SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvornår opgørelsen over skattegabet for sort arbejde på virksomhedsområdet forventes at være færdig samt hvilken metode, der anvendes til at udarbejde opgørelsen, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

20. april 2018

J.nr. 2018 - 1615

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 298 af 6. marts 2018 (alm. del). Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Mads Peter Rostock Jacobsen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 299: Spm. om, hvornår opgørelsen over skattegabet for sort arbejde på virksomhedsområdet forventes at være færdig samt hvilken metode, der anvendes til at udarbejde opgørelsen, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren kommentere analysen fra Dansk Byggeri om skattegabet for sort arbejde –

herunder den anvendte metode? Analysen kan findes i notaterne ”Nyt lys over ukendt

mørketal for sort arbejde” fra den 22. januar 2017 samt ”Definition og kortlægning af

sort arbejde” fra den 15. februar 2018.

Svar

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra SKAT:

”Det er SKATs vurdering, at der ikke kan foretages en direkte sammenligning mellem op-

gørelserne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed (RFF) og fra Dansk Byggeri, da der

anvendes forskellige definitioner og metodiske tilgange til at foretage opgørelserne og

dermed det samlede skattegabstal for sort arbejde. Nedenfor er først forskellene i definiti-

oner beskrevet og dernæst i metodisk tilgang til opgørelserne.

Definition af sort arbejde

SKAT og Dansk Byggeri har forskellige definitioner af sort arbejde. SKAT følger RFFs

definition af sort arbejde, som er ”i

sig selv lovlige økonomiske aktiviteter, der burde beskattes, men

som ikke bliver det, fordi køber og sælger er enige om ikke at oplyse skattevæsenet om dem for at dele ge-

vinsten, der opstår ved denne udeladelse”.

Begge parter deler så at sige gevinsten ved den spa-

rede skat og moms ”i porten”. Dette er en mere snæver definition end Dansk Byggeris,

som også medtager skattesnyd, hvor kun den ene part har en fordel, og hvor køberen

ikke er vidende herom.

Videre nævner Dansk Byggeri i sin analyse typer af fejl som fx udeholdt omsætning og

fradrag for private udgifter. Skattesnyd i denne forstand dækker SKAT i sine undersøgel-

ser af virksomhedernes regelefterlevelse i de såkaldte complianceundersøgelser, hvor den

seneste blev sendt til Skatteudvalget den 21. december 2017. De to nævnte typer af fejl

har i alle undersøgelser af virksomhedernes regelefterlevelse ligget på en top-10 liste over

størrelsen på skattegab fordelt på de forskellige typer af fejl, som virksomhederne begår,

og indgår dermed på anden vis i SKATs opgørelser og indsatsarbejde.

Metode

Dansk Byggeri anvender den såkaldte nationalregnskabsmetode til at beregne omfanget af

sort arbejde. Deres metode tager udgangspunkt i en svensk undersøgelse fra 2006 af sort

arbejdes andel som procent af det svenske BNP. Denne undersøgelse dækker både bor-

gernes og virksomhedernes sorte arbejde. Den svenske procentsats ganges på det danske

BNP for at få et samlet tal for sort arbejde i Danmark. Dansk Byggeri antager således, at

omfanget af sort arbejde er ens i de to lande. Dansk Byggeri fratrækker derefter omfanget

af borgernes sorte arbejde i Danmark, som er opgjort i RFFs analyser. Dansk Byggeri an-

Side 2 af 3

tager dermed, at RFF kun måler borgernes sorte arbejde. På denne måde når Dansk Byg-

geri frem til, at virksomhedernes sorte arbejde udgør 22 mia. kr. før skat, hvilket svarer til

11 mia. kr. efter skat med en skattesats på 50 pct.

Dansk Byggeris antagelse om, at RFF udelukkende måler borgernes sorte arbejde, er ikke

korrekt. RFFs undersøgelser omfatter således også selvstændigt erhvervsdrivendes sorte

arbejde.

Dansk Byggeri medregner, at alt sort arbejde i virksomhederne kan konverteres til ”hvidt”

beskattet arbejde. Denne konvertering vurderes ikke som værende realistisk. Ifølge RFF

vil kun ca. en tredjedel af det sorte arbejde blive udført, hvis det blev udført på det ordi-

nære arbejdsmarked med regning mv. RFF har således spurgt køberne af sort arbejde,

hvad alternativet ville være, hvis arbejdet ikke var blevet udført sort. Ca. en tredjedel sva-

rer, at de selv ville have udført arbejdet. Ca. en tredjedel svarer, at arbejdet slet ikke ville

være blevet udført. Det er altså kun ca. en tredjedel af det sorte arbejde, der med rette kan

konverteres til beskattet arbejde.

Desuden vil beskatningen af det sorte arbejde i virksomhedsregi være anderledes end for

borgerens vedkommende, da fx udeholdt omsætning beskattes med momssatsen på 25

pct. Sort arbejde udført i selskabsregi beskattes med 24,5 pct. i 2014 og ikke 50 pct., som

antaget i artiklen. Det er generelt ikke muligt at fastsætte en beskatningsprocent med

Dansk Byggeris metode, da metoden ikke siger noget om, hvilken type sort arbejde der er

tale om.

Complianceundersøgelsens anvendelighed

SKAT arbejder med at opgøre skattegabet for at kunne sætte effektivt ind mod sort ar-

bejde. SKAT anvender derfor som nævnt RFFs undersøgelser samt SKATs egne compli-

anceundersøgelser for at få detaljeret indsigt i sort arbejde og skattesnydets struktur.

Disse undersøgelser bidrager til viden om, hvilke brancher eller hvor i landet der er sær-

lige problemer med at følge reglerne. Complianceundersøgelserne giver endvidere detalje-

ret indsigt i de typer af fejl, virksomhederne begår. Complianceundersøgelserne er således

særligt anvendelige for SKAT, da de giver operationaliserbare muligheder for at lave ind-

satser, der hvor problemerne er størst. Dansk Byggeris opgørelse, baseret på national-

regnskabsmetoden, giver ikke disse muligheder.”

Side 3 af 3