Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1897031_0001.png
18. maj 2018
J.nr. 2018 - 2011
.
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 328 af 20. marts 2018 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Merete Godvin Jensen
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 328: Spm. om, hvad provenuet for statskassen på årlig basis vil være ved en afskaffelse af transparensreglen, til skatteministeren
1897031_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvad provenuet for statskassen på årlig basis vil være ved en af-
skaffelse af transparensreglen. Provenuet bedes opgjort i 2018-priser og opgøres umiddel-
bart, efter tilbageløb, efter tilbageløb og adfærd, samt i varig virkning.
Svar
Transparensreglen (overførselsreglen) giver fonds- og foreningsejede selskaber mulighed
for at undgå beskatning af en ellers skattepligtig indkomst, hvis indkomsten overføres til
fonden eller foreningen og derefter uddeles eller hensættes til almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige formål.
Ifølge Skatteministeriets oplysninger er der i perioden 2012-2016 i gennemsnit blevet
overført fradrag for 5,2 mia. kr. årligt i 2018-niveau ved brug af transparensreglen. På
dette grundlag vurderes en ophævelse af transparensreglen at ville medføre et umiddelbart
merprovenu på ca. 1,1 mia. kr. årligt, svarende til ca. 0,9 mia. kr. årligt efter tilbageløb, når
der ligesom i provenuvurderingen ifm.
L71 2015-16 Forslag til lov om ændring af fondsbeskat-
ningsloven
regnes med et tilbageløb på 20 pct.
Det bemærkes, at en ophævelse af transparensreglen og en deraf følgende øget beskatning
må forventes at medføre en nogenlunde tilsvarende reduktion i fondenes uddelinger til
almennyttige formål inden for bl.a. forskning, uddannelse og kultur. Det finder regeringen
på ingen måde er den rigtige vej at gå. Tværtimod ser jeg som skatteminister gerne flere
fonde i Danmark, og jeg ønsker at fonde, der uddeler til almennyttige formål, har gode
skattemæssige vilkår.
Side 2 af 2