Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1874845_0001.png
3. april 2018
J.nr. 2018 - 1742
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 306 af 7. marts 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om ethvert målrettet fradrag til lavindkomstgrupper skal tilfalde de højere indkomstgrupper med fuld skatteværdi, til skatteministeren
1874845_0002.png
Spørgsmål
Det fremgår af SAU alm. del - svar på spm. 226, at kun 11 pct. af mindreprovenuet ved
jobfradraget anvendes på personer, der tjener under 300.000 kr. om året. Vil ministeren i
forlængelse af dette redegøre for, hvor stor en andel af skattelettelsen, der anvendes på
personer, der betaler topskat? Vil ministeren også redegøre for, hvor stor en skattelettelse,
man ville kunne give personer med indkomster op til 300.000 kr., såfremt man havde af-
trappet jobfradraget i intervallet 300.000-350.000 kr. og anvendt det samlede mindrepro-
venu på ca. 1,4 mia. kr. i umiddelbar virkning på personer, der faktisk er lavtlønnede, dvs.
tjener op til 300.000 kr. og i mindre grad på personer i det nævnte aftrapningsinterval?
Svar
Som nævnt i svaret på SAU 226 (alm. del) blev der med aftalen mellem regeringen og
Dansk Folkeparti om
Lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger
indført et nyt jobfradrag.
Fradraget udgør fuldt indfaset 4�½ pct. fra 2020 af den del af arbejdsindkomsten (samlet
løn inkl. pension samt ATP-bidrag af arbejdsindkomst), som overstiger 187.500 kr. Loftet
over jobfradraget udgør 2.500 kr. fra 2020, og det maksimale fradrag opnås ved en løn-
indkomst på ca. 243.000 kr. opgjort inkl. pension og ATP. Det svarer til den lavest mulige
løn blandt overenskomstansatte, der arbejder fuld tid. Loftet over fradraget betyder, at
skatteværdien udgør en faldende andel af lønnen og dermed relativt set har større vægt
for de lavtlønnede.
Fra 2020 skønnes jobfradraget at indebære et umiddelbart mindreprovenu på ca. 1,4 mia.
kr. Heraf skønnes i alt ca. 80 pct. af det umiddelbare mindreprovenu at kunne henføres til
personer, der ikke betaler topskat, og 20 pct. til personer, der betaler topskat,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Fuldt indfaset jobfradrag fordelt på topskatteydere og ikke-topskatteydere
Lønindkomst inkl. pension og ATP
Under 300.000 kr.
Over 300.000 kr., betaler ikke topskat
Betaler topskat
I alt
Umiddelbart mindreprovenu (mio. kr.)
160
980
280
1.420
Pct.
11
69
20
100
Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2014-data fremskrevet til 2018-niveau med forud-
sætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2017. 2020-regler i 2018-niveau.
Kilde: Skatteministeriet.
Opgjort efter tilbageløb og adfærd indebærer jobfradraget et mindreprovenu på ca. 1 mia.
kr.,
jf. tabel 2.
De afledte adfærdsvirkninger skønnes at indebære en forøgelse af arbejdsud-
buddet svarende til ca. 350 fuldtidspersoner, hvilket primært kan tilskrives deltagelsesef-
fekten.
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om ethvert målrettet fradrag til lavindkomstgrupper skal tilfalde de højere indkomstgrupper med fuld skatteværdi, til skatteministeren
1874845_0003.png
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser og arbejdsudbudsvirkninger af det aftalte jobfradrag og et
hypotetisk indkomstaftrappet jobfradrag med samme umiddelbare provenuvirkning
Provenuvirkning
Umiddelbar
virkning
Efter til-
bageløb
Mio. kr.
Ikke-indkomstaftrap-
pet jobfradrag på
2.500 kr. (aftale)
Hypotetisk indkomst-
aftrappet jobfradrag
på 15.500 kr.
Efter
tilbageløb
og adfærd
Arbejdsudbudsvirkning
I alt
Heraf
time-
effekt
Heraf del-
tagelses-
effekt
Antal fuldtidspersoner
-1.420
-1.070
-1.000
350
-50
400
-1.420
-1.070
-1.400
-1.700
-2.650
950
Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen. 2014-data fremskrevet til 2018-niveau med forud-
sætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2017. 2020-regler i 2018-niveau. Provenuvirkninger er afrundet til nærme-
ste 10 mio. kr., mens arbejdsudbudsvirkning er afrundet til nærmeste 50 personer.
Kilde: Skatteministeriet.
Hvis det samme umiddelbare provenu på 1,4 mia. kr. hypotetisk blev anvendt på et job-
fradrag, som indkomstaftrappes i intervallet 300-350.000 kr., jf. spørgsmålet, kunne det
maksimale jobfradrag udgøre 15.500 kr. (svarende til en skatteværdi på ca. 3.950 kr.).
Det er forudsat, at det hypotetiske fradrag indfases med 28 pct. af den del af arbejdsind-
komsten, som overstiger 187.500 kr., og at det maksimale fradrag opnås ved en indkomst
på ca. 243.000 kr. (svarende til de samme indkomstgrænser som for det aftalte jobfra-
drag). Det forudsættes endvidere, at fradraget aftrappes med 31 pct. af den del af indkom-
sten, der overstiger 300.000 kr., hvilket indebærer, at fradraget bortfalder for indkomster
på 350.000 kr. og derover.
De afledte adfærdsvirkninger af det hypotetiske, indkomstaftrappede jobfradrag skønnes
at indebære en samlet reduktion af arbejdsudbuddet svarende til ca. 1.700 fuldtidsperso-
ner,
jf. tabel 2,
dvs. en samlet forringelse af den afledte arbejdsudbudsvirkning på godt
2.000 personer set i forhold til det aftalte jobfradrag. Forskellen afspejler, at det ind-
komstaftrappede fradrag umiddelbart indebærer en forøgelse af deltagelseseffekten med
ca. 550 personer, men en forringelse af timeeffekten med ca. 2.600 personer sammenlig-
net med det aftalte jobfradrag. Den store negative timeeffekt kan hovedsageligt henføres
til, at ca. 225.000 personer med indkomster mellem 300.000 og 350.000 kr. vil opleve en
stigning i marginalskatten på ca. 7,9 pct.-point.
Det bemærkes, at de afledte adfærdsvirkninger af det indkomstaftrappede jobfradrag iso-
leret set vil indebære negativ afledt virkning for de offentlige finanser på ca. 330 mio. kr.,
mens det aftalte jobfradrag indebærer en positiv dynamisk effekt på de offentlige finanser.
Opgjort efter tilbageløb og adfærd vil det indkomstaftrappede jobfradrag således inde-
bære et mindreprovenu på ca. 1,4 mia. kr., dvs. en samlet forringelse af de offentlige fi-
nanser på ca. 400 mio. kr. i forhold til det aftalte jobfradrag. Ved en uændret ramme for
saldovirkningen efter tilbageløb og adfærd er det dermed ikke muligt at anvende samme
umiddelbare provenu på et indkomstaftrappet jobfradrag som på det aftalte jobfradrag.
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om ethvert målrettet fradrag til lavindkomstgrupper skal tilfalde de højere indkomstgrupper med fuld skatteværdi, til skatteministeren
1874845_0004.png
Der henvises til besvarelsen af SAU spørgsmål 305 af. 7. marts 2018 (alm. del.) for en ud-
dybning af de adfærdsmæssige konsekvenser for arbejdsudbuddet af et indkomstaftrappet
jobfradrag.
Side 4 af 4