Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1941649_0001.png
21. september 2018
J.nr. 2018 - 544
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 189 af 19. januar 2018 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om svaret på SAU alm. del – spørgsmål 192 skal forstås sådan, at et flertal i folketinget ved en lovændring kan pålægge bankerne at registrere overførsler fra platformsselskaber og indberette disse til skat, til skatteministeren
1941649_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren på baggrund af svar på SAU alm del
spørgsmål 148 undersøge, herunder
gerne med udtalelse fra bankerne, hvor stor en byrde det reelt vil være for bankerne at re-
gistrere overførsler fra platformsselskaber til brugere af platformene og indberetter disse
til SKAT?
Svar
Indledningsvist skal jeg beklage dette sene svar, som bl.a. skyldes, at der skulle indhentes
en udtalelse fra Finans Danmark. Denne udtalelse er vedlagt.
Finans Danmark anfører, at mange platformselskaber, som fx Airbnb, benytter en inter-
national betalingsservice til at formidle deres overførsler. Platformen vil i disse tilfælde
ikke stå som afsender af overførslen, og det fremgår derfor ofte alene af posteringstek-
sten, at der er tale om en betaling fra en platform.
Det betyder, at bankerne vil skulle søge på nogle fritekstfelter for om muligt at kunne re-
gistrere og indberette overførsler fra platformselskaber om brugere til Skatteforvaltnin-
gen. Det vil kræve et værktøj, som ikke findes i dag, og det vil være usikkert, om alle de
ønskede overførsler kan findes, og dermed om datagrundlaget vil være fuldstændigt.
Jeg er enig med Finans Danmark i, at en indberetningspligt for bankerne i relation til de
betalinger, deres kunder modtager fra platformselskaber, vil afvige væsentligt fra de ind-
beretninger til Skatteforvaltningen, som bankerne hidtil har foretaget som led i deres
virke, idet der er tale om svært identificerbare transaktioner. Når bankerne i dag pålægges
at indberette transaktioner, er der tale om oplysninger, som umiddelbart er identificer-
bare.
Det må desuden på grundlag af Finans Danmarks udtalelse antages at være en risiko for,
at det datagrundlag, Skatteforvaltningen vil modtage, hvis man indførte en sådan indbe-
retningspligt, ikke vil være fuldstændigt. Dette vil reducere værdien af indberetningerne.
Herunder vil oplysningerne næppe kunne bruges til fortryk på årsopgørelsen. Desuden vil
indberetningen helt enkelt kunne undgås ved, at den pågældende beløbsmodtager benyt-
ter en udenlandsk konto, som fx en PayPal konto, til at få indsat betalingerne på. Eventu-
elle overførsler fra en sådan konto til en dansk konto vil ikke kunne identificeres som be-
talinger, der stammer fra et platformselskab.
Finans Danmark anfører til sidst i deres udtalelse, at de er indstillede på en dialog om en
generel indberetning af overførsler fra udlandet. En sådan ordning vil medføre, at Skatte-
forvaltningen vil modtage et særdeles omfattende materiale. Et materiale, som ikke kan
bruges automatisk ved skatteansættelsen og den efterfølgende kontrol, men som vil skulle
gennemgås manuelt og dermed vil fordre, at der afsættes ressourcer til den fornødne op-
følgning.
Side 2 af 2