SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om, hvor stor en andel af skattelettelsen, der anvendes på personer, der betaler topskat, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

3. april 2018

J.nr. 2018 - 1742

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 306 af 7. marts 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om, hvor stor en andel af skattelettelsen, der anvendes på personer, der betaler topskat, til skatteministeren

Spørgsmål

Det fremgår af SAU alm. del - svar på spm. 226, at kun 11 pct. af mindreprovenuet ved

jobfradraget anvendes på personer, der tjener under 300.000 kr. om året. Vil ministeren i

forlængelse af dette redegøre for, hvor stor en andel af skattelettelsen, der anvendes på

personer, der betaler topskat? Vil ministeren også redegøre for, hvor stor en skattelettelse,

man ville kunne give personer med indkomster op til 300.000 kr., såfremt man havde af-

trappet jobfradraget i intervallet 300.000-350.000 kr. og anvendt det samlede mindrepro-

venu på ca. 1,4 mia. kr. i umiddelbar virkning på personer, der faktisk er lavtlønnede, dvs.

tjener op til 300.000 kr. og i mindre grad på personer i det nævnte aftrapningsinterval?

Svar

Som nævnt i svaret på SAU 226 (alm. del) blev der med aftalen mellem regeringen og

Dansk Folkeparti om

Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger

indført et nyt jobfradrag.

Fradraget udgør fuldt indfaset 4�½ pct. fra 2020 af den del af arbejdsindkomsten (samlet

løn inkl. pension samt ATP-bidrag af arbejdsindkomst), som overstiger 187.500 kr. Loftet

over jobfradraget udgør 2.500 kr. fra 2020, og det maksimale fradrag opnås ved en løn-

indkomst på ca. 243.000 kr. opgjort inkl. pension og ATP. Det svarer til den lavest mulige

løn blandt overenskomstansatte, der arbejder fuld tid. Loftet over fradraget betyder, at

skatteværdien udgør en faldende andel af lønnen og dermed relativt set har større vægt

for de lavtlønnede.

Fra 2020 skønnes jobfradraget at indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca. 1,4 mia.

kr. Heraf skønnes i alt ca. 80 pct. af det umiddelbare mindreprovenu at kunne henføres til

personer, der ikke betaler topskat, og 20 pct. til personer, der betaler topskat,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Fuldt indfaset jobfradrag fordelt på topskatteydere og ikke-topskatteydere

Lønindkomst inkl. pension og ATP

Under 300.000 kr.

Over 300.000 kr., betaler ikke topskat

Betaler topskat

I alt

Umiddelbart mindreprovenu (mio. kr.)

160

980

280

1.420

Pct.

100

Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2014-data fremskrevet til 2018-niveau med forud-

sætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2017. 2020-regler i 2018-niveau.

Kilde: Skatteministeriet.

Opgjort efter tilbageløb og adfærd indebærer jobfradraget et mindreprovenu på ca. 1 mia.

kr.,

jf. tabel 2.

De afledte adfærdsvirkninger skønnes at indebære en forøgelse af arbejdsud-

buddet svarende til ca. 350 fuldtidspersoner, hvilket primært kan tilskrives deltagelsesef-

fekten.

Side 2 af 4

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om, hvor stor en andel af skattelettelsen, der anvendes på personer, der betaler topskat, til skatteministeren

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser og arbejdsudbudsvirkninger af det aftalte jobfradrag og et

hypotetisk indkomstaftrappet jobfradrag med samme umiddelbare provenuvirkning

Provenuvirkning

Umiddelbar

virkning

Efter til-

bageløb

Mio. kr.

Ikke-indkomstaftrap-

pet jobfradrag på

2.500 kr. (aftale)

Hypotetisk indkomst-

aftrappet jobfradrag

på 15.500 kr.

Efter

tilbageløb

og adfærd

Arbejdsudbudsvirkning

I alt

Heraf

time-

effekt

Heraf del-

tagelses-

effekt

Antal fuldtidspersoner

-1.420

-1.070

-1.000

350

-50

400

-1.420

-1.070

-1.400

-1.700

-2.650

950

Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2014-data fremskrevet til 2018-niveau med forud-

sætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2017. 2020-regler i 2018-niveau. Provenuvirkninger er afrundet til nærme-

ste 10 mio. kr., mens arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 50 personer.

Kilde: Skatteministeriet.

Hvis det samme umiddelbare provenu på 1,4 mia. kr. hypotetisk blev anvendt på et job-

fradrag, som indkomstaftrappes i intervallet 300-350.000 kr., jf. spørgsmålet, kunne det

maksimale jobfradrag udgøre 15.500 kr. (svarende til en skatteværdi på ca. 3.950 kr.).

Det er forudsat, at det hypotetiske fradrag indfases med 28 pct. af den del af arbejdsind-

komsten, som overstiger 187.500 kr., og at det maksimale fradrag opnås ved en indkomst

på ca. 243.000 kr. (svarende til de samme indkomstgrænser som for det aftalte jobfra-

drag). Det forudsættes endvidere, at fradraget aftrappes med 31 pct. af den del af indkom-

sten, der overstiger 300.000 kr., hvilket indebærer, at fradraget bortfalder for indkomster

på 350.000 kr. og derover.

De afledte adfærdsvirkninger af det hypotetiske, indkomstaftrappede jobfradrag skønnes

at indebære en samlet reduktion af arbejdsudbuddet svarende til ca. 1.700 fuldtidsperso-

ner,

jf. tabel 2,

dvs. en samlet forringelse af den afledte arbejdsudbudsvirkning på godt

2.000 personer set i forhold til det aftalte jobfradrag. Forskellen afspejler, at det ind-

komstaftrappede fradrag umiddelbart indebærer en forøgelse af deltagelseseffekten med

ca. 550 personer, men en forringelse af timeeffekten med ca. 2.600 personer sammenlig-

net med det aftalte jobfradrag. Den store negative timeeffekt kan hovedsageligt henføres

til, at ca. 225.000 personer med indkomster mellem 300.000 og 350.000 kr. vil opleve en

stigning i marginalskatten på ca. 7,9 pct.-point.

Det bemærkes, at de afledte adfærdsvirkninger af det indkomstaftrappede jobfradrag iso-

leret set vil indebære negativ afledt virkning for de offentlige finanser på ca. 330 mio. kr.,

mens det aftalte jobfradrag indebærer en positiv dynamisk effekt på de offentlige finanser.

Opgjort efter tilbageløb og adfærd vil det indkomstaftrappede jobfradrag således inde-

bære et mindreprovenu på ca. 1,4 mia. kr., dvs. en samlet forringelse af de offentlige fi-

nanser på ca. 400 mio. kr. i forhold til det aftalte jobfradrag. Ved en uændret ramme for

saldovirkningen efter tilbageløb og adfærd er det dermed ikke muligt at anvende samme

umiddelbare provenu på et indkomstaftrappet jobfradrag som på det aftalte jobfradrag.

Side 3 af 4

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 306: Spm. om, hvor stor en andel af skattelettelsen, der anvendes på personer, der betaler topskat, til skatteministeren

Der henvises til besvarelsen af SAU spørgsmål 305 af. 7. marts 2018 (alm. del.) for en ud-

dybning af de adfærdsmæssige konsekvenser for arbejdsudbuddet af et indkomstaftrappet

jobfradrag.

Side 4 af 4