Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1874310_0001.png
1. april 2018
J.nr. 2018 - 1728
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 300 af 6. marts 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om ministeren er enig i, at det er nemmere at skjule skattesnyd uden revision af årsregnskabet, til skatteministeren
1874310_0002.png
Spørgsmål
TV2 har over de seneste par uger bragt en række indslag om virksomheder og deres di-
rektører, der har haft meget nemt ved at snyde i skat, og at det er nemmere at skjule skat-
tesnyd uden revision, fordi anmærkninger fra revisor ikke længere er synlige. Er ministe-
ren enig i, at det er nemmere at skjule skattesnyd uden revision af årsregnskabet? Og er
ministeren enig i, at fravalg af revision påvirker skattekontrollen af virksomhederne, fordi
det bliver sværere for SKATs medarbejdere at finde fejl og snyd?
Svar
SKAT vurderede i forbindelse med lempelsen af revisionspligten fra 2012, at der er en
række kontrolmæssige betænkeligheder ved at lempe kontrollen. Det var dog ikke muligt
for SKAT at sætte tal på de forventede konsekvenser for skattebetalingen. Når lempelsen
af revisionspligten fra 2012 evalueres, vil SKAT skønne mere konkret over de skattemæs-
sige konsekvenser ved indførelsen af lempelsen.
Som minister noterer jeg mig SKATs betænkeligheder fra 2012 og ser frem til evaluerin-
gen.
Grundlæggende mener jeg dog, at man skal være varsom med at pålægge alle virksomhe-
der byrder, fordi et mindretal ikke kan overholde reglerne. Det er derfor mere rimeligt at
gå efter de virksomheder, hvor der er problemer.
I oktober 2017 præsenterede jeg fx et forsøg med et nyt moms- og skattetjek. Det var ud-
arbejdet i samarbejde med FSR
danske revisorer. Moms- og skattetjekket er i første om-
gang et tilbud til små og mellemstore virksomheder, som kan få en revisor til at gennemgå
en række udvalgte skatteforhold, hvor SKAT typisk ser de har fejl, fx beskatning af perso-
nalegoder og indtægtsføring af aktiviteter.
Side 2 af 2