SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 186, 661 og 713 (folketingsåret 2013-14), til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

3. maj 2018

J.nr. 2017 - 6598

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 319 af 16. marts 2018 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).

Karsten Lauritzen

/ Mette Kildegaard Graversen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 186, 661 og 713 (folketingsåret 2013-14), til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 186, 661 og 713 (folke-

tingsåret 2013-14).

Svar

Nedenfor fremgår opdaterede besvarelser på de tre spørgsmål.

Opdatering af svar på spørgsmål 186 af 8. januar 2014 (alm. del)

I opdateringen af SAU alm. del spm. 186 efterlyses en oversigt over forskelle i energiafgif-

ter for forskellige typer af servicevirksomheder og for Danmark, Tyskland og Sverige.

Skønnet fra 2014 på tværs af de tre lande fremgår af

tabel 1

(tabel 5 i besvarelsen af SAU

alm. del spm. 186).

Tabel 1. Skøn over energiafgifter i Danmark, Tyskland og Sverige fordelt på branche

Kr. pr. GJ, 2014-satser

Bagerier, brødfabrikker mv.

Detailhandel

Restauranter

Danmark

24,8

52,7

49,7

Tyskland

25,3

15,5

16,6

Sverige

22,0

25,5

25,1

Anm: Danmark inkl. CO2- og NOx-afgift. Sverige inkl. CO2-afgit. Det skønnes, at bagerier anvender ca. 85 pct. af energifor-

bruget til proces og ca. 15 pct. til rumvarme. For detailhandlen skønnes det, at der anvendes lige meget energi til rumvarme

og til proces. For restauranter skønnes det, at der anvendes ca. 55 pct. energi til proces og ca. 45 pct. til rumvarme. Skøn-

nene er behæftet med usikkerhed.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ENE2HA og ENE4HA, EU-Kommissionens Excise Duty tables Part II – Energy

products and Electricity,

https://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/resources/documents/taxation/ex-

cise_duties/energy_products/rates/excise_duties-part_ii_energy_products_en.pdf,

og egne beregninger, samt

http://ec.eu-

ropa.eu/taxation_customs/tedb/taxDetails.html?id=4109/1514764800

Med afsæt i opdaterede satser skønnes det med stor usikkerhed, at brancher med et rela-

tivt højt forbrug af rumvarme, såsom detailhandlen og restauranter, betaler væsentlig hø-

jere afgifter i Danmark end i Sverige og Tyskland,

jf. tabel 2

Dette skyldes bl.a., at de dan-

ske kraftvarmeværker er dobbeltreguleret (dvs. de er både omfattet af EU’s CO

-kvotesy-

stem og betaler CO

-afgift af brændsler), mens der i Sverige kun betales CO

-afgift af

brændsler uden for kvotesektoren.

Bagerier, brødfabrikker mv. lå tidligere på nogenlunde samme afgiftsniveau i de tre lande,

mens de danske afgifter i dag skønnes at ligge noget under niveauet i nabolandene, da der

i Danmark er lempede afgifter på procesenergi. Generelt ligger de danske energiafgifter

lavere i dag end de gjorde i 2014.

Det bemærkes, at der i beregningerne er taget udgangspunkt i, at der anvendes kul til rumvarme mv. og naturgas til pro-

ces. For det opdaterede skøn i tabel 2 antages det endvidere, at kulbaseret energi er omfattet af kvotesektoren, mens natur-

gas ikke er. Dette har betydning for de svenske satser, hvor der kun pålægges CO

-afgift uden for kvotesektoren. Desuden

har antagelserne stor betydning for den beregnede afgiftsbelastning. Med andre antagelser ville bagerier mv. i Sverige frem-

stå mindre afgiftsbelastede. Da der ikke tages højde for elforbrug, betyder metoden endvidere, at skønnet ikke reflekterer

den udvikling, som følger af elafgiftslempelser.

Side 2 af 6

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 186, 661 og 713 (folketingsåret 2013-14), til skatteministeren

Tabel 2. Skøn over energiafgifter i Danmark, Tyskland og Sverige fordelt på branche

Kr. pr. GJ, 2018-satser

Bagerier, brødfabrikker mv.

Detailhandel

Restauranter

Danmark

22,0

43,3

41,0

Tyskland

35,8

21,1

22,7

Sverige

47,2

29,5

31,4

Anm: Danmark inkl. CO2- og NOx-afgift. Sverige inkl. CO2-afgit. Det skønnes, at bagerier anvender ca. 85 pct. af energifor-

bruget til proces og ca. 15 pct. til rumvarme. For detailhandlen skønnes det, at der anvendes lige meget energi til rumvarme

og til proces. For restauranter skønnes det, at der anvendes ca. 55 pct. energi til proces og ca. 45 pct. til rumvarme. Skøn-

nene er behæftet med usikkerhed.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ENE2HA og ENE4HA, EU-Kommissionens Excise Duty tables Part II – Energy

products and Electricity,

https://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/resources/documents/taxation/ex-

cise_duties/energy_products/rates/excise_duties-part_ii_energy_products_en.pdf

samt

http://ec.europa.eu/taxation_cus-

toms/tedb/taxDetails.html?id=4109/1514764800

og egne beregninger.

Ændringen i den brancheopdelte afgiftsbetaling fra 2014 til 2018 skyldes bl.a., at energiaf-

gifterne i både Danmark, Tyskland og Sverige er ændret. I den mellemliggende periode

har der fx været indført en forsyningssikkerhedsafgift, der er afskaffet igen. Fra og med

2013 er erhverv også blevet omfattet af den lempede elafgift for el til rumvarme. For de

danske energiafgifter bemærkes endvidere, at der fra 2014 ikke længere betales CO

-afgift

af el, samt at NOx-afgiften blev 1. juli 2016 sænket fra 26,6 kr./kg NOx til 5 kr./kg NOx,

jf. tabel 3.

Tabel 3. Energiafgifter mv. i Danmark

2018-satser

Energiafgift, kr. pr. GJ

-afgift, kr. pr. ton

NOx-afgift, kr. pr. kg

Svovlafgift, kr. pr. kg svovldioxid

Elafgift, øre pr. kWh

Rumvarme

55,5

173,2

5,1

11,7

40,7

Proces

4,5

173,2

5,1

11,7

0,4

Anm.: For el til rumvarme er det afgiften for elektricitet anvendt til opvarmning af helårsboliger, der fremgår. Afgiften for an-

det forbrug af el udgør 91,4 øre pr. kWh i 2018. Der betales svovlafgift, hvis der er mere end 0,05 pct. svovl i varen. CO

og NOx-afgiften varierer for brændslerne, hvis den opgøres pr. GJ. Det skyldes, at de fossile brændsler ikke udleder

samme mængde CO

eller NOx opgjort pr. GJ. PSO er ikke en afgift og dermed ikke medtaget.

Det bemærkes, at afgifterne på rumvarme er højest, mens afgifterne på proces er lavest,

svarende til EU’s minimumssats.

For så vidt angår energiafgifterne i Tyskland og Sverige offentliggør EU-Kommissionen

årligt Excise Duty tables Part II – Energy products and Electricity. Oversigten indeholder

en opdateret skematisk oversigt over de forskellige landes energiafgifter, men tager ikke

nødvendigvis højde for særlige afgiftsfritagelser eller godtgørelser. Derfor afspejler over-

sigten i

tabel 4

ikke nødvendigvis den afgift, virksomhederne reelt betaler, hvis de er om-

fattet af afgiftsfritagelser eller godtgørelser.

Side 3 af 6

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 186, 661 og 713 (folketingsåret 2013-14), til skatteministeren

Tabel 4. Satser for udvalgte fossile brændsler i Danmark, Tyskland og Sverige

Kr. pr. GJ

El til erhvervsmæssig brug (øre pr. kWh)

Naturgas til proces

Naturgas til erhvervenes rumvarme

Kul til erhvervenes rumvarme

Danmark

(2018)

0,4

14,6

65,6

72,3

Tyskland

(2017)

11,4

41,0

30,7

1,3

Sverige

(2018)

0,4

53,4

53,1

5,7

Anm.: For Danmark inkl. CO

- og NOx-afgift. Naturgas pålægges CO

-afgiften på 9,9 kr./GJ og NOx-afgift på 0,2 kr./GJ for

uden energiafgift på 5,5 kr./GJ. Af kul betales CO

-afgift på 16,3 kr./GJ samt NOx-afgift på 0,5 kr./GJ foruden energiafgift.

Sverige: Naturgas inkluderer CO

-afgift, men kul angives ekskl. CO

-afgift, da dette antages at være inden for kvotesekto-

ren. Der betales ikke CO

-afgift af el. Til omregning af valuta bruges de kurser, der fremgår i EU-Kommissionens opgø-

relse. Opgørelsen angiver ikke længere eksplicit den Svenske CO

-afgift for de enkelte formål. Der er derfor anvendt data-

grundlaget fra EU-tabellen for at inkludere Sveriges CO

-afgift: http://ec.europa.eu/taxation_cus-

toms/tedb/taxDetails.html?id=4109/1514764800. Derfor opstår der en skævhed i forhold til den tidligere besvarelse, som

ikke afspejler en reel ændring i den svenske CO

-beskatning.

Kilde: EU-Kommissionens Excise Duty tables Partt II – Energy Products and Electricity,

https://ec.europa.eu/taxation_cus-

toms/sites/taxation/files/resources/documents/taxation/excise_duties/energy_products/rates/excise_duties-

part_ii_energy_products_en.pdf

og Skatteministeriet.

Opgjort pr. GJ betaler danske bagerier, brødfabrikker mv., som primært betaler procesaf-

gift, således ca. halvdelen af den energiafgift, detailhandlen og restauranter betaler,

jf. tabel

Detailhandlen og restauranter er generelt præget af en større andel af energiforbrug til

rumvarme, hvor satsen er højere.

Tabel 5. Betalte gennemsnitlige afgifter i Danmark fordelt på branche

Kr. pr. GJ, 2016

100040

Bagerier, brødfabrikker mv.

470000

Detailhandel

560000

Restauranter

Energiafgifter i alt

20,3

40,9

40,0

Energiafgift

18,3

36,9

34,8

CO2-afgift

2,1

3,9

5,2

Svovlafgift

0,0

Anm.: Ekskl. NOx-afgift. Tabellen viser den vægtede afgift, der betaltes pr. GJ i 2016. Den enkelte branches betaling af

hhv. energi- CO

- og svovlafgift i kr. er delt med branchens totale energiforbrug i GJ.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ENE2HA og ENE4HA, og egne beregninger.

Side 4 af 6

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 186, 661 og 713 (folketingsåret 2013-14), til skatteministeren

Opdatering af svar på spørgsmål 661 af 26. juni 2014 (alm. del)

En lempelse af energiafgifterne ned til de lave satser for procesenergi for hoteller, cam-

pingpladser mv. skønnedes i det oprindelige svar fra 2014 at medføre et umiddelbart min-

dreprovenu på ca. 150 mio. kr.

Med opdaterede forudsætninger skønnes en lempelse at medføre et umiddelbart mindre-

provenu på ca. 140 mio. kr. fordelt på nedenstående elementer.

Fra hotelydelsen isoleret set kan det umiddelbare mindreprovenu skønnes til ca. 85 mio.

kr. Med aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer af 12. november 2017 iværksættes

der en dialog med EU-Kommissionen om muligheder for målrettet at nedsætte hotellers

rumvarmeafgiftssats.

For campingpladsers leverance af el til gæsters medbragte vogne samt for lystbådhavnes

leverance af el til gæsters lystbåde er der ved implementeringen af aftale om erhvervs- og

iværksætterinitiativer fastlagt en skematisk regel, der definerer, at alene den del af elfor-

bruget, der finder sted i vinterhalvåret, kategoriseres som rumvarme. Der betales således

allerede processats af langt hovedparten af el forbrugt på campingpladser. Lempelsen

skønnes at have medført et umiddelbart mindreprovenu i 2018 på ca. 20 mio. kr.

Det skønnes, at vandrerhjem, campinghytter og lignende erhvervsmæssige overnatnings-

former, der herudover omfattes af lempelsen, vil medføre et umiddelbart mindreprovenu

på ca. 15 mio. kr.

Energiforbruget til varmt vand i badelande og pools på campingpladser kan ikke afgræn-

ses særskilt, men skulle lempelsen omfatte disse elementer, ville mindreprovenuet udgøre

yderligere knap 20 mio. kr.

Side 5 af 6

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 319: Spm. om at opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 186, 661 og 713 (folketingsåret 2013-14), til skatteministeren

Opdatering af svar på spørgsmål 713 af 11. august 2014 (alm. del)

For den generelle beskrivelse af udviklingen i de danske, tyske og svenske energiafgifter

samt niveauet for disse henvises der til opdatering af besvarelse af SAU alm. del. Spørgs-

mål 186, folketingsår 2013-2014.

Den samlede energiafgift opgjort i kr./GJ fordelt på brancher er senest opgjort af Dan-

marks Statistik i 2016. Hoteller betaler ca. 40,3 kr./GJ i 2016 i samlet gennemsnitlig afgift

på tværs af brændselstyper,

jf. tabel 1.

I 2012 betalte hoteller ca. 37,8 kr./GJ i energiafgift.

Tabel 1. Energiafgifter mv. i Danmark

Kr. pr. GJ, 2016

Samlet energiafgift mv.

Energiafgift

Svovl

550000 Hoteller mv.

40,3

36,4

4,4

0,0

Anm.: Den samlede afgift opgjort i tabellen er baseret på det samlede energiforbrug baseret på alle brændselstyper og den

samlede betaling i energiafgifter i 2016. Tabellen viser den vægtede afgift, der betaltes pr. GJ i 2016.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken ENE2HA og ENE4HA og Skatteministeriet.

Tabel 1 tager udgangspunkt i al energi, der blev anvendt til hoteller i 2016, herunder også

VE-brændsler, samt den samlede afgiftsbetaling fra hoteller i 2016. Dermed beregnes et

vægtet gennemsnit opgjort som kr./GJ for hoteller i 2016.

Tabel 2 viser den vægtede sats i Danmark for 2018, givet at der anvendes kul til rum-

varme mv. og naturgas til proces. Denne metode blev anvendt i den oprindelige besva-

relse og beror på, at afgifterne i Tyskland og Sverige ikke er balanceret efter energiind-

hold, samt at CO

- og NOx-afgiften i Danmark afhænger af brændslet. Skønnet afviger

derfor fra den faktiske gennemsnitlige afgiftsbetaling i Danmark og reflekterer ikke lem-

pelser i elafgift.

Tabel 2. Skøn over energiafgifter i Danmark, Tyskland og Sverige for hoteller

Danmark

(2018)

Kr./GJ

36,5

Tyskland

(2017)

25,9

Sverige

(2018)

35,3

Anm.: Danmark inkl. CO

- og Nox-afgift. Sverige inkl CO

-afgift for naturgas, men ekskl. CO

-afgift for kul, der antages at

være uden for kvotesektoren. Der er lagt til grund, at hoteller i alle tre lande anvender ca. 38 pct. til rumvarme og ca. 62 pct.

til proces. Baseret på denne fordeling skønnes en vægtet energiafgift baseret på, at der anvendes kul til rumvarme mv. og

naturgas til proces i de tre lande.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken ENE2HA og ENE4HA, EU-Kommissionens Excise Duty tables part II – Energy

products and Electricity,

https://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/resources/documents/taxation/ex-

cise_duties/energy_products/rates/excise_duties-part_ii_energy_products_en.pdf, datagrundlaget hertil fra 2018 for opgø-

relse af svenske satser: http://ec.europa.eu/taxation_customs/tedb/taxDetails.html?id=4109/1514764800

og Skatteministe-

riet.

Det skønnes således med betydelig usikkerhed, at hoteller i Danmark betaler ca. 36,5

kr./GJ, mens hoteller i Sverige betaler ca. 35,3 kr./GJ, og hoteller i Tyskland betaler ca.

25,9 kr./GJ,

jf. tabel 2.

Til sammenligning udgjorde energiafgifterne i det oprindelige svar

hhv. 37 kr./GJ i Danmark, 19 kr./GJ i Tyskland og 24 kr./GJ i Sverige.

Side 6 af 6