SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm. om, hvordan Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger ved fuld indfasning vil påvirke antallet af personer med en nettokompensationsgrad på over 80 pct. og antallet af personer med et forskelsbeløb på under 2.000 kr. ved beskæftigelse, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

24. april 2018

J.nr. 2018 - 2541

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 244 af 15. februar 2018 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 244: Spm. om, hvordan Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger ved fuld indfasning vil påvirke antallet af personer med en nettokompensationsgrad på over 80 pct. og antallet af personer med et forskelsbeløb på under 2.000 kr. ved beskæftigelse, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvordan ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større

fradrag for pensionsindbetalinger” offentliggjort den 6. februar 2018 på Finansministeri-

ets hjemmeside ved fuld indfasning vil påvirke antallet af personer med en nettokompen-

sationsgrad på over 80 pct. og antallet af personer med et forskelsbeløb på under 2.000

kr. ved beskæftigelse. Endvidere bedes ministeren oplyse, hvordan den vedtagne politik

fra V-regeringen og VLAK-regeringen ved fuld indfasning samlet set vil påvirke de to an-

tal.

Svar

Jeg har bedt Økonomi- og Indenrigsministeriet om bidrag til besvarelsen og har modtaget

følgende:

”Det økonomiske incitament til beskæftigelse kan måles ved

forskelsbeløbet,

der angiver for-

skellen i den disponible indkomst i henholdsvis en situation med beskæftigelse i et fuldt

år, og en situation hvor forsørgelsesgrundlaget alene er overførselsindkomst i et fuldt år.

Det økonomiske incitament til beskæftigelse kan også opgøres ved

nettokompensationsgra-

den,

som angiver forholdet mellem den disponible indkomst med overførselsindkomst og

den disponible indkomst ved beskæftigelse. Jo højere nettokompensationsgraden er, des

svagere er det økonomiske incitament til at være i beskæftigelse. Se desuden

Fordeling og

incitamenter 2017,

Økonomi- og Indenrigsministeriet, for en nærmere gennemgang.

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger

(2018) skønnes

isoleret set at bidrage til at reducere antallet af personer med nettokompensationsgrader

over 80 pct. med 22.400, når initiativerne er fuldt indfasede, jf. tabel 1. Initiativer gen-

nemført under V-regeringen og VLAK-regeringen skønnes samlet set at bidrage til at re-

ducere antallet af personer med nettokompensationsgrader over 80 pct. med 41.500. Til-

svarende bidrager initiativerne til at reducere antallet af personer med forskelsbeløb under

2.000 kr. med henholdsvis 9.400 og 14.000.

Side 2 af 3

Tabel 1

Virkning af V- og VLAK-regeringernes initiativer på de økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Nettokompensations-

grad over 80 pct.

Forskelsbeløb

under 2.000 kr.

--------------------------- Personer ---------------------

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pen-

sionsindbetalinger

Øvrige initiativer under V- og VLAK-regeringerne

Initiativer under V- og VLAK-regeringerne i alt

-22.400

-19.000

-41.500

-9.400

-4.500

-14.000

I alt efter initiativer fra V- og VLAK-regeringerne

178.400

40.400

Anm.: 18-64-årige beskæftigede lønmodtagere, fuldt ledige m.fl. samt efterlønsmodtagere. Beregningerne tager ud-

gangspunkt i befolkningssammensætning og arbejdsmarkedsstatus i 2014. Beløb er opgjort i 2017-pl ved

fuldt indfasede 2025-regler. Den opgjorte virkning af initiativerne på de økonomiske incitamenter til beskæf-

tigelse kan i mindre grad afhænge af beregningsrækkefølgen. Afrundet til nærmeste 100 personer. Afrundin-

gen gør, at summerne ikke nødvendigvis passer med totalerne.

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.

Fra

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger

(2018) indgår

følgende initiativer: udvidelse af grundlag for beskæftigelsesfradrag, forhøjelse af loftet

over beskæftigelsesfradrag, nyt pensionsfradrag, nyt jobfradrag, reduktion af bunskattesat-

sen, strammere opholdskrav og beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontant-

hjælp samt opholdskrav for ret til dagpenge.

Øvrige initiativer under V- og VLAK-regeringerne dækker over indførsel af integrations-

ydelse og kontanthjælpsloft fra

Jobreform fase I

(2015), indførsel af karensdage for dagpen-

gemodtagere fra

Aftale om et tryggere dagpengesystem

(2015) samt reduktion af integrations-

ydelse fra

Flere år på arbejdsmarkedet

(2017).

I opgørelsen er indregnet initiativer, der vurderes at have direkte betydning for de dispo-

nible indkomster. For kontanthjælpsmodtagere er der dog ikke indregnet virkning på de

økonomiske incitamenter til beskæftigelse af 225-timers reglen, som indgår i

Jobreform fase

(2015). Det skyldes, at der ikke findes tilgængelige oplysninger om hvilke konkrete per-

soner, der vil blive berørt af 225-timers reglen. Endvidere er der ikke indregnet virkning

af nedsættelse af dimittendsatsen, som er en del af

Aftale om et tryggere dagpengesystem

(2015).”

Side 3 af 3