SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om, hvor stor en andel af skattelettelsen, der anvendes på personer, der betaler topskat, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

3. april 2018

J.nr. 2018 - 1743

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 305 af 7. marts 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om, hvor stor en andel af skattelettelsen, der anvendes på personer, der betaler topskat, til skatteministeren

Spørgsmål

Det fremgår af SAU alm. del -

svar på spm. 227, at ”Det er overordnet vurderingen, at

den negative timearbejdsudbudsvirkning som følge af indkomstaftrapningen ville over-

stige den positive deltagelseseffekt af jobfradraget. Det betyder, at et indkomstaftrappet

jobfradrag samlet set ville bidrage til en reduktion i arbejdsudbuddet og den samlede vel-

stand i samfundet (opgjort ved BNP). Dette er bl.a. også baggrunden for, at det nuvæ-

rende beskæftigelsesfradrag er udformet som et ikke-indkomstaftrappet

fradrag”. Vil mi-

nisteren redegøre for, om dette betyder, at ethvert målrettet fradrag til lavindkomstgrup-

per skal tilfalde de højere indkomstgrupper med fuld skatteværdi, hvis ikke det skal med-

føre højere marginalskat, og dermed en antaget reduktion af timearbejdsudbuddet?

Svar

Den samlede afledte virkning på arbejdsudbuddet af et indkomstaftrappet jobfradrag kan

som udgangspunkt opdeles i fire separate delvirkninger.

(1) For personer med indkomster i indfasningsintervallet vil jobfradraget isoleret set redu-

cere marginalskatten og vil dermed via substitutionseffekten trække i retning af et øget

timearbejdsudbud, mens indkomsteffekten isoleret set vil trække i retning af et lavere

timearbejdsudbud. Samlet set skønnes timearbejdsudbuddet at øges for denne gruppe.

(2) For personer med indkomster over det niveau, hvor det maksimale fradrag opnås,

men under det indkomstniveau, hvor indkomstaftrapningen starter, vil marginalskatten

være uændret. Der vil dermed ikke være nogen substitutionseffekt, mens indkomsteffek-

ten isoleret set vil trække i retning af en reduktion af timearbejdsudbuddet for denne

gruppe.

(3) For personer med indkomster i aftrapningsintervallet vil aftrapningen af jobfradraget

øge marginalskatten, og dermed vil både substitutionseffekten og indkomsteffekten

trække i retning af et lavere timearbejdsudbud for denne gruppe, jf. også svaret på SAU

spørgsmål 294 af 6. marts 2018 (alm. del).

(4) Udover timeeffekterne påvirker jobfradraget også arbejdsudbuddet via deltagelsesef-

fekten. Et jobfradrag, som alene tilfalder beskæftigede, vil øge den relative økonomiske

gevinst ved at være i beskæftigelse frem for at være på overførselsindkomst og vil derfor

isoleret set øge arbejdsudbuddet via deltagelseseffekten.

Overordnet set bidrager delvirkning (1) og (4) til at øge arbejdsudbuddet, mens navnlig

delvirkning (3) og i mindre grad delvirkning (2) bidrager til at reducere arbejdsudbuddet.

Den indbyrdes størrelsesorden mellem de fire delvirkninger afhænger af den konkrete ud-

formning af fradraget, herunder navnlig af de specifikke indfasnings- og aftrapningsregler,

som fastlægger, for hvilke indkomstniveauer fradraget vil indebære en reduktion hen-

holdsvis en forøgelse af marginalskatten.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om, hvor stor en andel af skattelettelsen, der anvendes på personer, der betaler topskat, til skatteministeren

Hvis et jobfradrag skal være målrettet lavindkomstgrupper

–

i den forstand, at fradraget

ikke blot i procent af indkomsten, men også i kroner skal indebære den største skattelem-

pelse for de laveste arbejdsindkomster, jf. besvarelsen af SAU spørgsmål 227 af 7. februar

2018 (alm. del)

–

vil indkomstaftrapningen skulle starte ved et forholdsvis lavt indkomst-

niveau (under medianindkomsten) og vil dermed (afhængig af aftrapningsprocenten) øge

marginalskatten for et forholdsvis stort antal lønmodtagere.

Med ministeriernes sædvanlige regneprincipper vil en sådan indkomstaftrapning inde-

bære, at timearbejdsudbuddet

–

svarende til summen af delvirkning (1), (2) og (3)

–

sam-

let set reduceres. Givet størrelsesforholdet mellem deltagelseseffekten (delvirkning (4)) og

timeeffekterne vil også den samlede arbejdsudbudsvirkning være negativ, jf. også besva-

relsen af SAU spørgsmål 306 af 7. marts 2018 (alm. del).

Hvis en hypotetisk indkomstaftrapning af jobfradraget først starter ved en væsentlig hø-

jere indkomst, vil færre lønmodtagere alt andet lige berøres af aftrapningen, men den

umiddelbare provenumæssige besparelse

–

og den tilsigtede målretning

–

ved aftrapnin-

gen vil også være mindre, da flere vil opnå det fulde fradrag. Samtidig vil de negative af-

ledte effekter alt andet lige være større, hvis den resulterende forøgelse af marginalskatten

kommer til at påhvile personer, der i udgangspunktet betaler topskat.

Det er hypotetisk muligt at konstruere et jobfradrag, som indkomstaftrappes fra et højt

indkomstniveau, og som fortsat samlet set har en positiv arbejdsudbudsvirkning, men det

er for alle praktiske formål næppe muligt at konstruere et indkomstaftrappet jobfradrag,

som ikke har en lavere afledt dynamisk adfærdsvirkning end et provenuækvivalent ikke-

indkomstaftrappet jobfradrag.

Side 3 af 3