SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om at oplyse om SKATs kontrolprojekt Udbetalingskontrol om korrekt udbetaling af negativ moms, jf. SAU (folketingsåret 2014-15, 1. samling) alm. del

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

22. juni 2018

J.nr. 2018 - 2067

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 324 af 19. marts 2018 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Mads Peter Rostock Jacobsen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om at oplyse om SKATs kontrolprojekt Udbetalingskontrol om korrekt udbetaling af negativ moms, jf. SAU (folketingsåret 2014-15, 1. samling) alm. del – bilag 99, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse følgende om SKATs kontrolprojekt ”Udbetalingskontrol” om

korrekt udbetaling af negativ moms, jf. SAU (folketingsåret 2014-15, 1. samling) alm. del

–

bilag 99:



antal tilknyttede årsværk,



personaleomkostninger for det tilknyttede antal årsværk,



projektets nettoregulering/provenu,



den samlede gevinst på projektet (nettoregulering/provenu minus personaleomkost-

ninger),



gevinsten pr. årsværk (samlet gevinst/antal årsværk) og



hvor mange gange udgiften til personaleomkostninger er tjent hjem (nettoregule-

ring/provenu divideret med personaleomkostninger).

Oplysningerne bedes opstillet på månedsbasis for årene 2015, 2016 og 2017. Der er såle-

des tale om en opdatering af svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 80 (2016-17).

Svar

Jeg vil gerne indlede med at beklage det sene svar.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at man generelt skal være påpasselig med at sammen-

stille og fortolke sammenhængen mellem konkrete kontrolprojekters driftsudgifter og de

tilhørende kontrolprovenuer.

Opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter har fx ikke nødvendigvis ka-

rakter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan

neutraliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om skatteskyl-

dige virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebetalingen,

samt restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen af nettoprove-

nuet, der reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område reguleringerne

foretages.

SKAT prioriterer sine aktiviteter ud fra en vurdering af, hvordan konkrete risici håndte-

res mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være i form af digitale stopklodser, kampagner eller

regnskabskontrol. Derfor mener jeg, at et isoleret fokus på kontrolprojekter er for ensi-

digt. Kontrol kan ikke stå alene, hvis vi skal sikre korrekt skattebetaling fra virksomhe-

derne. SKAT skal også sikre en god vejledning og nemme indberetningsmuligheder.

Det er naturligvis vigtigt, at der altid er en reel opdagelsesrisiko, og der skal derfor også

være et vist kontroltryk. SKAT prioriterer sine kontrolaktiviteter ud fra en række forskel-

lige hensyn, herunder bindinger (såvel politiske som lovmæssige), analysebehov, synlighed

og effekt på skattegab.

Endelig skal det bemærkes, at SKATs kontrolindsats er tilrettelagt efter væsentlighed og

risiko, hvorfor det ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder fejl i

samme omfang som de eksisterende medarbejdere, og dermed kan indbringe samme høje

provenu.

Side 2 af 6

Det er derfor ikke altid muligt eller hensigtsmæssigt at prioritere projekter alene efter,

hvor nettoprovenu pr. forbrugt lønkrone er højest.

Vedrørende de i spørgsmålet omtalte beregninger kan jeg henholde mig til følgende, som

jeg har modtaget fra SKAT:

”Tabel

1 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, netto-

provenu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkost-

ninger pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning

for SKATs driftsopgave

”Udbetalingskontrol – negativ moms”

for 2015.

Tabel 1. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, 2015

Måned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Total

Realiseret

6,9

årsværksfor-

brug (års-

værk)

Personale-

omkostning

(mio. kr.)

Nettopro-

venu (mio.

kr.)

4,1

6,0

6,7

4,8

4,7

5,7

4,4

4,9

6,0

5,7

5,5

4,3

65,5

3,6

4,0

2,9

2,8

3,4

2,6

2,9

3,6

3,4

3,3

2,6

39,3

72,3

148,2 98,8

26,5

42,7

124,3 2,2

49,4

84,2

50,1

50,2

732,3 1.481,2

Nettopro-

68,1

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger (mio. kr.)

Nettopro-

9,9

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger pr. års-

værk

Nettopro-

17,5

venu divide-

ret med den

opgjorte per-

sonaleom-

kostning

144,6 94,7

23,6

39,9

120,8 -0,4

46,5

80,6

46,7

46,8

729,7 1.441,8

24,0

14,1

5,0

8,5

21,1

-0,1

9,6

13,5

8,2

8,5

170,0 22,0

41,0

24,5

9,3

15,1

36,2

0,9

16,9

23,5

14,7

15,1

284,4 37,7

Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.

Realiseret årsværksforbrug”

er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret på

opgaveløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.288 timer i 2015.

”

”Personaleomkostning” er

i 2015 beregnet som antallet af årsværk ganget med en årsværkspris på 600.000 kr. Bemærk,

årsværksprisen afviger fra 2017, jf. anmærkning 2 under tabel 3.

) Tidsforbruget er opgjort ved opgørelse april 2018. Opgørelsen af nettoprovenuet for 2015 bygger på et fastlåst øjebliks-

billede, der er udarbejdet februar 2016 til brug for SKATs årlige gennemsigtighedsrapport. Dataindholdet i SKATs systemer

er dynamisk og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Senere opgørelser vil derfor

kunne udvise mindre forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives, og nettoprovenuet er

derfor ikke lig med det beløb, som staten modtager. Der er forskel i forhold til opgørelsen i SAU alm. del. 80, da der er tale

om et opdateret datagrundlag.

Kilde: SKAT.

Side 3 af 6

Tabel 2 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-

venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger

pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for

SKATs

driftsopgave ”Udbetalingskontrol – negativ moms”

for 2016.

Tabel 2. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, 2016

Måned

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep Okt

Nov Dec Total

Realiseret

6,2

årsværksfor-

brug (års-

værk)

Personale-

omkostning

(mio. kr.)

Nettopro-

venu (mio.

kr.)

3,7

6,8

6,1

5,7

6,1

7,0

4,9

7,3

7,7

7,6

7,2

5,5

78,1

4,1

3,7

3,4

3,7

4,2

2,9

4,4

4,6

4,3

3,3

46,9

134,1 118,6 1.489,8

107,5

230,4

94,5 70,0 122,4

78,2 78,3 36,6 59,9 2.620,3

Nettopro-

130,4 114,5 1.486,1

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger (mio. kr.)

Nettopro-

21,2

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger pr. års-

værk

Nettopro-

36,3

venu divide-

ret med den

opgjorte per-

sonaleom-

kostning

16,9

243,2

104,1

226,7

90,4 67,0 118,0

73,5 73,7 32,3 56,6 2.573,4

18,3

37,1

13,0 13,7 16,1

9,5

9,7

4,5

10,3 33,0

29,2

406,4

31,6

62,9

22,6 23,9 27,8

16,8 17,1 8,5

18,1 55,9

Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.

Realiseret

årsværksforbrug”

er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret på opga-

veløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.293 timer i 2016.

”

”Personaleomkostning”

er i 2016 beregnet som antallet af årsværk ganget med en årsværkspris på 600.000 kr. Bemærk, års-

værksprisen afviger fra 2017, jf. anmærkning 2 under tabel 3.

Tidsforbruget er opgjort ved opgørelse april 2018. Opgørelsen af nettoprovenuet for 2016 bygger på et fastlåst øjebliksbillede,

der er udarbejdet februar 2017 til brug for SKATs årlige gennemsigtighedsrapport. Dataindholdet i SKATs systemer er dynamisk

og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Senere opgørelser vil derfor kunne udvise mindre

forskelle. Det er ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives, og nettoprovenuet er derfor ikke lig med det beløb,

som staten modtager. Der er forskel i forhold til opgørelsen i SAU alm. del. 80, da der er tale om et opdateret datagrundlag.

Kilde: SKAT.

Tabel 3 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-

venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger

pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for

SKATs

driftsopgave ”Udbetalingskontrol – negativ moms”

for 2017.

Side 4 af 6

Tabel 3. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, 2017

Måned

Jan

Feb Mar

Apr

Maj

Jun Jul

Aug Sep Okt

Nov Dec Total

Realiseret

7,9

årsværksfor-

brug (års-

værk)

Personale-

omkostning

(mio. kr.)

Nettopro-

venu (mio.

kr.)

5,7

7,7

9,5

5,4

7,6

6,9

5,6

7,2

7,6

7,2

5,5

85,7

5,6

6,9

4,0

5,5

5,0

4,1

5,3

5,6

5,5

5,3

4,0

62,6

6.059,5 43,6 110,0

35,3 69,7 76,1 142,9

66,1 93,3 100,1

38,6 15,5 6.850,7

Nettopro-

6.053,8 37,9 103,0

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger (mio. kr.)

Nettopro-

771,1

venu fratruk-

ket persona-

leomkostnin-

ger pr. års-

værk

4,9

10,8

31,3 64,2 71,1 138,9

60,8 87,8 94,6

33,3 11,5 6.788,1

5,8

8,5

10,4 24,9

8,4

11,5 12,4

4,6

2,1

79,2

Nettopro-

1.057,3 7,7

venu divide-

ret med den

opgjorte per-

sonaleom-

kostning

15,8

8,9

12,6 15,2 35,2

12,5 16,8 18,1

7,3

3,9

109,5

Anm.: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger.

Realiseret årsværksforbrug”

er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret

på opgaveløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.332 timer i 2017.

”Personaleomkostning” er beregnet som antallet af årsværk ganget

med en årsværkspris på 730.000 kr. I opgørelser før

2017 er der som udgangspunkt ved bevillingsfastsættelsen anvendt en årsværkspris på 600.000 kr. Fra 2017 er der bereg-

ningsteknisk opgjort en årsværkspris med henblik på at afspejle de faktiske udgifter, som relaterer sig til et gennemsnitligt

årsværk. Fra 2017 er den beregningstekniske årsværkpris derfor justeret til 730.000 kr. for det samlede SKAT. Det indebæ-

rer en stigning i den beregningstekniske årsværkspris i forhold til tidligere år, da alle fællesomkostninger (inkl. lønoverhead)

nu indgår i beregningen. Årsværksprisen kan blive genberegnet ved etablering af de nye styrelser pr. 1. juli 2018. I tilknyt-

ning hertil bemærkes, at nogle opgørelser før 2017 over anvendte ressourcer også har inkluderet lønoverhead i tilgangen til

opgjorte årsværk.

”

Tidsforbruget er opgjort ved opgørelse april 2018. Opgørelsen af nettoprovenuet er opgjort ved opgørelse februar 2018

til brug for SKATs årlige gennemsigtighedsrapport. Dataindholdet i SKATs systemer er dynamisk og ændres løbende i for-

bindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Senere opgørelser vil derfor kunne udvise mindre forskelle. Det er

ikke givet, at en forhøjelse af skatter og afgifter kan inddrives, og nettoprovenuet er derfor ikke lig med det beløb, som sta-

ten modtager.

Kilde: SKAT.

Som det ses af tabellerne, er det realiserede årsværksforbrug relativt konstant henover

året, mens nettoprovenuet svinger markant. Det skyldes først og fremmest, at der i en en-

kelt måned kan være én større sag, som markant påvirker nettoprovenuet for den måned.

Derudover er det et rammevilkår for SKAT, at omfanget af de momsangivelser, der resul-

terer i et negativt tilsvar, svinger henover året, hvilket naturligvis direkte påvirker det net-

toprovenu, som SKAT har mulighed for at indkræve i en given måned.

Side 5 af 6

Når der i tabel 1, 2 og 3 er anført et nettoprovenu, er det udtryk for forhøjelser af virk-

somhedernes momstilsvar fratrukket nedsættelser. Projektet har i et vist omfang gennem-

ført reguleringer af andre skatte- og afgiftsarter

–

primært elafgift og lønsumsafgift. Disse

reguleringer indgår tillige i det opgjorte nettoprovenu. Opgørelsen tager ikke hensyn til,

om en forhøjelse, der medfører et positivt afgiftstilsvar, faktisk bliver betalt, og om en

eventuel restance er inddrivelig. Opgørelsen medtager endvidere ikke den strukturelle ef-

fekt i form af kontrolindsatsens påvirkning af virksomhedernes fremadrettede adfærd og

regelefterlevelse.

Det bemærkes at tallene i tabel 1 og 2 er opdateret i forhold til besvarelsen af SAU alm.

del spørgsmål 80. Det skyldes, at datagrundlaget er opdateret siden denne besvarelse. Da-

taindholdet i SKATs systemer er dynamisk og ændres løbende i forbindelse med nye kon-

trolaktiviteter for det enkelte år. Senere opgørelser kan derfor udvise mindre forskelle.”

Side 6 af 6