SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om ethvert målrettet fradrag til lavindkomstgrupper skal tilfalde de højere indkomstgrupper med fuld skatteværdi, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

Klik og vælg dato

J.nr. 2018 - 1142

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 af 7. februar 2018 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om ethvert målrettet fradrag til lavindkomstgrupper skal tilfalde de højere indkomstgrupper med fuld skatteværdi, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der ikke sker en aftrapning af jobfradraget, og om

ikke det faktum, at personer, der tjener langt over topskattegrænsen og modtager det

fulde jobfradrag, gør det lidt tvivlsomt at tale om en lempelse målrettet de lavtlønnede.

Svar

Med aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om

Lavere skat på arbejdsindkomst og

større fradrag for pensionsindbetalinger

bliver der indført et nyt jobfradrag.

Jobfradraget er et fradrag i grundlaget for kommune- og kirkeskatten. Fradraget udgør

2�½ pct. i 2018, 3¾ pct. i 2019 og 4�½ pct. fra 2020 af den del af arbejdsindkomsten (sam-

let løn inkl. pension samt ATP-bidrag af arbejdsindkomst), som overstiger 187.500 kr. (i

2018-niveau).

Der er lagt et loft over jobfradraget, så det maksimalt kan udgøre 1.400 kr. i 2018, 2.000

kr. i 2019 og 2.500 kr. fra 2020. Det maksimale fradrag opnås ved en løn på ca. 243.000

kr. (i 2018-niveau) opgjort inkl. pension og ATP. Det svarer til den lavest mulige løn

blandt overenskomstansatte, der arbejder fuld tid.

Da fradraget gives i grundlaget for kommune- og kirkeskatten, er den årlige skattenedsæt-

telse (skatteværdien) af det nye jobfradrag givet ved fradraget ganget med skatteprocenten

i den pågældende kommune (og i 2018 endvidere 1 pct. fra sundhedsbidraget). Når fra-

draget er fuldt indfaset i 2020, udgør skatteværdien heraf op til ca. 645 kr. i en gennem-

snitskommune (for en person, der er medlem af folkekirken).

Loftet over fradraget betyder, at skatteværdien udgør en faldende andel af lønnen og der-

med relativt set har størst vægt for personer med en relativt lav lønindkomst, herunder

lavtlønnede fuldtidsbeskæftigede. For en person med en indkomst på 250.000 kr. udgør

skatteværdien af fradraget således omkring 0,26 pct. af lønindkomsten, mens det for en

person med en indkomst på 500.000 kr. udgør cirka 0,13 pct. af lønindkomsten, svarende

til det halve,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Skatteværdi af jobfradrag i kroner og i procent af lønindkomst

Årlig lønindkomst inkl. pension og ATP, 1.000 kr.

190

Skatteværdi af jobfradrag, kr.

Skatteværdi som andel af

lønindkomst, pct.

0,02

200

145

0,07

250

645

0,26

500

645

0,13

750

645

0,09

1.000

645

0,06

10.000

645

0,01

Anm.: 2020-regler i 2018-niveau, opgjort for en skatteyder med en gennemsnitlig kommune- og kirkeskatteprocent på i alt

25,76 pct.

Kilde: Skatteministeriet.

Det besluttede jobfradrag uden indkomstaftrapning repræsenterer den maksimale målret-

ning i forhold til lavtlønnede fuldtidsbeskæftigede, der er mulig uden at øge marginalskat-

ten for andre lønmodtagere. Hvis jobfradraget også skulle indebære den største lempelse i

Side 2 af 3

kroner for de laveste arbejdsindkomster, ville det således kræve, at jobfradraget skulle af-

trappes med indkomsten. En sådan aftrapning ville imidlertid indebære en øget marginal-

skat for personer med arbejdsindkomster i aftrapningsintervallet og dermed en reduktion

af timearbejdsudbuddet for disse personer.

Det er overordnet vurderingen, at den negative timearbejdsudbudsvirkning som følge af

indkomstaftrapningen ville overstige den positive deltagelseseffekt af jobfradraget. Det

betyder, at et indkomstaftrappet jobfradrag samlet set ville bidrage til en

reduktion

i ar-

bejdsudbuddet og den samlede velstand i samfundet (opgjort ved BNP).

Dette er bl.a. også baggrunden for, at det nuværende beskæftigelsesfradrag er udformet

som et ikke-indkomstaftrappet fradrag.

Side 3 af 3