Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 16.
februar 2018 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Ministeren bedes opgøre pensionsfradragets størrelse og egentlige skatteværdi for
den samlede indkomstmasse opdelt på både indkomstpercentiler og i indkomstde-
ciler. For hver indkomstpercentil bedes ydermere opgivet den gennemsnitlige
disponible indkomst pr. voksen. Aldersopsparing bedes udeladt af beregninger.
Svar
Med aftalen mellem Regeringen og DF om
Lavere skat på arbejdsindkomst og større
fradrag for pensionsindbetalinger
håndteres samspilsproblemet bl.a. gennem indførelse
af et ekstra fradrag for pensionsindbetalinger. Fradraget omfatter alle fradragsbe-
rettigede pensionsindbetalinger, dvs. såvel private indbetalinger som arbejdsgiver-
administrerede indbetalinger med bortseelsesret og ATP-bidrag, op til en øvre
grænse på 70.000 kr. årligt.
Fradraget udgør 12 pct. af pensionsindbetalinger efter AM-bidrag op til den øvre
grænse for personer med mere end 15 år til deres folkepensionsalder og 32 pct.
for personer, der er ældre. Forskellen i fradragsprocenten skal ses i sammenhæng
med, at samspilsproblemet er størst for personer sidst i arbejdslivet.
I opgørelserne nedenfor er der taget udgangspunkt i personernes placering i ind-
komstfordelingen for 2014, og de fradrag de skønnes at ville have haft, på bag-
grund af faktiske indbetalinger i 2014 fremskrevet til 2025 opgjort i 2018-niveau.
I fremskrivningen af de faktiske indbetalinger til 2025 i 2018-niveau er der i lyset
af
Aftale om Flere år på arbejdsmarkedet
indregnet en forventning om øget brug af
aldersopsparing. Således forventes personer med indkomster under topskatte-
grænsen at omlægge en del af deres fradragsberettigede pensionsindbetalinger
(herunder indbetalinger med bortseelsesret) til en aldersopsparingsordning. Denne
omlægning gør, at gruppen opnår en mindre gevinst som følge af pensionsfradra-
get, end det ellers ville have været tilfældet. De to tiltag bør derfor ses i en sam-
menhæng. Loftet over hvor meget der kan indbetales til aldersopsparing betyder
samtidig, at aldersopsparing relativt set gavner de beskæftigede med de laveste
indkomster mest.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk