SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om, hvad det vil betyde for LO’erens rådighedsbeløb, hvis man ruller alle skatte- og afgiftslettelser tilbage, som regeringen har gennemført siden juni 2015, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

20. juni 2018

J.nr. 2018-1608

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 265 af 22. februar 2018 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om, hvad det vil betyde for LO’erens rådighedsbeløb, hvis man ruller alle skatte- og afgiftslettelser tilbage, som regeringen har gennemført siden juni 2015, til skatteministeren

Spørgsmål

Hvor meget skal skatten hæves, hvis alle skatte- og afgiftslettelser siden regeringsskiftet i

2015 rulles tilbage?

Svar

Det står centralt for regeringen, at det skal være blive billigere at være dansker og billigere

at drive virksomhed. Derfor har den førte skattepolitik siden regeringsskiftet i 2015 haft

fokus på at indgå politiske aftaler, der sikrer lavere skatter og afgifter.

Siden regeringsskiftet i juni 2015 skønnes skattepolitikken at have medført, at skatter og

afgifter er lempet (netto) med godt 1,2 mia. kr. i 2015 stigende til ca. 15,7 mia. kr. i 2025

efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1.

Den varige virkning skønnes at udgøre ca. 12,7 mia.

kr. efter tilbageløb og adfærd.

Skatte- og afgiftslempelserne blev i årene 2015 og 2016 primært gennemført som led i fi-

nanslovsaftalerne for 2016 og 2017

og Aftale om afskaffelse af PSO-afgiften, jf. bilag 1 og 2.

2017 blev der ud over finansloven for 2018 også indgået en række særskilte aftaler, der

medfører markante skatte- og afgiftslempelser frem mod 2025,

jf. bilag 3.

I 2018 er der

blandt andet indgået

Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen

Aftale om lavere

skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger, jf. bilag 4.

Det er især

Aftale om afskaffelsen af PSO-afgiften

fra 2016,

Forlig om Tryghed om boligbeskatnin-

gen, Aftale om Erhvervs- og iværksætterinitiativer

fra 2017 og

Aftale om lavere skat på arbejdsind-

komst og større fradrag for pensionsindbetalinger

fra 2018, der bidrager til markante lempelser af

skatter og afgifter i 2025.

Finansiering i form af skatteforhøjelser er fratrukket i opgørelsen, mens finansiering, der

er tilvejebragt uden for skattesystemet,

ikke

er fratrukket i opgørelsen. Opgørelsen i

tabel 1

er opregning til 2018-niveau af tidligere skønnede provenuprofiler i forbindelse med ind-

gåede aftaler eller fremsatte lovforslag. Der er kun foretaget egentlige justeringer i de til-

fælde, hvor skattelempelsen ikke er blevet gennemført.

Side 2 af 10

Tabel 1. Skatte- og afgiftslempelser siden juni 2015, efter tilbageløb og adfærd

Mio. kr. (2018-niv eau)

Gennemført i 2015, herunder

FL16-aftale

(A)

- heraf BoligJobordning

- heraf bedre vilkår ved genera-

tionsskifte af erhvervsvirksom-

heder

- heraf nominel fastfrysning af

grundskylden for ejerboliger i

2016

- heraf sanering af erhvervs-

støtte (afskaffelse af to sær-

regler for fonde)

Gennemført i 2016, herunder

FL17-aftale

(B)

- heraf afskaffelse af PSO-afgif-

ten

- heraf nominel fastfrysning af

grundskylden for alle ejen-

domme i 2017

- heraf forhøjelse af bundskat-

ten og det skrå skatteloft (fi-

nansiering ifm. afskaffelse af

PSO)

Gennemført i 2017, herunder

FL18-aftale

(C)

- heraf ændring af kulbrinte-

skatten ifm. Nordsøaftalen

- heraf Forlig om Tryghed om

boligbeskatningen

- heraf omlægning af bilafgif-

terne ekskl. indførsel af vejaf-

gift (Aftale om Omlægning af

bilafgifterne)

- heraf skatte- og afgiftslempel-

ser i aftale om erhvervs- og

iværksætterinitiativer

- heraf skatte- og afgiftslempel-

ser i aftale om Finansloven for

2018, bl.a. BoligJobordning og

fri telefon

heraf indførelse af vejafgift

(delvis finansiering til Aftale

om Omlægning af bilafgif-

terne)

Gennemført i 2018 (D)

- heraf Aftale om lavere skat på

arbejdsindkomst og større fra-

drag for pensionsindbetalinger

- heraf Aftale om fokusering af

DR og afskaffelse af medieli-

censen, inkl. finansiering

I alt A+B+C+D

Memopost: Umiddelbart min-

dreprov enu, netto

2015

1.240

1.195

2016

2.045

440

2017

2.115

425

2018

2.180

2019

2.215

2020

2.010

2022

1.965

2023

1.975

2025

1.940

1.890

215

860

970

1.075

1.045

615

550

455

395

365

355

365

-215

1.080

415

-215

730

830

-215

665

1.140

-215

1.275

1.760

-215

2.210

2.800

-215

2.210

2.800

-215

2.210

2.800

-215

2.335

2.695

610

535

490

500

505

605

255

-415

2.280

530

100

-675

4.035

835

700

-650

5.535

1.255

1.200

-725

7.765

785

4.000

-725

6.895

220

3.500

-725

6.205

195

2.900

-715

3.230

300

600

500

400

300

475

1.310

1.730

1.700

1.955

1.975

560

505

985

1.050

1.080

1.150

1.190

3.560

3.970

-300

5.165

-300

5.365

-300

5.305

-300

5.305

-300

5.260

3.670

3.915

5.050

4.920

4.905

4.980

4.945

1.240

1.905

2.095

3.530

3.800

6.665

8.750

13.685

10.880

16.485

115

13.990

21.040

445

17.305

25.855

400

16.385

24.740

325

15.660

23.425

315

12.710

18.995

Anm.:

’VV’ angiver varig virkning.

Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr., hvilket kan betyde, at summen ikke svarer til delelementerne. Provenuvirk-

ningerne er opregnet fra hhv. 2015-, 2016- og 2017-niveau til 2018-niveau med udgangspunkt i nominelt BNP, jf. Økonomisk Redegørelse, december

2017. Siden juni 2015 er der blevet fremsat ca. 60 lovforslag på Skatteministeriets område. Af dem kan en række karakteriseres som hhv. skatte- og

afgiftslempelser eller tilsvarende stramninger. Forslag uden provenumæssige konsekvens er indgår ikke i opgørelsen. En række af de vedtagne lov-

forslag har delelementer i form af både stramninger og lempelser på skatte- og afgiftsområdet. I de tilfælde fremgår elementerne adskilt, med mindre

andet er angivet. Endvidere er indgåede aftaler inkluderet i opgørelsen, selvom lovforslag endnu ikke er fremsat og vedtaget af Folketinget. Det be-

mærkes, at rammeløft og merbevillinger til § 9 i forbindelse med et fx 'Nyt skattevæsen' ikke er indregnet i opgørelsen. Tilsvarende indgår lovinitiati-

ver, der indebærer et merprovenu som følge af administrative ændringer, ikke i opgørelsen. Uden for Skatteministeriets område er afskaffelsen af

PSO-afgiften indregnet som en skattelempelse, bl.a. fordi PSO-afgiften i nationalregnskabet er en skat. Finansiering i form af skatteforhøjelser er

fratrukket i opgørelsen, herunder forhøjelse af bundskatten i forbindelse med afskaffelse af PSO-afgiften og mindreregulering af personfradraget som

led i afskaffelsen af medielicensen. Finansiering, der ikke indebærer en skatte- eller afgiftsforhøjelse i henhold til nationalregnskabet, er ikke fratruk-

ket i opgørelsen, herunder reduktionen af den grønne check, der i nationalregnskabet er kategoriseret som en indkomstoverførsel. Ligeledes indgår

forhøjelse af inddrivelsesrenten og udfasningen af forskudsmomsordni ngen ikke i opgørelsen. Det skyldes, at der er tale om ændringer, som kun

påvirker statens renteindtægter/renteudgifter, og dermed påvirker merindtægterne ikke skatteindtægterne i nationalregnskabet. Der henvises i øvrigt

til anmærkningerne ifm. bilag 1-4 nedenfor, herunder fsva. virkningen af Aftalen om fokusering af DR og afskaffelse af medielicenen.

Kilde: Skatteminsteriet.

Side 3 af 10

Finansieringsbehov hvis skattelempelser skulle rulles tilbage

I 2025 skønnes regeringens skattepolitik fra juni 2015 og frem som nævnt at medføre

skattelempelser (netto) for ca. 15,7 mia. kr. i 2025 efter tilbageløb og adfærd.

Påvirkningen af husholdningernes disponible indkomster

Den førte skattepolitik omfatter en lang række tiltag, der enten direkte eller indirekte (via

lavere priser/højere lønninger) påvirker husholdningernes disponible indkomster. Samti-

dig er der gennemført en række tiltag, som er målrettet udvalgte grupper (fx

bedre vilkår for

generationsskifte, øget pendlerfradrag over Storebælt, Boligjobordning, ophævelse af beskatning af fri tele-

fon og nedsættelse af registreringsafgift for autocampere),

hvor en familietypeberegning vil kræve, at

der foretages ekstraordinært mange konkrete antagelse om familietypens forbrugsmønstre

og opsparingssammensætning.

Derfor vil en familietypeberegning i højere grad afhænge af de valgte antagelser end af de

modelantagelser, der karakteriserer en typisk LO-familie (i familietypemodellen). Eksem-

pelvis vil fremgangen i den disponible indkomst for den konkrete familietype afhænge af

det forudsatte forbrug af de håndværksydelser, der er omfattet af BoligJobordningen. Li-

geledes vil fremgangen i den disponible indkomst afhænge af, om familietypen forudsæt-

tes at have eller købe aktier, således den kan få glæde af den nye aktiesparekonto, og om

familietypen har købt en ny bil og dermed kan få glæde af den lavere bilbeskatning.

Det kan imidlertid oplyses, at skattelempelserne siden regeringsskiftet i juni 2015 svarer til

en skattelempelse på ca. 4.050 kr. for en gennemsnitlig person med bopæl i Danmark.

Side 4 af 10

Bilag 1: Skatte- og afgiftslettel ser aftalt i 2015, herunder FL16-aftalen

I 2015 blev der aftalt skatte- og afgiftslempelser for ca. 1,2 mia. kr. i 2015 stigende til ca.

1,9 mia. i 2025 (efter tilbageløb og adfærd, netto). Den varige virkning er ligeledes ca. 1,9

mia. kr.

jf. tabel A.

Tabel A. Skatte- og afgiftslettelser af talt i 2015, efter tilbageløb og adfærd

Mio. kr.

(2018-niveau)

BoligJobordning

Nedsættelse af NOx-af gif t til

5 kr. pr. kg, pr. 1. juli 2016.

Annullering af reklameaf gif t

Af sat ramme til erhv erv sbe-

skatningsref orm

-heraf afsat i Vækstpakke

2014

Af sat ramme til skattemæssig

succession til erhv erv sdri-

v ende f onde

-heraf afsat i Vækstplan DK

Forøgelse af rammen til skat-

temæssig succession til er-

hv erv sdriv ende f onde

Nedsættelse af bo- og gav e-

af gif ten

Reduktion af registreringsaf -

gif tssatsen f ra 180 til 150 pct.

Nominel f astfrysning af

grundsky lden f or ejerboliger i

2016

Skattef rihed f or indiv iduelle

medarbejderaktier

Øget pendlerf radrag ov er

Storebælt

Udv idelse af tonnageskatte-

ordning med mobile bore-

rigge

Genbeskatning af underskud

Ændret def inition af dattersel-

skaber

Nedsættelse af udby tteskat-

ten

Skattestramninger:

Beskatning af af ståelsessum-

mer v ed tilbagesalg til det ud-

stedende inv esteringsinstitut

Nettoef f ekt af elbiler mv . ind-

f asning i grøn ejeraf gif t og re-

gistreringsaf gif t inkl. stram-

ninger f or konv entionelle kø-

retøjer

Sanering af erhv erv sstøtte

(af skaf felse af to særregler

f or f onde)

I alt

2015

1.195

2016

440

215

200

215

-215

2017

425

410

265

215

-215

2018

390

240

215

-215

2019

390

230

215

-215

2020

390

220

215

-215

2022

365

205

215

-215

2023

355

200

215

-215

2025

330

190

215

-215

240

190

215

-215

325

-325

325

-325

325

-325

325

-325

325

-325

325

-325

325

-325

325

-325

325

-325

215

860

970

1.075

1.045

375

290

280

215

615

550

455

395

365

355

365

-15

-270

-240

-135

1.240

-215

2.045

-215

2.115

-215

2.180

-215

2.215

-215

2.010

-215

1.965

-215

1.975

-215

1.940

-215

1.890

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr., hvilket kan betyde, at summen ikke stemmer. Provenuvirkningerne er opregnet fra hhv. 2015-

niveau og 2016-niveau til 2018-niveau med afsæt i nominel BNP,

jf. Økonom

isk Redegørelse, decem

ber 2017.

1) Den frem til 2014 gældende BoligJobordning blev genindført alene for 2015. Derudover blev der fra 2016 til 2017 etableret en Ny Grøn Boli-

gJobordning. Endelig blev det som led i FL18-aftalen besluttet at gøre BoligJobordningen permanent,

jf. bilag 3.

2) Afsat finansieringsramme.

3) Provenuvirkningen ved fastfrysning af grundskylden på FL16- og FL17-aftalerne er fastholdt efter 2021. Det skyldes, at lempelsen bliver per-

manentgjort med boligforliget, hvor der gennemføres en omlægning med afsæt i provenuet fra boligbeskatningen i 2021.

Side 5 af 10

4) Provenuprofilen er faldende, da satserne for fradraget ikke reguleres.

5) Den daværende V-regering indgik i oktober 2015 en aftale om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler. Lovforslaget der udmøntede aftalen var

provenuneutralt efter tilbageløb og adfærd frem til og med 2019, men efter 2019 og opgjort i varig virkning medførte lovforslaget et merprovenu.

I april 2017 blev aftalen justeret, hvilket på kort sigt medfører skattelempelser, mens den varige virkning skønnes omtrent uændret efter tilbage-

løb og adfærd.

Kilde: Skatteministeriet.

Det bemærkes, at forslaget om

udvidelse af tonnageskatteordningen med mobile borerigge

bortfaldt,

da forslaget ikke kunne godkendes af EU-Kommissionen. Som led i

Aftale om Erhvervs- og

iværksætterinitiativer, jf. bilag 3,

er det i stedet aftalt, at den uudmøntede ramme til udvidelse

af tonnageskatteordningen medfinansierer en

udvidelse af DIS-ordningen til søfolk på offshore

specialskibe.

Side 6 af 10

Bilag 2: Skatte- og afgiftslettel ser aftalt i 2016, herunder FL17-aftalen

I 2016 blev der aftalt skatte- og afgiftslempelser for ca. 50 mio. kr. i 2016 stigende til ca.

2,2 mia. kr. i 2022 og frem mod 2025 (efter tilbageløb og adfærd, netto),

jf. tabel B.

Den

varige virkning skønnes at udgøre godt 2,3 mia. kr. De aftalte skattelempelser i 2016 dre-

jer sig primært om en afskaffelse af PSO-afgiften, der skønnes at lempe beskatningen af

erhverv og husholdninger med ca. 2,7 mia. kr. i varig efter tilbageløb og adfærd.

Tabel B. Skatte- og afgiftslettelser aftalt i 2016, efter tilbageløb og adfærd

Mio. kr. (2018-niveau)

Af skaf felse af PSO-af giften

Fastf ry sning af grundsky ld for alle ejen-

domme i 2017

Reduktion af registreringsaf gif ten

Lempelse af elaf gif t på f orlystelser

Ændring af af gif tsgrundlaget f or tingly s-

ningsaf gif ten f or erhv ervsejendomme

mv .

Videref ørelse af ejendomsv urderingerne

med ét år og f remry kning af beskat-

ningsgrundlaget.

Ikke-almenny ttige uddelinger medreg-

nes med 80 pct. i den skattepligtige ind-

komst.

Skattestramninger/skattefinansiering

Ophæv else af f ondes adgang til f radrag

f or ikke-almenny ttige uddelinger.

Liberalisering af onlinebingo, heste- og

hundev æddemål og v æddemål

Øget sammenhæng i beskatningen af

v isse inv esteringer (f inansiering if m. af -

skaf f else af PSO)

Af sat ramme til lempelser til erhv erv sli-

v et (f inansiering if m. af skaffelse af

PSO)

Bundskatten f orhøjes og det skrå skatte-

lof t (f inansiering if m. af skaffelse af

PSO)

I alt

2016

2017

415

610

365

2018

830

535

235

2019

1.140

490

235

2020

1.760

490

235

2022

2.800

500

235

2023

2.800

500

235

2025

2.800

500

235

2.695

505

205

-20

-80

-145

-260

-330

-375

-405

-155

-225

1.080

-415

730

-675

665

-650

1.275

-725

2.210

-725

2.210

-725

2.210

-715

2.335

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr., hvilket kan betyde, at summen ikke stemmer. Provenuvirkningerne er opregnet fr a 2017-niveau til

2018-niveau med udgangspunkt i nominel BNP, jf. Økonomisk Redegørelse, december 2017.

1) Reduktionen af grøn check indgår ikke i opgørelsen, da grøn check er en indkomstoverførsel. Ligeledes indgår forhøjelsen af inddrivelsesren-

ten ikke i opgørelsen, da der er tale om en ændring, der påvirker statens renteindtægter, og dermed påvirker merindtægterne

–

ikke skatteind-

tægterne

–

i nationalregnskabet.

2) Provenuvirkningen ved fastfrysning af grundskylden på FL16- og FL17-aftalerne er fastholdt efter 2021. Det skyldes, at lempelsen i 2021

bliver permanentgjort med boligforliget, hvor der gennemføres en omlægning med afsæt i provenuet fra boligbeskatningen i 2021.

3) Den budgetterede provenuvirkning i 2017 er indregnet, da den kommer tættest på den faktiske lempelse i 2017. Det skyldes, at den er bereg-

net på baggrund af det skønnede antal solgte biler i 2017.

4) De provenumæssige konsekvenser er fra 2018 og frem indregnet i de provenumæssige konsekvenser ved Forlig om Tryghed om boligbe-

skatningen, jf. bilag 3. Det samme gælder for de provenumæssige virkninger af Forlig om et nyt ejendomsvurderingss ystem.

5) I forbindelse med ophævelse af fondes fradragsret tilbageføres merprovenuet fuldt ud opgjort efter tilbageløb og adfærd. Adfærdsvirknin-

gerne ved stramningen skønnes større end ved skattelempelsen. Derfor er nettovirkningen negativ opgjort i umiddelbar virkning.

6) Liberalisering af visse spil medfører øgede afgiftsindtægter, som følge af forventet flere spiludbydere på markedet, dvs. ikke afledt af en sats-

ændring.

7) Reserven blev anvendt til finansiering af afskaffelsen af PSO-afgiften. Derfor indgår de 225 mio. kr. som finansiering på skatteområdet.

Kilde: Skatteministeriet.

Side 7 af 10

Bilag 3: Skatte- og afgiftslettel ser aftalt i 2017, herunder FL18-aftalen

I 2017 blev der aftalt skatte- og afgiftslempelser for ca. 0,6 mia. kr. i 2017 stigende til ca.

6,2 mia. kr. i 2025 (efter tilbageløb og adfærd, netto),

jf. tabel C.

De aftalte lempelser drejer

sig blandt andet om

Nordsøaftalen

Forlig om Tryghed om boligbeskatningen.

Den varige virk-

ning skønnes at udgøre ca. 3,2 mia. kr. Forskellen skyldes navnlig, at

Forlig om Tryghed om

boligbeskatningen

indebærer en begrænset skattelettelse i varig virkning.

Tabel C. Skatte- og afgiftslettelser aftalt i 2017, efter tilbageløb og adfærd

Mio. kr. (2018-niveau)

Ændring af kulbrinteskatten if m.

Nordsøaf talen

Forlig om Try ghed om boligbe-

skatningen

Fritagelse af teatre og daginsti-

tutioner f or selskabsskat

Justering af af tale om af gif tsvil-

kår f or elbiler, herunder lempeli-

gere indf asningsprof il og f or-

længelse af særreglen om lov

elaf gif t til elbusser

Omlægning af bilaf gif ter inkl.

leasingstramninger mv . (Af tale

om Omlægning af bilaf gif terne)

Skatte- og af gif tslempelser i af -

tale om erhv erv s- og iv ærksæt-

terinitiativ er

Skatte- og af gif tslempelser i af -

tale om Finanslov en f or 2018,

herunder BoligJobordning og f ri

telef on

Af tale om Flere år på arbejds-

markedet

Udv idelse af f radragsretten f or

erhv erv smæssige lønudgif ter

mv .

Skattestramninger

Indf ørelse af v ejaf gift (delv is fi-

nansiering til af tale om Omlæg-

ning af bilaf gif terne)

Delv is udmøntning af ramme til

succession til erhv erv sdriv ende

f onde (f inansiering af E&I-af -

tale)

I alt

2017

255

2018

530

100

2019

835

700

2020

1.255

1.200

2022

785

4.000

2023

220

3.500

2025

195

2.900

300

600

500

400

300

475

1.310

1.730

1.700

1.955

1.975

560

505

985

1.050

1.080

1.150

1.190

-300

605

-65

2.280

4.035

5.535

7.765

6.895

6.205

3.230

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr., hvilket kan betyde, at summen ikke stemmer. Provenuprofiler er fremskrevet fra 2017-niveau til

2018-niveau med udgangspunkt i nominel BNP, jf. Økonomisk Redegørelse, december 2017.

1) Kulbrinteskatten kategoriseres i nationalregnskabet ikke som skat, men er i stedet kategoriseres som en såkaldt jordrente dvs. afkast af en

naturressource. Finansiering fra udfasning af forskudsmomsordningen i forbindelse med Nordsøaftalen er ikke fratrukket i opgørelsen. Det skyl-

des, at en afskaffelse af ordningen vil reducere statens renteudgifter, og dermed vil merindtægterne ikke påvirke skatteindtægterne i national-

regnskabet.

2) I november 2016 blev der indgået Forlig om et nyt ejendomsvurderingssys tem. De provenumæssige konsekvens er af aftalen er indregnet i

provenuvirkningen af Forlig om Tryghed om boligbeskatningen.

3) Det er udelukkende lempelsen for teatre, der er medregnet, da tiltagene for daginstitutioner indebærer en stadfæstelse af tidligere praksis,

dvs. en administrativ ændring.

4) Den daværende V-regering indgik i oktober 2015 en aftale om de fremtidige afgiftsvilkår for elbiler. I april 2017 blev aftalen justeret, hvilket på

kort sigt medfører skattelempelser, mens den varige virkning skønnes omtrent uændret efter tilbageløb og adfærd.

5) Inkl. provenuvirkningen af forhøjelsen af reparationsgrænsen.

6) Der er i opgørelsen medregnet alle initiativer i aftalen, der kan klassificeres som enten skatte- eller afgiftslempelser, herunder allerede frem-

satte lovforslag. Provenuet fra fraregnede initiativer udgør ca. 0,2 mia. kr. i 2025 og ca. 0,16 mia. kr. i varig virkning. Forslaget om udvidelse af

tonnageskatteordni ngen med mobile borerigge bortfaldt, da forslaget ikke kunne godkendes af EU-Kommissionen. Som led i Aftale om Er-

hvervs- og iværksætterinitiativer blev det i stedet aftalt, at den uudmøntede ramme til udvidelse af tonnageskatteordningen medfinansierer en

udvidelse af DIS-ordningen til søfolk på offshore specialskibe.

7) Indeholder en permanent BoligJobordning, afskaffelse af beskatningen af fri telefon, afskaffelse af udligningsskat på større pensionsudbeta-

linger og forhøjelse af loft over børneopsparing.

8) Aftale om Flere år på arbejdsmarkedet indeholder blandt andet en målretning af aldersopsparingsordningen. Målretningen indebærer en

fremrykning af skatteindtægter, hvilket medfører et merprovenu på i størrelsesordenen på 2-2�½ mia. kr. årligt frem mod 2025. (På langt sigt

Side 8 af 10

indebærer omlægningen imidlertid en svækkelse af de offentlige finanser, da der sker mindre modregning i sociale ydelser). Merprovenuet frem

mod 2025 er ikke indregnet som en skattestramning, da provenuvirkningen stammer fra en forudsat, frivillig omlægning fra pens ionsordninger

med skattefradrag for indbetalingerne til aldersopsparingsordningen, hvor der ikke er skattefradrag for indbetalingerne. Da der er tale om om-

lægning mellem pensionsordninger, påvirkes den enkeltes disponible indkomst ikke før pensionsalderen, hvorefter effekten på den disponible

indkomst er positiv. Aftalen indeholder endvidere adgang til skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i første halvår 2018. Det medfører et midlerti-

digt mindreprovenu, der ikke er medregnet i tabel C.

9) Tiltagene indebærer stadfæstelse af tidligere praksis og øger derfor ikke i praksis belastningen af de offentlige finanser.

10) Det fremgår af Aftale om Omlægning af bilafgifterne, at vejafgiften indrettes således, at den tilvejebringer et merprovenu opgjort efter tilba-

geløb og adfærd, administrative omkostninger og efter tilbageførsel til danske bilister på 0,3 mia. kr. fra 2020 og frem. Det bemærkes, at det er

lagt til grund, at danske bilister kompenseres for vejafgiften, og at provenuet således (netto) tilvejebringes gennem udenlandske bilister. Da den

konkrete udformning ikke er aftalt, er det ikke muligt at opgøre den eksakte umiddelbare skatteforhøjelse som følge heraf, og der er derfor fore-

taget en grov approksimation.

Kilde: Skatteministeriet.

Side 9 af 10

Bilag 4: Skatte- og afgiftslettel ser aftalt i 2018

I 2018 er der indtil videre aftalt skatte- og afgiftslempelser for knap 3,6 mia. kr. i 2018 sti-

gende til ca. 5,3 mia. kr. i 2025 (efter tilbageløb og adfærd, netto),

jf. tabel D.

Størstedelen

kan henføres til indgåelsen af

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensi-

onsindbetalinger

(Jobreform fase II).

Der er endvidere aftalt at fremrykke enkelte skatteinitiativer fra

Aftale om Erhvervs- og iværk-

sætterinitiativer

finansieret ved uudmøntede succesionsmidler i 2018, hvilket indebærer en

mindre nettolempelse.

Der er desuden indgået

Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen,

der indebærer,

at medielicensen gradvist erstattes af finansiering gennem en mindreregulering af person-

fradraget. Endvidere betyder aftalen, at den offentlige finansiering af DR generelt reduce-

res, og dermed medfører aftalen samlet set en skattelempelse, idet medielicensen i dag de-

fineres som en skat og derfor også indgår i det opgjorte skattetryk. Nettoskattelempelsen

skønnes til godt 0,3 mia. kr. i 2025 og i varig virkning efter adfærd og tilbageløb.

Tabel D. Skatte- og afgiftslettelser aftalt i 2018, efter tilbageløb og adfærd

Mio. kr. (2018-niveau)

Af tale om lav ere skat på arbejdsind-

komst og større f radrag f or pensionsind-

betalinger

Fremry kning af skatteinitiativer f ra Af tale

om Erhv erv s- og iv ærksætterinitiativer

(Af tale om udmøntning af succesions-

midler)

Af tale om f okusering af DR og af skaf -

f else af medielicensen - gradv is af skaf-

f else af medielicensen

Skattefinansiering:

Tidligere af sat ramme til succession til

f onde

Af tale om f okusering af DR og af skaf -

f else af medielicensen - mindreregule-

ring af personf radraget

I alt

2018

2019

2020

2022

2023

2025

3.670

3.915

5.050

4.920

4.905

4.980

4.945

215

1.135

2.150

4.370

4.330

4.250

4.125

-325

-1.085

3.560

3.970

-2.030

5.165

-3.930

5.365

-3.930

5.305

-3.930

5.305

-3.810

5.260

Anm.:

Der er afrundet til nærmeste 5 mio. kr., hvilket kan betyde, at summen ikke stemmer.

Aftalen om Flere år på arbejdsm

arkedet

indeholder bl.a. en målretning af aldersopsparingsordningen. Målretningen indebærer en fremryk-

ning af skatteindtægter, hvilket medfører et merprovenu på i størrelsesordenen på 2-2�½ mia. kr. årligt frem mod 2025. (På langt sigt indebærer

omlægningen imidlertid en svækkelse af de offentlige finanser sfa. mindre modregning i folkepensionen). Merprovenuet frem mod 2025 er ikke

indregnet som en skattestramning, da provenuvirkningen stammer fra en forudsat, frivillig omlægning fra pensionsordninger med skattefradrag

for indbetalingerne til aldersopsparingsordningen, hvor der ikke er skattefradrag for indbetalingerne. Da der er tale om omlægning af indbetalin-

ger mellem pensionsordninger, påvirkes den enkeltes disponible indkomst ikke før pensionsalderen,

hvorefter effekten på den disponible ind-

komst er positiv. Aftalen indeholder endvidere adgang til skattefri udbetaling af efterlønsbidrag i første halvår 2018. Det medfører et midlertidigt

mindreprovenu, der ikke er medregnet.

2) Med

Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af m

edielicensen

erstattes medielicensen gradvist af finansiering gennem en mindreregulering

af personfradraget for alle, der er fyldt 18 år. Det er i beregningen af varig virkning lagt til grund, at medielicensen

–

hvis den ikke var blevet

afskaffet

–

ville blive reguleret i takt med den almindelige lønudvikling efter 2025 (svarende til almindel ige principper for fremskrivning efter den

mellemfristede planlægningshorisont, hvilket aktuelt er 2025). Det indebærer, at provenuet fra medielicensen forudsættes at udgøre en omtrent

fast andel af BNP efter 2025 (som det er forudsat om de offentlige udgifter generelt). Endvidere indebærer det, at skattevirkningen af omlægnin-

gen er den samme efter 2025 som i 2025. I provenuberegningerne frem til 2025 er det forudsat, at medielicensen forbrugerprisr eguleres, sva-

rende til det aftalte ved de seneste medieforlig.

Kilde: Skatteministeriet.

Side 10 af 10