Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1814460_0001.png
8. november 2017
J.nr. 2017 - 7083
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 29 af 13. oktober 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om, hvilken effekt forventer ministeren, at regeringens sænkning af bilafgifterne får på forbruget af benzin og diesel i Danmark, til skatteministeren
1814460_0002.png
Spørgsmål
Hvilken effekt forventer ministeren, at regeringens sænkning af bilafgifterne får på for-
bruget af benzin og diesel i Danmark, og hvad betyder denne effekt for udledningen af
drivhusgasser?
Svar
Omlægningen af registrerings- og ejerafgiften skønnes ikke at have nævneværdige ef-
fekter hverken på forbruget af benzin og diesel eller på udledningen af CO2.
Opgørelsen af de afledte effekter som følge af de initiativer for personbiler på bilafgifts-
området i aftalen om
Omlægning af bilafgifterne
af 21. september 2017, der indføres i 2017 og
2018, er baseret på Skatteministeriets personbilmodel. Denne er også anvendt til at
skønne over provenueffekterne ved omlægningen for personbiler, jf. besvarelsen af
SAU
L 4 - spm. 4.
I modellen opgøres forbruget af benzin og diesel på baggrund af den gennemsnitlige
brændstofeffektivitet og antallet af kørte kilometer for hhv. benzin- og dieselbiler. Æn-
dringer af benzin- og dieselforbruget kan derfor ud fra modellen henføres til ændringer
af:
1) Den gennemsnitlige brændstofeffektivitet.
2) Antallet af kørte kilometer.
Ad 1) Den gennemsnitlige brændstofeffektivitet (på ca. 21,9 km/l for benzinbiler og ca.
26,1 km/l for dieselbiler) skønnes med omlægningen at være omtrent uændret for nye
benzinbiler. For nye dieselbiler skønnes der at være et mindre fald på 0,4 km/l til 25,7
km/l, fordi det skønnes, at der bliver solgt flere større dieselbiler, som ofte også er min-
dre brændstofeffektive.
Ad 2) Antallet af kørte kilometer påvirkes af ændringer i antallet af nyregistreringer, samt
af ændringer i bilernes brændstofeffektivitet. Antallet af nyregistreringer skønnes at være
omtrent uændret med omlægningen, idet der efter modellen sker et begrænset fald i nyre-
gistreringerne på ca. 0,2 pct.
Det begrænsede fald i nyregistreringerne skyldes bl.a. at større familievenlige biler opnår
de største relative afgiftslempelser som følge af omlægningen, mens de små og mindre
trafiksikre biler stiger i afgift. Dermed skønnes det, at salget af mellemstore familiebiler
stiger, mens salget af biler i mikro- og lillesegmentet falder. Da den skønnede stigning i
salget af større biler isoleret set ikke overstiger det skønnede fald i salg af biler i mikro- og
lillesegmentet, skønnes lempelserne af registrerings- og ejerafgiften set under ét således at
give sig udslag i, at bilkøberne købere dyrere biler end ellers, frem for at de køber flere bi-
ler.
Derudover skønnes omlægningen for personbiler at indebære et mindre skifte fra benzin-
biler til dieselbiler. Den begrænsede stigning i andelen af dieselbiler indebærer isoleret set,
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 29: Spm. om, hvilken effekt forventer ministeren, at regeringens sænkning af bilafgifterne får på forbruget af benzin og diesel i Danmark, til skatteministeren
1814460_0003.png
at det samlede antal kørte kilometer for benzinbilerne reduceres, mens det samlede antal
kørte kilometer for dieselbilerne skønnes at stige. Hertil kommer en lille effekt af, at den
gennemsnitlige brændstofeffektivitet for dieselbiler medfører, at den effektive pris pr.
kørt kilometer stiger, da der skal bruges mere brændstof pr. kørt kilometer. Dette skønnes
at føre til reduceret kørsel.
Samlet skønnes antallet af kørte kilometer for benzinbiler at falde med ca. 2,2 pct. årligt,
mens antallet af kørte kilometer for dieselbiler skønnes at stige med 1,7 pct. årligt.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at omlægningen for personbiler indebærer, at for-
bruget af benzin i vejtransporten reduceres med i størrelsesordenen 1,4 mio. liter årligt,
mens forbruget af diesel i vejtransporten øges med i størrelsesordenen 1,7 mio. liter. Ef-
terhånden som ændringerne slår igennem på hele bilparken, skønnes effekten på benzin-
forbruget at udgøre i størrelsesordenen -21,4 mio. liter årligt, og effekten på dieselforbru-
get at udgøre i størrelsesordenen 25,9 mio. liter årligt,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Skønnende ændringer i forbruget af benzin og diesel, samt CO2-udledning for personbiler
ved aftale om Omlægning af bilafgifterne af 21.september
Ændring i brændstofforbrug mio. liter
Årligt
Benzin
Diesel
I alt
Kilde: Egne beregninger.
Ændring i CO2-udledning mio. ton
Årligt
-0,003
0,004
0,001
Årligt ved fuld til-
pasning
-0,049
0,062
0,013
Årligt ved fuld til-
pasning
-21,4
25,9
4,5
-1,4
1,7
0,3
Set i lyset af, at det afgiftspligtige salg af benzin og diesel i 2016 udgjorde hhv. 1.795 mio.
liter og 3.096 mio. liter, skønnes omlægningen af registrerings- og ejerafgiften ikke at have
nævneværdige effekter på forbruget af benzin og diesel.
Stigningen i brændstofforbruget som følge af omlægningen afspejler en stigning i CO2-
udledningen fra vejtransporten,
jf. tabel 1.
Som det fremgår af svaret på
SAU L 4
spm. 4,
skønnes det med betydelig usikkerhed, at CO2-udledningen fra vejtransporten samlet for-
øges med i størrelsesordenen 0,001 mio. t CO2 årligt som følge af omlægningen for per-
sonbiler. Efterhånden som ændringen slår i gennem på hele bilparken, skønnes CO2-ef-
fekten at udgøre i størrelsesordenen 0,013 mio. t årligt.
Det bemærkes, at modellen regner på et strukturelt personbilsalg svarende til, at bestan-
den af personbiler udskiftes på 15 år. Det skal understreges, at skønnet er behæftet med
betydelig usikkerhed, da der knytter sig stor usikkerhed til flere elementer, herunder ikke
mindst de skønnede adfærdsændringer.
Side 3 af 3