SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om at redegøre for, hvilken empiri der ligger til grund for at antage, at personer, der befinder sig i aftrapningsintervallet men som netto stadig vil få mere til sig selv i disponibel indkomst, trods at de ikke får det fulde fradrag, vil nedsætte deres arbejdstid og dermed reducere timearbejdsudbuddet, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

3. april 2018

J.nr. 2018 - 1744

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 295 af 6. marts 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 295: Spm. om at redegøre for, hvilken empiri der ligger til grund for at antage, at personer, der befinder sig i aftrapningsintervallet men som netto stadig vil få mere til sig selv i disponibel indkomst, trods at de ikke får det fulde fradrag, vil nedsætte deres arbejdstid og dermed reducere timearbejdsudbuddet, til skatteministeren

Spørgsmål

Det fremgår af svar på SAU alm. del - spørgsmål 31 af 13. oktober 2017 at, ”Der skønnes

at være en væsentlig afledt negativ provenuvirkning på omtrent -1,6 mia. kr. som følge af

de afledte arbejdsudbudsvirkninger forbundet med indførelsen af en indkomstaftrappet

forhøjelse af personfradraget med 10.000 kr. Det afspejler en forøgelse af marginalskatten

i aftrapningsintervallet med ca. 3,8 pct. point. (i forhold til gældende regler i 2018) [ved en

aftrapning fra 250.000-350.000 kr.]. Aftrappes forhøjelsen af personfradraget i stedet i det

kortere indkomstinterval 300.000-350.000 kr., vil marginalskatten i aftrapningsintervallet

forøges med ca. 7,6 pct. point.” Og ”Den højere marginalskat reducerer gevinsten af den

sidst tjente krone, hvilket medfører en reduktion i timearbejdsudbuddet via substitutions-

effekten.”. Vil ministeren redegøre for, hvilken empiri der ligger til grund for at antage, at

personer, der befinder sig i aftrapningsintervallet men som netto stadig vil få mere til sig

selv i disponibel indkomst, trods at de ikke får det fulde fradrag, vil nedsætte deres ar-

bejdstid og dermed reducere timearbejdsudbuddet?

Svar

Som det fremgår af svaret på SAU spørgsmål 294 af 6. marts 2018 (alm. del), vil et ind-

komstaftrappet personfradrag entydigt reducere timearbejdsudbuddet for personer med

indkomster i aftrapningsintervallet, idet både indkomsteffekten og substitutionseffekten

isoleret set vil trække i retning af et lavere arbejdsudbud.

Et højere personfradrag vil derudover også reducere arbejdsudbuddet via deltagelsesef-

fekten.

De anvendte regnemetoder følger ministeriernes sædvanlige regneprincipper, jf. også ka-

pitel 3 i

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017,

Skatteministeriet 2017.

Side 2 af 2