SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om det var og er ministerens opfattelse, at det var lempelsen i 2013, der gav de største muligheder for, at virksomhederne kan begå skatteunddragelse, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

24. april 2018

J.nr. 2018 - 1355

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 259 af 21. februar 2018 (alm. del). Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Mads Peter Rostock Jacobsen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 259: Spm. om det var og er ministerens opfattelse, at det var lempelsen i 2013, der gav de største muligheder for, at virksomhederne kan begå skatteunddragelse, til skatteministeren

Spørgsmål

I et speciale fra Aalborg Universitet fra juni 2016 med titlen ”Når fravalget af revision

skaber

øget risiko for skatteunddragelse” er en chefkonsulent i Skatteministeriet citeret

for følgende vedrørende revisionspligtlempelsen: ”Den seneste lempelse i 2013 er den

lempelse, der har givet de største muligheder for, at virksomhederne kan begå skatteund-

dragelse.” Ministeren bedes oplyse, om det var og er ministerens opfattelse, at det var

lempelsen i 2013, der gav de største muligheder for, at virksomhederne kan begå skatte-

unddragelse. Ministeren bedes i denne sammenhæng redegøre for sammenhængen til tid-

ligere lempelser i 2006 og 2011.

Svar

Jeg har ikke noget grundlag for at vurdere, om den seneste lempelse af revisionspligten i

2013 er den lempelse, der har givet de største muligheder for, at virksomheder kan begå

skatteunddragelse.

Jeg kan dog henvise til Skatteministeriets notat af 28. juni 2012, som er vedlagt erhvervs-

ministerens svar på ERU alm. del 108, hvori der peges på, at SKAT bl.a. havde kontrol-

mæssige betænkeligheder ved at lempe revisionspligten over for mindre holdingselskaber.

Betænkelighederne gik bl.a. på, at SKAT, i det omfang selskaberne fravælger revisorhjælp,

kunne miste muligheden for at få indblik i og føre tilsyn med selskabernes regnskabsfor-

hold og overholdelse af skattereglerne.

For så vidt angår sammenhængen til tidligere lempelser af revisionspligten i hhv. 2006 og

2011, har Erhvervsministeriet oplyst følgende:

”Revisionspligten

er blevet lempet ad tre omgange i hhv. 2006, 2011 og 2012, og har bi-

draget væsentligt til at lempe de mindre virksomheders byrder, som har været en prioritet

for skiftende regeringer.

Revisionspligten blev første gang lempet i 2006 ved lov nr. 245 af 27. marts 2006. Små

virksomheder i regnskabsklasse B kunne herefter fravælge revision, hvis de i to på hinan-

den følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke oversteg to af følgende størrelser:

1) En balancesum på 1,5 mio. kr.,

2) En nettoomsætning på 3 mio. kr. og

3) Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret på 12.

Lempelsen gjaldt ikke for erhvervsdrivende fonde eller for virksomheder, der besad kapi-

talandele i andre virksomheder og udøvede betydelig indflydelse over en eller flere af

disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse (såkaldte holdingvirksomheder).

Ved lov nr. 720 af 25. juni 2010 (gældende fra 1. januar 2011) blev størrelsesgrænserne for

balancesum og nettoomsætning hævet til hhv. 4 mio. kr. og 8 mio. kr. Lempelsen gjaldt

fortsat ikke for erhvervsdrivende fonde og holdingvirksomheder.

Side 2 af 3

Den seneste lempelse af revisionspligten blev gennemført ved lov nr. 1232 af 18. decem-

ber 2012 (gældende fra 1. januar 2013). Ændringen betyder, at:

1) Virksomheder i regnskabsklasse B, der ikke er fritaget for revision, kan lade revisio-

nen udføre efter en særlig erklæringsstandard,

2) Små holdingvirksomheder kan fravælge revision på lige fod med andre små virksom-

heder, og

3) Øvrige holdingvirksomheder i regnskabsklasse B, der ikke er fritaget for revision, kan

lade revisionen udføre efter den særlige erklæringsstandard på lige fod med andre

virksomheder.

Erhvervsdrivende fonde kan fortsat ikke fravælge revision og kan heller ikke lade revisio-

nen udføre efter den særlige erklæringsstandard.

Lempelsen i 2012 indebærer således, at holdingvirksomheder er ligestillet med andre virk-

somheder i forhold til lempelse af revisionspligten. Ved opgørelsen af størrelsesgrænserne

skal holdingvirksomheder dog medregne balancesum, nettoomsætning og antal ansatte i

de virksomheder, den besidder kapitalandele i og udøver betydelig indflydelse på.”

Generelt mener jeg, at der skal være en balance mellem på den ene side hensynet til at

sikre, at virksomhederne i så høj grad som muligt er regelefterlevende, og på den anden

side hensynet til, hvor mange byrder vi pålægger de danske virksomheder. Derfor mener

jeg generelt, at man skal være varsom med at pålægge alle virksomheder byrder, fordi et

mindretal ikke kan overholde reglerne. Det er mere rimeligt at gå efter de virksomheder,

hvor der er problemer.

I oktober 2017 præsenterede jeg fx et forsøg med et nyt moms- og skattetjek. Det var ud-

arbejdet i samarbejde med FSR

–

danske revisorer. Moms- og skattetjekket er i første om-

gang et tilbud til små og mellemstore virksomheder, som kan få en revisor til at gennemgå

en række udvalgte skatteforhold, hvor SKAT typisk ser, de har fejl, fx beskatning af per-

sonalegoder og indtægtsføring af aktiviteter.

Side 3 af 3