Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1873539_0001.png
26. marts 2018
J.nr. 2018 - 1543
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 286 af 5. marts 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Karsten Lauritzen
/ Julie Lungholt
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvad ministeren agter at gøre som opfølgning på statsrevisorernes kritik af, at SKAT’s kontrol og vejledning på toldområdet er utilstrækkelig og på at Danmark har det laveste kontrolniveau i EU, til skatteministeren
1873539_0002.png
Spørgsmål
Hvad agter ministeren at gøre som opfølgning på statsrevisorernes kritik af, at SKAT’s
kontrol og vejledning på toldområdet er utilstrækkelig og på at Danmark har det laveste
kontrolniveau i EU?
Svar
Jeg har den 20. februar 2018 oversendt min redegørelse til Statsrevisorerne vedr. Rigsrevi-
sionens beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på toldområdet. Som det
fremgår heraf, er det er en væsentlig politisk prioritet, at der er en stærk toldkontrol i
Danmark. Derfor har vi også med finansloven for 2018 løftet toldområdet med en mer-
bevilling på 30 mio. kr. årligt i de kommende fire år. Det betyder bl.a., at der kan ansættes
ca. 40 ekstra toldere til at hjælpe med at varetage toldkontrollen af varer i lufthavne,
havne og på pakkecentre.
Ligesom det er vigtigt med en stærk toldkontrol, er det afgørende med en forståelig vej-
ledningsindsats på toldområdet. Vejledning og kontrol understøtter gensidigt hinanden.
Vejledning er således centralt for det flertal af virksomheder, som ønsker at følge reg-
lerne, mens kontrol er et redskab rettet mod de virksomheder, der bevidst ønsker at
snyde.
SKAT har oplyst mig om, at den kommende toldstyrelse vil inddrage Statsrevisorernes
kritik i den fremadrettede tilrettelæggelse af kontrollen og informations- og vejlednings-
indsatsen på toldområdet. Opgaveudførslen på toldområdet skal dog ses i lyset af, at vi
lever i en globaliseret verden med en stigende varehandel på tværs af grænserne. Derfor
er det også vigtigt for mig at pointere, at det vil tage tid, før Toldstyrelsen kan imøde-
komme alle Statsrevisorernes konklusioner, ligesom der skal tages stilling til de nuvæ-
rende ressourcer på området.
Side 2 af 2