, hvilke kontrolaktiviteter der pågår i SKAT vedrørende kontrol af fonde, til skatteministeren
1915461_0003.png
Det er derfor ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at prioritere projekter alene efter,
hvor nettoprovenu pr. forbrugt lønkrone er højest.
Endelig mener jeg, at et fokus på kontrolprojekter er for ensidigt. Kontrol kan ikke stå
alene, hvis vi skal sikre korrekt skattebetaling fra virksomhederne. Det er også vigtigt, at
SKAT sikrer en god vejledning og nemme indberetningsmuligheder.
Vedrørende de i spørgsmålet omtalte beregninger kan jeg henholde mig til følgende, som
jeg har modtaget fra SKAT:
”SKATs
kontrolindsats gennemføres i en projektorganisering. Ressourceanvendelsen kan
kun opgøres samlet for det enkelte indsatsprojekt, og det er derfor ikke muligt specifikt at
opgøre ressourceanvendelsen i forbindelse med kontrol af fonde.
I opgørelsen af det samlede skattegab arbejder SKAT med et særskilt segment for ”fonde
og foreninger”.
Tabel 1, 2, 3 og 4 omfatter de indsatsprojekter, som SKAT samlet set har
gennemført inden
for segmentet ”fonde og foreninger”.
Kontrol af fonde gennemføres
imidlertid ikke kun i de indsatsprojekter, som specifikt er gennemført inden for dette seg-
ment, men vil kunne forekomme i tilknytning til indsatsen i en række andre indsatsprojek-
ter.
Tabel 1 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for de
indsatsprojekter,
som SKAT samlet set har gennemført indenfor segmentet ”fonde og
foreninger”
for 2014.
Side 3 af 8
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om, hvilke kontrolaktiviteter der pågår i SKAT vedrørende kontrol af fonde, til skatteministeren
1915461_0004.png
Tabel 1. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, 2014
Måned
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Total
Realiseret
0,2
årsværksfor-
brug (års-
værk)
1
Personale-
omkostning
(mio. kr.)
2
Nettopro-
venu (mio.
kr.)
3
0,1
0,2
0,2
0,2
0,3
0,5
0,5
0,6
0,7
0,7
0,7
0,6
5,5
0,1
0,1
0,1
0,2
0,3
0,3
0,4
0,4
0,4
0,4
0,4
3,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
0,2
Nettopro-
-0,1
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger (mio. kr.)
Nettopro-
-0,6
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger pr. års-
værk
Nettopro-
0,0
venu divide-
ret med den
opgjorte per-
sonaleom-
kostning
1)
”
-0,1
-0,1
-0,1
-0,2
-0,3
-0,3
-0,4
-0,4
-0,4
-0,4
-0,3
-3,2
-0,6
-0,6
-0,6
-0,6
-0,6
-0,6
-0,6
-0,5
-0,6
-0,6
-0,6
-0,6
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,2
0,1
0,1
0,1
0,0
Realiseret årsværksforbrug”
er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret på
opgaveløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.274 timer i 2014.
2)
”Personaleomkostning” er
i 2014 beregnet som antallet af årsværk ganget med en årsværkspris på 600.000 kr. Bemærk,
årsværksprisen afviger fra 2017, jf. anmærkning 2 under tabel 4.
3
) Tidsforbruget er opgjort ved opgørelse april 2018. Opgørelsen af nettoprovenuet er opgjort juli 2015. Dataindholdet i
SKATs systemer er dynamisk og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Senere opgø-
relser vil derfor kunne udvise mindre forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives, og net-
toprovenuet er derfor ikke lig med det beløb, som staten modtager.
Tabel 2 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for de
indsatsprojekter,
som SKAT samlet set har gennemført indenfor segmentet ”fonde og
foreninger”
for 2015.
Side 4 af 8
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om, hvilke kontrolaktiviteter der pågår i SKAT vedrørende kontrol af fonde, til skatteministeren
1915461_0005.png
Tabel 2. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, 2015
Måned
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Total
Realiseret
1,0
årsværksfor-
brug (års-
værk)
1
Personale-
omkostning
(mio. kr.)
2
Nettopro-
venu (mio.
kr.)
3
0,6
0,9
1,0
0,7
0,7
0,7
0,7
0,5
0,5
0,5
0,4
0,3
7,8
0,5
0,6
0,4
0,4
0,4
0,4
0,3
0,3
0,3
0,2
0,2
4,7
0,3
0,1
0,3
0,1
0,0
0,1
0,1
0,2
0,4
0,0
0,1
0,0
1,7
Nettopro-
-0,3
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger (mio. kr.)
Nettopro-
-0,3
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger pr. års-
værk
Nettopro-
0,5
venu divide-
ret med den
opgjorte per-
sonaleom-
kostning
1)
”
-0,4
-0,3
-0,4
-0,4
-0,3
-0,3
-0,1
0,0
-0,2
-0,1
-0,2
-3,0
-0,5
-0,3
-0,5
-0,7
-0,5
-0,4
-0,2
0,1
-0,5
-0,3
-0,6
-0,4
0,2
0,5
0,1
-0,1
0,2
0,3
0,6
1,2
0,1
0,5
0,1
0,4
Realiseret årsværksforbrug”
er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret på
opgaveløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.288 timer i 2015.
2)
”Personaleomkostning” er
i 2015 beregnet som antallet af årsværk ganget med en årsværkspris på 600.000 kr. Bemærk,
årsværksprisen afviger fra 2017, jf. anmærkning 2 under tabel 4.
3
) Tidsforbruget er opgjort ved opgørelse april 2018. Opgørelsen af nettoprovenuet for 2015 bygger på et fastlåst øjebliks-
billede, der er udarbejdet februar 2016 til brug for SKATs årlige gennemsigtighedsrapport. Dataindholdet i SKATs systemer
er dynamisk og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Senere opgørelser vil derfor
kunne udvise mindre forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives, og nettoprovenuet er
derfor ikke lig med det beløb, som staten modtager.
Tabel 3 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for de
indsatsprojekter, som SKAT samlet set har gennemført indenfor segmentet ”fonde og
foreninger”
for 2016.
Side 5 af 8
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om, hvilke kontrolaktiviteter der pågår i SKAT vedrørende kontrol af fonde, til skatteministeren
1915461_0006.png
Tabel 3. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, 2016
Måned
Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov Dec
Total
Realiseret
0,4
årsværksfor-
brug (års-
værk)
1
Personale-
omkostning
(mio. kr.)
2
Nettopro-
venu (mio.
kr.)
3
0,2
0,6
0,5
0,5
0,5
0,6
0,5
0,6
0,6
0,5
0,5
0,4
6,2
0,3
0,3
0,3
0,3
0,4
0,3
0,3
0,4
0,3
0,3
0,2
3,7
0,0
0,0
0,2
0,0
0,0
0,6
0,4
0,2
0,0
0,3
0,2
0,0
2,0
Nettopro-
-0,2
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger (mio. kr.)
Nettopro-
-0,6
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger pr. års-
værk
Nettopro-
0,0
venu divide-
ret med den
opgjorte per-
sonaleom-
kostning
1)
”
-0,3
-0,1
-0,3 -0,3
0,2
0,1
-0,1
-0,3
0,0
-0,1 -0,2
-1,7
-0,6
-0,1
-0,6 -0,6
0,4
0,3
-0,2
-0,6
0,0
-0,2 -0,6
-0,3
0,1
0,8
0,1
0,0
1,6
1,5
0,6
0,0
1,0
0,6
0,0
0,5
Realiseret årsværksforbrug”
er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret på
opgaveløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.293 timer i 2016.
2)
”Personaleomkostning”
er i 2016 beregnet som antallet af årsværk ganget med en årsværkspris på 600.000 kr. Bemærk,
årsværksprisen afviger fra 2017, jf. anmærkning 2 under tabel 4.
3)
Tidsforbruget er opgjort ved opgørelse april 2018. Opgørelsen af nettoprovenuet for 2016 bygger på et fastlåst øjebliksbil-
lede, der er udarbejdet februar 2017 til brug for SKATs årlige gennemsigtighedsrapport. Dataindholdet i SKATs systemer er
dynamisk og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Senere opgørelser vil derfor kunne
udvise mindre forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives, og nettoprovenuet er derfor ikke
lig med det beløb, som staten modtager.
Tabel 4 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for de
indsatsprojekter,
som SKAT samlet set har gennemført indenfor segmentet ”fonde og
foreninger”
for 2017.
Side 6 af 8
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om, hvilke kontrolaktiviteter der pågår i SKAT vedrørende kontrol af fonde, til skatteministeren
1915461_0007.png
Tabel 4. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, 2017
Måned
Jan
Feb
Mar Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Total
Realiseret
0,5
årsværksfor-
brug (års-
værk)
1
Personale-
omkostning
(mio. kr.)
2
Nettopro-
venu (mio.
kr.)
3
0,3
0,4
0,3
0,3
0,3
0,2
0,2
0,2
0,1
0,1
0,2
0,1
2,9
0,3
0,2
0,2
0,2
0,1
0,1
0,2
0,1
0,1
0,1
0,1
2,1
0,2
0,4
0,1
0,0
0,0
0,2
0,3
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
1,2
Nettopro-
-0,1
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger (mio. kr.)
Nettopro-
-0,3
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger pr. års-
værk
Nettopro-
0,6
venu divide-
ret med den
opgjorte per-
sonaleom-
kostning
1)
”
0,1
-0,2 -0,2 -0,2
0,0
0,2
-0,2
-0,1
-0,1
-0,1
0,0
-0,9
0,2
-0,5 -0,7 -0,6
0,0
1,0
-0,7
-0,7
-0,7
-0,5
-0,5
-0,3
1,3
0,3
0,0
0,2
1,0
2,4
0,0
0,0
0,0
0,3
0,4
0,6
Realiseret årsværksforbrug”
er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret
på opgaveløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.332 timer i 2017.
”Personaleomkostning” er
beregnet som antallet af årsværk ganget med en årsværkspris på 730.000 kr. I opgørelser før
2017 er der som udgangspunkt ved bevillingsfastsættelsen anvendt en årsværkspris på 600.000 kr. Fra 2017 er der bereg-
ningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle de faktiske udgifter, som relaterer sig til et gennemsnitligt
årsværk. Fra 2017 er den beregningstekniske årsværkpris derfor justeret til 730.000 kr. for det samlede SKAT. Det indebæ-
rer en stigning i den beregningstekniske årsværkspris i forhold til tidligere år, da alle fællesomkostninger (inkl. lønoverhead)
nu indgår i beregningen. Årsværksprisen kan blive genberegnet ved etablering af de nye styrelser pr. 1. juli 2018. I tilknyt-
ning hertil bemærkes, at nogle opgørelser før 2017 over anvendte ressourcer også har inkluderet lønoverhead i tilgangen til
opgjorte årsværk.
2)
3)
Tidsforbruget er opgjort ved opgørelse april 2018. Opgørelsen af nettoprovenuet er opgjort ved opgørelse februar 2018
til brug for SKATs årlige gennemsigtighedsrapport. Dataindholdet i SKATs systemer er dynamisk og ændres løbende i for-
bindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Senere opgørelser vil derfor kunne udvise mindre forskelle. Det er
ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives, og nettoprovenuet er derfor ikke lig med det beløb, som sta-
ten modtager.”
Tabellerne viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, netto-
provenu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personale omkost-
ninger pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning
for 2014, 2015, 2016 og 2017. Der har ikke før 2014 været en ensartet tilgang til registre-
ring af projekternes kontrolindsats, og det er derfor ikke muligt at opstille sammenligne-
lige opgørelser for de forudgående år.
Side 7 af 8
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 331: Spm. om, hvilke kontrolaktiviteter der pågår i SKAT vedrørende kontrol af fonde, til skatteministeren
1915461_0008.png
Som det ses, svinger nettoprovenuet hen over perioden. Dette skyldes, at den løbende af-
slutning af kontrollerne sker med et varierende antal og varierende beløb, der bestemmes
af den enkelte kontrols tidsmæssige forløb og resultat.
Nettoprovenuet, der fremgår af tabel 1, 2, 3 og 4, er beregnet efter en optælling af netto-
reguleringerne, som SKAT har gennemført ved kontrolindsatsen. Reguleringer, der har
medført nedsættelser, er fratrukket ved optællingen. Nettoreguleringerne er omregnet til
provenu med udgangspunkt i gennemsnitlige skatteprocenter for de enkelte skatte- og af-
giftsarter. Derfor kan det faktiske provenu afvige fra det beregnede nettoprovenu. Opgø-
relsen medtager endvidere ikke den strukturelle effekt i form af kontrolindsatsens påvirk-
ning af den fremadrettede adfærd og regelefterlevelse.”
Side 8 af 8