SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 245: Spm. om at redegøre, for om de estimerede provenuer fra svar på SAU alm. del – spørgsmål 238 (folketingsåret 2016-17) (vedrørende kapitalindkomst og aktieindkomsts beskatning som lønindkomst), til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

14. marts 2018

J.nr. 2018 - 1552

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 245 af 16. februar 2018 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 245: Spm. om at redegøre, for om de estimerede provenuer fra svar på SAU alm. del – spørgsmål 238 (folketingsåret 2016-17) (vedrørende kapitalindkomst og aktieindkomsts beskatning som lønindkomst), til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre, for om de estimerede provenuer fra svar på SAU alm. del –

spørgsmål 238 (folketingsåret 2016-17) (vedrørende kapitalindkomst og aktieindkomsts

beskatning som lønindkomst) og svar på SAU alm. del – spørgsmål 264 (folketingsåret

2016-17) (vedrørende en progressiv skattetrappe for indkomster over 600.000, som gæl-

der for både lønindkomst, kapitalindkomst og aktieindkomst) er additive, således at de to

provenuer kan lægges sammen.

Svar

I svaret på SAU 238 skønnes der over de provenumæssige konsekvenser af at beskatte

kapitalindkomst henholdsvis aktieindkomst som arbejdsindkomst. Disse elementer er

omtrent additive.

I svaret på SAU 264 skønnes der over de provenumæssige konsekvenser af en model

med følgende elementer:

a) Progressiv topskatteskala.

b) Afskaffelse af det skrå skatteloft for personlig indkomst.

c) Beskatning af kapitalindkomst som arbejdsindkomst.

Disse elementer er

ikke

additive. Det skyldes især, at når kapitalindkomsten lægges oveni

topskattegrundlaget, vil nogle personer komme til et højere progressionstrin.

Som det ses, er der ikke i SAU 264 medregnet beskatning af aktieindkomst som arbejds-

indkomst. Provenuet herfra kan ikke bare lægges oveni af samme årsag som for kapital-

indkomst.

Tabel 1 viser de provenumæssige konsekvenser af de enkelte elementer samt den samlede

model. Det skønnes således, at den samlede model medfører et merprovenu på 17,3 mia.

kr. i umiddelbar virkning og ca. 9,7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, hvilket er mere end

summen af hvert element for sig,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser

Umiddel-

bar

virkning

Efter

tilbageløb

Efter

tilbageløb

og adfærd

Mia. kr. (2017-niveau)

Isolerede virkninger

Progressiv topskat

Afskaffelse af skråt skatteloft for personlig indkomst

Beskatning af kapitalindkomst som arbejdsindkomst

Beskatning af aktieindkomst som arbejdsindkomst

4,5

0,3

1,4

7,8

6,5

17,3

3,4

0,2

1,1

5,9

4,9

13,0

2,5

0,1

0,8

4,4

3,6

9,7

a-c samtidig

a-d samtidig

Anm.: 2025-regler. Forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct. for den del af omlægningen, der vedrører kapitalindkomst

og aktieindkomst.

1: Skønnet er en opjustering ift. de 7,6 mia. kr. i svaret på SAU 238 (2016-17).

Kilde: Lovmodelberegninger på 2014-data fremskrevet til 2017 i overensstemmelse med forudsætningerne i Økonomisk

Redegørelse, december 2016.

Side 2 af 3

Jeg skal for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at jeg tager afstand fra alle elemen-

ter i den beskrevne model. Fx vil forslaget om en progressiv topskat medføre en højeste

marginal skattesats på ca. 69 pct., hvilket efter regeringens opfattelse er både uretfærdigt

og samfundsøkonomisk skadeligt. Dertil kommer, at en beskatning af kapital- og aktie-

indkomst på samme høje niveau kan medføre, at det reale afkast efter skat bliver negativt.

Det vil ikke være rimeligt således at straffe folk for at arbejde eller spare op.

Side 3 af 3